Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Multisygdom vil udgøre en stadig stigende udfordring i fremtidens sundhedsvæsen. En udfordring, som er større end nogen ventelisteproblematik, vurderer vigtige aktører på scleroseområdet.g
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
Da Lungeforeningen for nyligt præsenterede sin KOL-plan over for lungespecialister, politikere, repræsentanter for medicinalbranchen og andet godtfolk fulgte formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ulla Weinreich Møller, med. Hun er fortrinsvis tilfreds med det, hun hørte, på trods af, at formanden selv drømmer om en lidt hårdere linje.
De danske sundhedsmyndigheder giver nu adgang til T-celleterapi mod modermærkekræft, selvom behandlingen ikke er godkendt. T-celleterapi har i kliniske forsøgt gjort hidtil uhelbredeligt syge patienter kræftfrie, men forskerne kæmper med at få den akademisk udviklede behandling godkendt i et system, der er bygget op om medicinalindustrien.
Mangel på personale og senge i psykiatrien har øget andelen af vold og uro i psykiatrien. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og forstærker afvandringen af læger. Og problemerne bliver ikke mindre, ifølge Overlægeforeningen, som mener, tidspunktet er kritisk i forhold til at få realiseret den 10-årsplan for psykiatrien som for længst er vedtaget.
Mennesker med diabetes har langt fra den samme adgang til sensorbaseret glukosemåling i landets kommuner, viser en aktindsigt, som Diabetesforeningen har fået. I nogle kommuner får stort set alle diabetespatienter det vigtige udstyr, som anbefales af Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) – i andre kommuner får ingen.
Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har brystkræftoverlevere en større risiko for at udvikle hæmatologisk kræft. Det gælder i særlig grad akut myeloid leukæmi (AML), og her kan forekomsten formentlig relateres til de brystkræftbehandlinger, kvinderne tidligere har fået.
Osteoporose bør indgå i en samlet, tværgående plan for sund aldring, mener professor Bente Langdahl, der håber at de praktiserende læger gennem øget opmærksomhed og systematik kan få flere diagnosticeret med osteoporose i tide – og at der bliver indført et fraktur-forebyggelsesprogram.
Danske privathospitaler har lov til at tilbyde selvbetalt kræftbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, skriver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i et svar til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Privathospitalet Aros har i løbet af 20 år givet kræftbehandling inden for en række kræftformer, men kun få patienter har benyttet sig af muligheden, fortæller klinikchef Carsten Rytter. For Birgit, der har lungekræft, har muligheden betydet forskellen mellem liv og død.
Motion kan lindre depression. Men hvor meget motion der egentlig skal til, fremgår af et nyt studie, hvor forskere gør op, at 2,5 timers rask gåtur ugentlig kan mindske symptomerne på depression markant.
Ny forskning viser, at dysfunktionel vejrtrækning er en hyppig komorbiditet blandt børn og unge – særligt blandt de unge piger. Dysfunktionel vejrtrækning korrelerer med dårligere astmakontrol samt et øget forbrug af SABA.
Antallet af nye tilfælde af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har været kraftigt stigende i årevis, men nu er tendensen en anden. Nyt studie kan for første gang dokumentere en faldende incidensrate.
På Odense Universitetshospital (OUH) har den onkologiske og den hæmatologiske afdeling intensiveret og udvidet tilbuddet om lægemiddelforsøg til kræftpatienter. Det betyder, at flere danskere med fremskreden kræft kan få eksperimentel behandling tættere på deres bopæl i Region Syddanmark.
Etiske dilemmaer står i kø, når det drejer sig om sjældne arvelige sygdomme, og der findes ikke entydige svar på, hvordan de skal håndteres. Den teknologiske udvikling og den voksende adgang til genetisk viden afføder yderligere etiske overvejelser, som lægerne ikke altid er forberedte på.
Region Midtjylland overvejer at indføre et trombolyse-vindue på ni timer ved akut, iskæmisk stroke fremfor det i dag i Danmark gældende 4,5 timers vindue. Et nyt studie skal blandt andet undersøge, om det kan øge overlevelsen og have effekt på den efterfølgende livskvalitet hos patienterne.
