Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny ledende overlæge for Lungemedicinsk Afdeling OUH

1. januar 2019 tiltræder Goran Nadir Salih som ledende overlæge for Lungemedicinsk Afdeling J. Han kommer fra en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge for lungemedicin på Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

"Goran Nadir Salih kommer med et stort fokus på den høje faglighed inden for det lungemedicinske speciale. Samtidig har han i høj grad øje for vigtigheden af medarbejdernes trivsel, det gode teamwork og det vigtige samarbejde med andre afdelinger – både på OUH, nationalt og international. Så jeg ser frem til at få ham som en del af ledelsesteamet," siger lægelig direktør Michael Dall.

Goran Nadir Salih kommer til stillingen som ny ledende overlæge for Lungemedicinsk Afdeling på OUH med en baggrund som uddannelsesansvarlig overlæge på SUH i Roskilde. Derudover er han bl.a. hovedkursusleder for lungemedicin i Danmark og medlem af uddannelsesråd Øst. Uddannelse og den høje faglighed er derfor nogle af de områder, der står højt på Goran Nadi Salihs dagsorden:

"Jeg mener, at uddannelse og en høj faglighed sammen med et konstant fokus på det gode samarbejde er nøglen til at sikre patienterne den bedste behandling. Det kræver kontinuerligt teamwork, medarbejderinddragelse, efteruddannelse og et stærkt fællesskab på tværs af afdelingen at være en innovativ lungemedicinsk afdeling," siger Goran Nadi Salih og fortsætter:

- Samtidig er det afgørende, at vi har et godt samarbejde ikke kun på tværs af afdelingerne på OUH, men også med andre lungemedicinske afdelinger både nationalt og internationalt. Det ser jeg frem til at skulle være med til at stå i spidsen for på Lungemedicinsk Afdeling J, som er en veletableret organisation med mange dygtige klinikere og forskningsaktive kolleger.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .