Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

NEUROLOGISK TIDSSKRIFT

Patienter med risiko for slagtilfælde sendes til forkert behandling

Et nyt dansk studie peger på en uoverensstemmelse mellem de officielle instrukser for præhospital stroke-visitation og de beslutninger, der reelt træffes i praksis. Patienterne bliver i mange tilfælde sendt til et lokalt hospital først, hvilket ifølge overlæge Helle Collatz kan forsinke både diagnostik og behandling.

SUNDHEDSKULTUR

Dansk popidol gæstede Rigshospitalets unge patienter

Forsanger Rumle Kærså fra det enormt populære band Aphaca var på programmet, da LIFE-projektet fejrede rund fødselsdag efter 10 år med fokus på fællesskab i et ungdomsliv med alvorlig sygdom.​

MEDICIN&EVIDENS

Frustrerede læger forsøger at råbe EMA op: Advarsel om lægemiddel til epilepsi bør revurderes

I to år har neurologer skullet advare mænd i behandling med lægemidlet valproat om, at deres kommende børn muligvis vil få øget risiko for autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Men ifølge danske og internationale forskere hviler advarslen på et usikkert grundlag, og flere neurologer frygter, at patienter fravælger eller mister adgang til livsnødvendig behandling.

KARDIOLOGISK TIDSSKRIFT

Banebrydende resultater: Åreforkalkning er langt mere dynamisk og reversibel end antaget

Patienter med udbredt åreforkalkning, som ikke tidligere har været i kolesterolsænkende behandling, opnår med aggressiv kombinationsbehandling betydelig reduktion af fedt og plaque i årerne. Et dansk studie leverer banebrydende resultater, som peger på, at åreforkalkning – modsat den gængse opfattelse – kan være reversibel.

ONKOLOGISK TIDSSKRIFT

Forsker ønsker bedre beviser for at GLP-1-lægemidler fører til bedre brystkræftforløb

GLP-1-lægemidler har på få år ændret behandlingen af type 2-diabetes og svær overvægt. Nu dukker samme lægemiddelgruppe op i kræftforskningen. Flere nye studier peger på, at GLP-1-receptoragonister kan være forbundet med bedre overlevelse, lavere risiko for tilbagefald og færre metastaser hos patienter med kræft. Brystkræft går igen i flere af analyserne, men data er fortsat observationelle.

HÆMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Efter kritik: Medicinrådet hastebehandler sag om sekventiel brug af BCMA-rettet medicin

Medicinrådet vedtog på det seneste rådsmøde, at der hurtigst muligt skal udarbejdes kriterier for opstart af behandling med Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) for patienter med myelomatose, der tidligere har fået andre BCMA-rettede lægemidler. Allerede når fagudvalget mødes i maj, skal sagen behandles.

MS TIDSSKRIFT

Nyt lægemiddel reducerer udviklingen af MS markant i to væsentlige studier

BTK-hæmmeren fenebrutinib har i to fase III-studier vist sig at være markant bedre til at reducere attakraten end førstelinjebehandlingen Aubagio (teriflunomid) ved attakvis MS. Resultaterne kommer blot et par måneder efter, at et andet fase III-studie viste, at fenebrutinib også er et potentielt nyt lægemiddel til behandling af primær progressiv sclerose.

DERMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Hudkræftdatabasen har lukket de sorte huller: Nu kan patienter følges på tværs af sektorer

Den kliniske kvalitetsdatabase for hudkræft har styrket sin dækningsgrad og udbygget sin registrering, så patienter kan følges på tværs af sektorer. Databasen kan derfor nu hjælpe med at guide patienter til den bedste behandling ifølge Hudkræftdatabasens formand. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor antallet af hudkræfttilfælde fortsætter med at stige markant og lægger pres på speciallægepraksisser og hospitalerne, lyder det.

ENDOKRINOLOGISK TIDSSKRIFT

Behandling med slankemedicin skal vedligeholdes – ellers tager patienterne på igen

Det er syv gange mere sandsynligt at bevare sit vægttab, hvis man fortsætter behandling med Mounjaro (tirzepatid) frem for at stoppe med medicinen. Det viser nye data fra SURMOUNT-MAINTAIN. Den gennemsnitlige patient er formentlig nødt til at fortsætte med vægttabsmedicin, hvis man vil vedligeholde et større vægttab, mener professor Jens Meldgaard Bruun.

NEUROLOGISK TIDSSKRIFT

Dansk kæmpestudie skal undersøge om vaccine mod helvedesild kan forebygge demens

Mere end en million danskere på 65 år eller derover kan i de kommende dage modtage en invitation via e-Boks til et nyt dansk lodtrækningsstudie. Op mod 162.000 af dem kan blive en del af forsøget, der skal undersøge, om vaccination mod helvedesild også kan mindske risikoen for blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertedød og demens.

HÆMATOLOGISK TIDSSKRIFT

Ny vejledning kan ændre førstevalget for patienter med knoglemarvskræft

En ny behandlingsvejledning fra Medicinrådet peger på CD38-baserede firestofregimer som førstevalg til størstedelen af ikke-transplantationsegnede patienter med myelomatose. Det vækker stor glæde blandt lægerne - men behandlingerne risikerer fortsat ikke at komme ud til patienterne.

KARDIOLOGISK TIDSSKRIFT

Kardiologer og almen praksis samarbejder om at opspore patienter med FH

Kardiologer på Aarhus Universitetshospital afprøver en ny samarbejdsmodel med praktiserende læger. Målet er at klæde praksislægerne bedre på til at opspore patienter, som går uopdagede rundt med familiær hyperkolesterolæmi (FH). Ambitionen er desuden at efterleve sundhedsreformens intentioner om at styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor.