Efter tre års venten kom Sundhedsstyrelsen i januar endelig med et fagligt oplæg til en 10-årig plan for psykiatrien. Og ligesom politikerne nu venter utålmodigt på regeringens udspil, peger flere store organisationer på, at tiden lige nu er den bedste til at realisere en langsigtet plan.
Sidste år begyndte et nyt in human-forsøg med en ny modificeret udgave af blockbuster-præparatet Darzalex (daratumumab) på Vejle Sygehus. De foreløbige resultater viser, at midlet er veltolereret ved dosisopskalering til behandling af recidiv myelomatose, og det giver grund til optimisme.
Flere får lungekræft i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes, at en større andel af befolkningen ryger, vurderer Kræftens Bekæmpelse, som glæder sig over, at der er kommet nyt liv i den politiske debat om rygeforebyggelse.
Fedme er blevet forbundet med en bred vifte af sundhedsproblemer. En ny undersøgelse tyder på, at abdominal fedme målt ved kropsmasseindeks (BMI) og omkreds af taljen blandt kvinder kan resultere i en øget risiko for KOL og astma.
Kløereduktion skal i fremtiden være et direkte behandlingsmål for dermatologiske patienter, der er plaget af kløe, der ikke er histaminrelateret, mener overlæge og ph.d. Jesper Elberling.
Danske forskere forsøger nu ved hjælp af ekkokardiografi at finde de biomekaniske årsager til at kvinder med type 1-diabetes har en højere risiko end mænd for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Håbet er at kunne spore markører inden symptomudvikling.
Det går langsomt med implementeringen af CAR-T- cellebehandling til lymfekræft og lignende sygdomme i Danmark. Udlandet rykker, i Danmark står vi i stampe, selvom flere hæmatologiske klinikker er klar til at sætte den banebrydende behandling i gang.
Sent tilbagefald af brystkræft har bedre prognose end tidligt. Den største forskel ses i de loko-regionale tilbagefald. Det kalder på nye værktøjer, mener Rikke Nørgaard Pedersen, der er førsteforfatter på et studie af tilbagefald hos 3.500 brystkræftpatienter.
I løbet af seks år er antallet af registrerede hudkræftpatienter og nye tumorer fordoblet i Danmark. Det er en udvikling, der kun vil fortsætte, og som kommer til at belaste både hospitaler og praktiserende hudlæger, vurderer formand for Hudkræftdatabasen.
For patienter med en tidligere hjerneblødning og atrieflimren skal risikoen for tromboser og en ny blødning afvejes nøje inden genoptagelse af blodfortyndende behandling. Risikoen blev debatteret ved AAN, hvor internationale eksperter lagde op til en faglig diskussion af spørgsmålet.
Alt for mange læger i almen praksis melder om alvorlig udbrændthed. Det gælder især de yngre læger - og tallet er stagneret på et alarmerende højt niveau. Selvom der også er arbejdsglæde, er der tale om et alvorligt problem, der i værste fald kan gå ud over patienterne og samfundsøkonomien.
Patienter med hjertesygdomme er ofte multisyge og i behandling med flere forskellige typer medicin. Men hvad betyder det for forekomsten af og prognosen ved hjertesygdom, at man samtidig er i behandling for andre sygdomme? Det belyser en ny dansk doktordisputats.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings – og Takstnævn (RLTN) er enige om, at praktiserende læger skal have en mere enkel honorarmodel. Et nyt råd anført af Leif Vestergaard Petersen skal komme med bud på, hvordan honorarstrukturen kan moderniseres og forenkles.
Fibrocytter har ikke tidligere været af særlig interesse, når det kom til leddegigt, men nu viser et nyt studie, at bindevævscellerne har en større betydning end hidtil antaget. Det gælder særligt for patienter med leddegigt og lungeinvolvering.
Sundhedsstyrelsen har opdateret pakkeforløbet for myelomatose med enkelte ændringer, der adskiller sig fra det tidligere pakkeforløb fra 2016. Der er nemlig nu et større fokus på rehabilitering, palliation og senfølger, så pakkeforløbet nu har fokus på hele patientforløbet både før, under og efter behandling.
Antallet af handler med lægepraksis er faldet i 2021, hvor der i alt blev foretaget 228 handler, viser en ny opgørelse fra PLO. Det er det laveste antal handler siden 2014.
Opdivo (nivolumab) i kombination med Yervoy (ipilimumab) anbefales af Medicinrådet som førstelinjebehandling af ikke-resektabel lungehindekræft, men kun til en mindre gruppe af patienter.
