I perioden 2017-2018 fik læge Jesper Mehlsen over 3,5 millioner kroner fra statens SATS-pulje til at undersøge, om der er særlige bivirkninger til den kræftforebyggende HPV-vaccine, men han har fortsat ikke afleveret endelige resultater, som var en betingelse for støtten.
Behandlingen af våd AMD foretages i Danmark især med præparaterne Vabysmo (faricimab), Eylea (aflibercept) og Lucentis (ranibizumab). I fremtiden kan præparaternes klimaaftryk måske blive udslagsgivende for, hvilket af dem den enkelte øjeafdeling kommer til at vælge.
Tidligere diabetesforsker og forfatter af ny bog om at blive fri for sin diabetes 2 sygdom retter kritik af de officielle kostråd til diabetikere, som hun mener fastholder patienter i deres diabetessygdom.
En blodprop i hjertet eller i hjernen kan være et tidligt tegn på kræft. Et nyt studie viser, at risikoen for en sådan hændelse er øget med 70 procent i året op til en kræftdiagnose. Og den øgede risiko begynder fem måneder før diagnosen og er størst måneden før.
Glyphosat, der indgår i ukrudtsmidler som Roundup, øger risikoen for at få non-Hodgkin lymfom med op til 41 procent. Det konkluderer forskere i et metastudie fra University of Washington, der skriver sig ind i en række undersøgelser med modsatrettede resultater.
Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.
Når året rinder ud, er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og der er ingen planer for, hvordan klinikken skal finansieres fremover. Regionen risikerer at miste sin førerposition inden for håndtering af senfølger efter kræft, advarer klinikkens leder Peter Christensen.
Efter 20 år uden nyt er Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM) nye kliniske behandlingsvejledning for knogleskørhed (osteoporose) klar til brug. Og der er mange gode tiltag, mener professor ved Institut for Klinisk Medicin- Hormon- og Knoglesygdomme, Bente Langdahl. Men hun mener også, at opfordringen til at benytte sig af knoglemarkører i sygdomsmonitoreringen er kontroversiel.
En ny analyse af resultater fra EMPA-REG studiet skærer ud i pap for læger og deres patienter med type 2-diabetes og samtidig hjertekarsygdom, at behandling med SGLT2-hæmmere har en god effekt og forlænger levetiden for disse patienter.
Dansk Myelomatose Forening er lamslået over Medicinrådets afvisning af at godkende Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til yngre patienter med myelomatose. "Vi mindes ikke, at rådet før er kommet med en så klokkeklar økonomisk begrundet afvisning af en behandling. Men nu er der for første gang i Danmark sat en pris på patienternes liv, når Medicinrådetikke vil godkende medicin, som kan forlænge livet i to år for en gruppe kræftpatienter, kun fordi lægemidlet er for dyrt,” siger foreningens formand Søren Dybdahl.
Under valgkampen blev det ikke talt så meget om psykiatrien, som de professionelle gerne havde set. Men det, der blev sagt, vil de nu gøre alt for at holde politikerne fast på.
En anden kulturel baggrund og manglende tradition for åbenhed om alvorlig sygdom gør, at man som dansk kræftlæge skal træde varsomt i mødet med ukrainske patienter, fortæller ledende overlæge Stefan Starup Jeppesen ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Niels Ulrich Holm er tilbage som næstformand i PLO. Han advarer imod, at tidens mange reformivrige administratorer, politikere og journalister overser, hvor unik den danske praksis-model egentlig er. Han mener også, at PLO dæmoniseres – men ”PLO er nødt at puste sig op, når regionerne putter mere i kurven, end man vil betale for,” siger han.
Mange tilfælde af type 1-diabetes fejldiagnosticeres som type 2-diabetes, når sygdommen opdages efter 30 års-alderen og patienterne risikerer derfor forsinkelse af den korrekte behandling.
Et samråd indkaldt af Dansk Myelomatose Forening har medført, at Sundheds- og Ældreudvalget har stillet spørgsmål til sundhedsministeren vedrørende en styrket indsats for tidlig opsporing af myelomatose. Det fortæller udvalgets formand Liselott Blixt (DF).
I håndkøb fra supermarkedet har vitaminer og fiskeolie som forebyggende tilskud mod hjertekarsygdom ingen værdi, ifølge eksperter. Men nye studier af f.eks. fiskeolie tyder på, at de i højere doser kan have en forebyggende effekt.
Kendsgerningen er, at de mange former for antipsykotisk medicin virker meget forskelligt fra den ene patient til den anden. Forklaringen kan være, at den enkelte persons genetiske profil har en stor betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst.
Flere får lungekræft i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes, at en større andel af befolkningen ryger, vurderer Kræftens Bekæmpelse, som glæder sig over, at der er kommet nyt liv i den politiske debat om rygeforebyggelse.
Præliminære resultater fra verdens første randomiserede forsøg med fæcestransplantation (fækal mikrobiota-transplantation (FMT)) til behandling af patienter med kræft var højst overraskende, ja, var faktisk vilde resultater, siger Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i gastroenterologi med en særlig interesse for mikrobiomet og FMT.
