Alvorligt syge patienter med COVID-19 bliver hurtigere raske, hvis lægerne benytter et velkendt middel mod leddegigt sammen med Remdesivir. Det viser ny forskning.
Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Der er fortsat planer om at oprette særlige enheder i regionerne, hvor de mest syge patienter med myalgisk encephalomyelitis (ME) – i Danmark også kaldet kronisk træthedssyndrom (CFS) - kan modtage tværfaglig behandling.
Markant færre har fået stillet en kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret, viser nyt registerstudie. Det kan betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et sent kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere.
Noget tyder på, at antidepressiv medicin har gavnlige effekter, der rækker udover behandlingen af selve depressionen. Således tyder foreløbige forskningsresultater på, at behandling med antidepressiv medicin kan bedre en sygdom som diabetes både hos patienter med og uden diagnosticeret depression.
Kræftpakkerne har en været en stor succes for kræftoverlevelsen i Danmark, og nu må det være tid til, at andre sygdomme, særligt psykiatriske lidelser og multisyge, får samme støtte for eksempel gennem pakkeforløb, foreslår en række foreninger, herunder Kræftens Bekæmpelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
En vis andel af børn, som udvikler maligne myeloide sygdomme, har medfødte genetiske prædispositioner. Ny og mere detaljeret viden om forandringerne i det konstitutionelle genom kan være med til at forbedre behandlingen og prognosen for de syge børn.
Selv om Kjeld Møller Pedersen finder en række både store og små hår i suppen, mener han grundlæggende, at ’dette ikke må skygge for, at der har været gjort meget godt og rigtigt’ af den danske regering, fremgår det af hans bog Smittetryk og Samfundssind.
Mere end hver tredje dansker med lungekræft er utilfreds eller meget utilfreds med deres egen læges indsats i forbindelse med deres sygdomsforløb. De er mere utilfredse end de fleste andre grupper af kronisk syge, viser to spørgeskemaundersøgelser.
Ti års besparelser i sundhedsvæsnet har givet lange ventetider hos hudlægerne, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.). Hun sætter hudpatienters problemer med ventetider og regional ulighed på dagsordenen i Danske Regioner, efter at fagfolk og patientforeninger har gjort opmærksom på, at ikke-akutte dermatologiske patienter i nogle regioner venter i op til et halvt år, før de kan se en dermatolog.
Bispecifikke antistoffer er en ny generation af immunterapi, der fortsætter med at demonstrere hidtil usete responsrater i indolent og aggressiv lymfekræft, og overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalet tøver ikke med at kalde behandlingsprincippet for et paradigmeskifte.
Dermatologerne bag et nyt videncenter for hudkræft vil udvikle nye diagnostiske metoder og behandlinger, samarbejde på tværs af landsdele og dele den nyeste lægefaglige viden både med professionelle og patienter.
Det er dybt beklageligt, at Medicinrådets afgørelse spænder ben for, at en stor andel af danske kvinder med avanceret æggestokkræft aktuelt kan få behandling med PARP-hæmmeren niraparib, siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.
Mens cirka 15 millioner mink indtil videre er blevet aflivet, udgør minkmuteret coronavirus en stigende del af de smittede i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.
Psykiateren Poul Videbech kritiserer i ny bog medier og andre lægers kritik af medicinsk behandling for at have ført til unødige lidelser og selvmord blandt deprimerede, som på grund af mistro til medicinske præparater har undladt behandling.
En ny superfølsom scanningsmetode kan finde tumorer i leveren langt tidligere, end det er muligt i dag. Metoden har høj specificitet, og det betyder, at lægerne desuden vil være i stand til at bedømme, hvilken type kræft det drejer sig om.
I 2014 satte sundhedsministeriet og regionerne sig et mål om at brugen af alle former for tvang i psykiatrien skulle være reduceret væsentligt i 2020. Det er langt fra sket, viser den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen.
