Andreas Rudkjøbing formand for international, prestigefyldt komité

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er blevet valgt til formand for Verdenslægeforeningens Komité for Medicinsk Etik.
Han skal fremover stå i spidsen for foreningens arbejde med etiske spørgsmål som f.eks. tortur, abort og genetik.
Verdenslægeforeningen (WMA) er sammenslutning af nationale lægeforeninger og har til formål at højne kvaliteten af medicinsk uddannelse, medicinsk etisk, lægegerningen og sundhedsydelser i hele verden. Lægeforeningen har deltaget aktivt i WMA’s arbejde siden grundlæggelsen i 1947.
Det bedst kendte og mest indflydelsesrige dokument fra WMA er Helsinki-deklarationen, som redegør for etiske principper for medicinsk forskning, hvor mennesker indgår som forsøgspersoner.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