Et nyt projekt skal etablere et nationalt samarbejde, som skal videreudvikle personlig medicin til patienter med hæmatologisk kræft. Projektet har modtaget støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) til at udvikle fælles kliniske protokoller, hvor personlig medicin afprøves til patienter med tilbagefald af hæmatologisk kræft.
Selvom man er diagnosticeret med hjertesvigt er der ingen grund til at droppe alle tanker om alkohol. Faktisk viser det sig nu, hjertepatienter, der drikker moderat, lever længere både end dem, der ikke drikker og dem, der drikker større mængder.
Uanset om man er genetisk disponeret for overvægt, øger overvægt risikoen for at udvikle depression, viser et nyt studie, som professor Poul Videbech hilser velkommen, for der er brug for fokus på og forståelse af samspillet mellem de to meget stigmatiserende sygdomme.
Sent tilbagefald af brystkræft har bedre prognose end tidligt. Den største forskel ses i de loko-regionale tilbagefald. Det kalder på nye værktøjer, mener Rikke Nørgaard Pedersen, der er førsteforfatter på et studie af tilbagefald hos 3.500 brystkræftpatienter.
Kun tre ud af fem regioner tilbyder specialiseret KOL-rehabilitering i hospitalsregi, og på landsplan får alt for få patienter tilbuddet. Det er med til at øge uligheden og forværre udsigterne for de sværest syge KOL-patienter, mener professor Anders Løkke. Regeringens bebudede kronikerpakker kan være løsningen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.
Antallet af patienter med åreforkalkning er stærkt stigende. Men selvom tilstanden på sigt er lige så dødelig som kræft og hjertesygdom, bliver den gruppe patienter stærkt nedprioriteret, mener karkirurg og klinikchef på Rigshospitalet Henrik Sillesen.
Et af de vigtigste temaer inden for myelomatose på årets ASH-møde var CAR T-cellebehandling, som i flere studier præsenteret på ASH viser imponerende effekt, mener professor Niels Abildgaard fra Hæmatologisk Afdeling påOdense Universitetshospital.
ADHD er først og fremmest arveligt betinget. Og nok så væsentligt er ADHD en lidelse, der er meget mere kompleks, end man tidligere har ment. Disse to forhold fik begge ekstra validering på ADHD-kongressen i Lissabon afholdt af World Federation ADHD i slutningen af april.
Opdivo (nivolumab) i kombination med Yervoy (ipilimumab) anbefales af Medicinrådet som førstelinjebehandling af ikke-resektabel lungehindekræft, men kun til en mindre gruppe af patienter.
Fase II og III-studier om genterapi til våd AMD pågår i udlandet. Også herhjemme arbejder danske øjenlæger translationelt med at udvikle nye targeterede behandlinger til sygdommen, der i øjeblikket lægger beslag på mange ressourcer på øjenafdelingerne. Der er dog stadig en del ubekendte, ikke mindst når det kommer til økonomi og praktisk udførsel, vurderer danske eksperter.
I løbet af de seneste år er det blevet klart, at type 2-diabetes hos nogle patienter kan vendes med vægttab og motion og meget tyder på at det skyldes, at de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen er i stand til at komme sig og fungere normalt.
Hjertepatienter kan hjælpes til et bedre liv, hvis de automatisk kommer ind i et opfølgende forløb hos egen læge, når de afsluttes i behandling på hospitalet. I dag er det for tilfældigt, hvordan opfølgningen forløber – bl.a. med det resultat at compliance i forhold til medicin er for ringe blandt hjertepatienter.
Et nyt nationalt forskningscenter vil forbedre behandlingen, overlevelsen og livskvaliteten for mennesker med akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplatisk syndrom (MDS). Det skal blandt andet ske ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos den enkelte patient.
Da ADHD er påvirkelig af hormoner, er det ofte et overset problem, at kvinder med ADHD oplever flere af de svingninger, der gør livet svært for alle med ADHD.
I flere store forsøg med kræftmedicin er overlevelsesgevinsten større i Asien end i resten af verden. Overlæge og medlem af Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft, Ole Larsen, mener ikke, at man på baggrund af asiatiske data bør anbefale medicin til danske kræftpatienter.
Amputationsraten fortsætter med at falde for tredje år i træk. Det viser en ny årsrapport fra Landsregistret Karbase. Til gengæld bliver en femtedel af alle åbent opererede patienter akut genindlagt. Det overrasker styregruppen bag rapporten, som mener, at det tal skal ned - blandt andet gennem bedre forebyggelse.
Det er ambitionen for det nye Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), at mennesker med psykisk sygdom og diabetes kan få et samlet og koordineret løft i behandlingen. Direktør for SDCS, Lise Tarnow, tror på, at bro mellem psykiatri- og diabetesbehandling er opskriften på succes.
På hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital gør man i øjeblikket en ekstra indsats for at sikre, at hjertepatienter, der udskrives med en del medicin, også bagefter får den rette behandling. Erfaringen er, at det i dag ikke sker i alle tilfælde.
Medicinrådet vil have en lang række spørgsmål besvaret, før rådet vil godkende en behandlingsvejledning for myelomatose. Det fremgår af et referat fra det seneste møde, 10. oktober, hvor rådet ønsker supplerende oplysning/uddybning vedrørende følgende punkter:
