Ny direktør for psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland

Fra 1. december står der direktør for Psykiatri og Social på 48-årige Tina Eblers visitkort. Siden 2011 har hun været partner og ledelsesrådgiver i konsulentfirmaet Hildebrandt & Brandi og haft særligt fokus på ledelse, transformation og organisationsudvikling.
Ud over konsulenterfaringen har Tina Ebler mangeårig direktørerfaring, både fra Vestas og som adm. direktør for rådgivningsfirmaet Simpatico. Hun er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet og siden efteruddannet på bl.a. IMD i Schweiz. Desuden er hun certificeret i coaching og organisationsudvikling.
Tina Ebler afløser Gert Pilgaard Christensen, der går på pension med udgangen af marts 2019. Når den nye direktør er tiltrådt, vil Gert Pilgaard Christensen primært koncentrere sig om flytningen af Psykiatrien i Risskov til Aarhus Universitetshospital i Skejby og for at færdiggøre Psykiatriens Hus i Aarhus.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
