Ti års besparelser i sundhedsvæsnet har givet lange ventetider hos hudlægerne, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.). Hun sætter hudpatienters problemer med ventetider og regional ulighed på dagsordenen i Danske Regioner, efter at fagfolk og patientforeninger har gjort opmærksom på, at ikke-akutte dermatologiske patienter i nogle regioner venter i op til et halvt år, før de kan se en dermatolog.
Sundhedsstyrelsen har opdateret pakkeforløbet for myelomatose med enkelte ændringer, der adskiller sig fra det tidligere pakkeforløb fra 2016. Der er nemlig nu et større fokus på rehabilitering, palliation og senfølger, så pakkeforløbet nu har fokus på hele patientforløbet både før, under og efter behandling.
Danske forskere forsøger nu ved hjælp af ekkokardiografi at finde de biomekaniske årsager til at kvinder med type 1-diabetes har en højere risiko end mænd for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Håbet er at kunne spore markører inden symptomudvikling.
Når psykisk syge danskere hverken får den medicinske eller psykologiske behandling, de bør, skyldes det langt hen ad vejen, at alt for mange beslutningstagere dybest set ikke aner, hvad psykisk sygdom er og gør ved mennesker.
Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.
Flere danskere må i dag gå fra apoteket uden den medicin, de har brug for, fordi pengene ikke rækker sidst på måneden. Regeringen foreslår nu at afsætte 21,5 millioner kroner fra SSA-reserven til en digital abonnementsordning, hvor borgere med højt forbrug af tilskudsmedicin kan betale et fast beløb hver måned og hente medicin på apoteker i hele landet.
En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen skal i løbet af de næste to år udarbejde nye anbefalinger, som skal danne grundlag for at løse nogle af de problemer, der hidtil har været med manglende sammenhæng og ensartethed på tværs af faggrupper, regioner og kommuner i indsatsen for mennesker med MS.
Dermatologerne bag et nyt videncenter for hudkræft vil udvikle nye diagnostiske metoder og behandlinger, samarbejde på tværs af landsdele og dele den nyeste lægefaglige viden både med professionelle og patienter.
Et stigende antal patienter oplever trykken og ubehag i brystet efter endt behandling for hjertekrampe. Forskere arbejder nu på at kunne forudsige, hvem der vil opleve vedvarende symptomer for at kunne sætte dem i symptomlindrende behandling tidligere i forløbet.
Efter to hæmatologiske patientforeninger har kritiseret fusionen af Herlev-Gentofte og Rigshospitalets afdelinger for blodsygdomme beklager ledende overlæge på den nye afdeling forløbet og udfordringer, der er opstået undervejs.
Da Medicintilskudsnævnet kom med sine anbefalinger til ændringer i insulintilskud, lagde de op til, at man fjernede en række tilskud fra nyere og dyrere insuliner. Men i Lægemiddelstyrelsens netop offentliggjorte afgørelse er tilskuddet stadig fjernet fra nogle insuliner, men ikke så mange som frygtet.
Når mennesker med psykiske lidelser får kræft, bliver sygdomme ofte først diagnosticeret ved akut indlæggelse frem for via almen praksis, sammenlignet med patienter uden psykisk sygdom. Det kan være med til at forklare den dårligere prognose for overlevelse, som disse patienter har.
De fleste er enige om, at der skal fundamentale forandringer til for at tackle de mange udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Og meget tyder på, at en af de forandringer vil blive, at flere kræftpatienter i kontrolforløb selv skal mestre deres forløb i eget hjem med mulighed for at kontakte læger eller sygeplejersker. Det kan der være store fordele i for patienterne, viser to nye projekter.
En stor dansk undersøgelse viser, at næsten alle kvinder får fysiske eller psykiske gener, når de går i overgangsalderen. Mange får dem længe før, menstruationen stopper, og for nogle påvirker det både arbejdsliv og livskvalitet.
Scleroseklinikken på Glostrup Hospital har behandlet MS-patienter med Mavenclad (cladribin) i et år, og behandlingen skåner både patienter og klinikken, fortæller leder af klinikken Alex Heick.
Mennesker med atopisk eksem (AD) har en forhøjet risiko for at brække knoglerne. Især dem med svær AD. Risikoen er mest udtalt i forhold til de store osteoporotiske brud.
God søvn kan være et nøgleelement i forebyggelsen af type 2-diabetes, vurderer en gruppe forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen på baggrund af deres nye studie.
