Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny formand for Lif

Det bliver AstraZenecas Country Head i Danmark Julie Enevold Brooker, der fra i dag kan sætte sig i formandsstolen i Lægemiddelindustri-foreningen, efter at Lifs bestyrelse har konstitueret sig på ny.

Det skriver Lægemiddelindustriforeningen på sin hjemmeside. Julie Enevold Brooker har siddet i Lifs bestyrelse i flere perioder siden 2016 og var indtil i dag formand for Dansk Lægemiddelinformation. 

”Jeg har gennem de senere år fået en dybere indsigt i Lifs forretningsområder og glæder mig meget til at stå i spidsen for også foreningens politiske ben. Jeg kender Lif som en både vellidt og gennemslagskraftig interesseorganisation og ser frem til at fortsætte det gode arbejde sammen med Lifs politiske sekretariat,” siger Julie Enevold Brooker.

Som næstformænd har bestyrelsen udpeget Mads Veggerby Laustsen, General Manager for Novo Nordisk Scandinavia, og Anders Thelborg, adm. direktør i Bristol-Myers Squibb Danmark. 

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .