Danske Regioner sender to nye tiltag i høring, som skal forbedre processen, når Medicinrådet vurderer ny medicin. For det første vil regionerne tage en justeret version af den internationalt anerkendte QALY-model i brug i Medicinrådet, og for det andet skal det være muligt at vurdere medicin på baggrund af ikke publiceret data. Begge forslag vil forbedre Medicinrådets vurderinger, selv om de også er forbundet med ulemper, mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
Nedsættelsen af en sundhedsstrukturkommission, der i foråret 2024 skal komme med et bud på, hvordan vi forbedrer sundhedsvæsenet, hilses velkommen af førende sundhedsøkonomer.
Østdanmark vil stagnere i udvikling indenfor sundhedsområdet, fordi lægerne ikke her har mentalt overskud eller tid til at få idéer og afprøve dem til gavn for patienterne, mener professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg.
Når Dansk Intensiv Database, DID, om kort tid kommer med deres årsrapport, vil den i år være temmelig mangelfuld. Det skyldes, at Sundhedsplatformen (SP) har fodret DID med forkerte værdier, lige som der heller ikke er indberettet nær så mange data som forventet.
Skal regeringens udspil til en sundhedsreform styrke landets allergi- og astmapatienter, forventer Astma-Allergi Danmark, at der følger mere end tomme ord og løfter med udspillet.
Kun få timer efter at politiske forhandlinger om en genåbning af sundhedsvæsenet brød sammen mandag aften, indgik regeringen sammen med regioner og kommuner en aftale om, at sundhedsvæsenet nu skruer op for aktiviteten igen.
Et nyt amerikansk studie konkluderer, at der fortsat er adskillige barrierer for, at svært overvægtige modtager effektiv behandling – også selv om svær overvægt i stigende grad bliver anerkendt som en sygdom. Det samme gælder i Danmark, hvor det fortsat er en udbredt opfattelse, at overvægt altid skyldes for meget mad og for lidt motion.
Kun en enkelt region har meldt tilbage til den aftalte deadline efter, at Medicinrådet besluttede at bede regionerne om at indstille en formand til fagudvalget for æggestokkræft. Svaret fra regionen var negativt, hvilket betyder at fagudvalget for æggestokkræft fortsat står uden en formand.
Hjertesvigtpatienter alene vil kunne spare sundhedsvæsenet for 350 mio. kr. årligt pga. færre hospitalsindlæggelser og lægebesøg og mindre genoptræning. Forudsætningen er, at man udstyrer dem med et telekit bestående af en lille kuffert med blodtryksmåler, badevægt og en tablet med onlineadgang til en hjertesygeplejerske.
To af de største fokusområder i regeringens netop offentliggjorte Kræftplan 4, der har titlen ’Patienternes Kræftplan’, er en massiv indsats på tobaksområdet og en højere grad af patientinddragelse.
Selv om der mangler speciallæger i lungemedicin på mange af landets medicinske- og lungemedicinske hospitalsafdelinger, er en del af de eftertragtede lungespecialister tilknyttet landets akutafdelinger, flere i halvtidsstillinger som dog konsumerer det meste af deres arbejdstid.
I fremtidens sundhedsvæsen vil der blive lagt mere vægt på træning af de ’ikke-tekniske’ færdigheder. Erkendelsen af, at der er brug for det, betegner formanden for Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU), Charlotte Paltved, som den måske største ’bevægelse’ i sundhedsvæsenet lige nu og i fremtiden.
At Medicinrådet har afvist præparatet Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til danske patienter med myelomatose (knoglemarvskræft) giver årsag til undren hos udenlandsk ekspert.
Flere års udsving i sygehusenes udgifter til medicin fortsætter. Den udvikling, som 2016 startede med at vise – faldende udgifter – er i årets andet kvartal afløst af en stigning.
Andelen af danskere med svær overvægt stiger støt, viser de nyeste opgørelser. Der er store regionale forskelle, og i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsstatus er de sociale forskelle iøjnefaldende.
Dansk Sygeplejeråd kritiserer rejser med ’hospitalspraktik’ for ufaglærte unge danskere i afrikanske lande. Der er ikke styr på hverken etik eller læring, mener næstformand Dorte Steenberg.
For blot to måneder siden var Socialdemokratiet og Venstre enige med Folketingets øvrige partier om at gøre noget ved stråmandsklinikker i almen praksis. Men nu har de ombestemt sig.
Vaccineforsker og professor Christine Stabell Benn er en af de knap 4.000 personer, der i skrivende stund har underskrevet et brev til sundhedsministeren til støtte for professor Peter Gøtzsche. Også tidligere PLO-formand Henrik Dibbern er blandt støtterne.
Venstres sundhedordfører, Jane Heitmann, mener, at der i Medicinrådets afvisning af det esktremt dyre lægemiddel Spinraza ligger både økonomiske og faglige overvejelser, ligesom man har respekteret de principper, som Folketingets partier tidligere har lagt frem. Hun vil derfor ikke gå videre med sagen.
Fem af de sundhedsøkonomer, der før sad i Amgros, er fra 1. januar flyttet over i Medicinrådets sekretariat for at være tættere på, når de foretager beregninger af økonomien i nye behandlinger.
I stedet for at bruge størstedelen af de økonomiske midler i den nye forsøgsordning med medicinsk cannabis på administration og overvågning, bør man bruge penge på lodtrækningsforsøg, der kan fortælle noget om cannabissens effekt og sikkerhed.
Kendislæge Vibeke Manniche ser sin private blog som en platform, der giver hende mulighed at sætte en dagsorden – eller kommentere på en eksisterende. Hun mener, at lægeløftet forpligter læger til at give sin mening til kende, hvis de oplever noget, som har betydning for folkesundheden. Men alt for mange læger forsømmer sig imod den del af lægeløftet, mener hun.
Fællestillidsrepræsentanterne for Yngre Læger og OUH’s direktion holdt i fredags et møde om den aktuelle debat om arbejdsforholdene på Svendborg Sygehus. Mødet betegnes som ’konstruktivt’.