Psykisk sygdom skal forebygges i ungdomsårene, hvor de første symptomer typisk viser sig. Det sker ikke i dag, fordi tilbuddene er sporadiske og spredte, og fordi den praktiserende læge kommer til kort over for unge med psykiske symptomer.
Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Ny dansk forskning viser for første gang, at selvom behandling med biologisk medicin ved svær astma har en lovende, langsigtet effekt, så er vedvarende remission sjælden. Det skyldes, at patienterne ofte har pådraget sig lungeskader efter langvarig sygdom, inden de kommer i biologisk behandling.
Ny viden udfordrer den hidtidige behandlingsstrategi på scleroseområdet, og vi må acceptere en vis grad af overbehandling, hvis flest mulige skal undgå progression af sygdommen, mener Finn Sellebjerg, der er professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.
Flere partiers sundhedsordførere er bekymrede for, hvad Medicintilskudsnævnets anbefalinger til nye insulintilskud kommer til at betyde for diabetesbehandlingen og uligheden i sundhed i Danmark.
Efter tre års venten kom Sundhedsstyrelsen i januar endelig med et fagligt oplæg til en 10-årig plan for psykiatrien. Og ligesom politikerne nu venter utålmodigt på regeringens udspil, peger flere store organisationer på, at tiden lige nu er den bedste til at realisere en langsigtet plan.
Kræftens Bekæmpelse er ikke overbeviste om, at en ny cancerforsikring hos selskabet Dansk Sundhedsforsikring vil levere en hjælp, som man ikke kan få gennem det offentlige sundhedsvæsen.
Efter 20 års hormonforskrækkelse er der sket en stigning i salget af systemisk hormonterapi til danske kvinder i overgangsalderen. Forbruget vil formentlig stige yderligere. Det mener gynækolog Anette Tønnes Pedersen, som også anfører, at de praktiserende læger i deres rådgivning af kvinderne bør overveje, at det kan have betydning ikke at lindre generne.
PPMS-patienter, der ikke falder ind under Medicinrådets kriterier for behandling med Ocrevus kan kigge til Sverige. For omkring 28.000 danske kroner kan danske MS-patienter købe sig til et års off label-behandling med rituximab på Karolinska Universitetssygehus i Stockholm.
Patienter med ikke-akut livstruende dermatologiske sygdomme, men alligevel ofte progredierende lidelser skal i nogle regioner vente i mere end et halvt år, mens ventetiden i andre regioner handler om nogle uger. Patientforeninger og eksperter advarer mod ulighed og unødigt forværret sygdom.
Hjertemedicinen Entresto (sucabitril, valsartan) forbedrer patienters metaboliske sundhed. Spørgsmålet er hvordan. Ny dansk forskning finder, at hormonet glukagon kan være en del af forklaringen. Den viden kan i fremtiden føre til en endnu tættere kobling mellem metabolisme og hjertesygdom.
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.
Nye anbefalinger for tilskud til insulin kommer til at ramme danskere med diabetes og sundhedsvæsenet hårdere, end vi aner, konstaterer en stor gruppe læger i fællesskab.
Når børn og unge starter i behandling med antidepressiv medicin af typen SSRI, har de efterfølgende signifikant færre selvmordstanker end i tiden op til behandlingsstart, viser et nyt dansk studie.
Den kontroversielle vaccineforsker Jesper Mehlsen har fået påbud samt indskrænket sit faglige virke, fordi han har stillet diagnoser og udskrevet off-label medicin uden tilstrækkelige undersøgelser. Undervejs i sagen har han mistet sin autorisation midlertidigt og er nu under skærpet tilsyn.
Regeringen vil med et nyt nationalt center styrke forskningen i kvinders sundhed, som historisk har været underprioriteret. Kvinder lever flere år i dårlig helbredstilstand end mænd, og mange oplever, at symptomer bliver overset eller fejltolket, fordi forskning og behandling ofte tager udgangspunkt i mandekroppen.
Godt 40 recepter i kvartalet, er der blevet indløst til behandling af noget MS-relateret i cannabisforsøgsordningen første ni måneder. Det viser den tredje kvartalsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen, som netop er blevet offentliggjort, og det tal overrasker og ærgrer Scleroseforeningen.
Patienter i behandling med immunsupprimerende stoffer ved de dermatologiske afdelinger, behøver hverken hav indstillet behandlingen eller afstå fra at tage imod vacciner, konkluderer Dansk Dermatologisk Selskab efter at have drøftet spørgsmålet.