Hjernemadsen: Yngre læger og reservelæger hårdest ramt af søvnproblemer

BØGER: Dårlig søvn er en risikofaktor for reservelæger og yngre læger, der som regel er de hospitalslæger, som har de fleste og de længste vagter, siger hjerneforsker, Peter Lund Madsen, i forbindelse med hans nye bog om hjernen og psykiatriske lidelser.

Udenlandske undersøgelser har de seneste år peget på en markant risiko for stress, udbrændthed, depression og selvmord blandt læger. Og ifølge Rigshospitalets riskmanager, Mark Krasnik er der mange indicer på, at mental udbrændthed også er et problem i Danmark, hvorfor Krasnik  nu kræver, at forholdene for læger bliver undersøgt.

Ifølge Peter Lund Madsen er der givetvis flere grunde til en mulig ophobning af mentale problemer for læger.

Men han ser klart manglende og forstyrret søvn som en vigtig risikofaktor – ikke mindst for reservelæger og yngre læger, der som regel er de hospitalslæger, som har de fleste og de længste vagter: Den uforstyrrede nattesøvn består af nemlig af et relativt fastlagt forløb af veldefinerede søvnstadier, som tjener helt specifikke formål for hjernen.

”Hvis man måler tre ting: De elektriske hjernebølger, øjnenes bevægelser og spændingen i muskulaturen under søvn, er det meget nemt at forvisse sig om, at den uforstyrrede nattesøvn ikke bare er seks-otte timers tab af bevidsthed, forklarer Peter Lund Madsen og fortsætter:

"Det dårlige er, at man skal have uforstyrret søvn. Den første periode med dyb søvn varer ca. 20 minutter. Vækkes man midt i en søvncyklus, måske 27 minutter efter, at man er faldet i søvn, så går hjernen tilbage og begynder forfra på en søvncyklus, og søvnen er blevet fundamentalt forstyrret. Så kan man vågne efter ni timers søvn og stadig føle sig træt og udmattet. Men hvis man har en forstyrret søvn, hvor ens søvncyklus ustandselig bliver afbrudt for eksempel som natte-eller døgnvagt, så kommer man aldrig for alvor ned i de dybe søvnstadier," uddyber han og fortsætter:

”Når vi forhindres i at få vores søvn, går der ikke lang tid, før der er klare tegn på, at hjernen begynder at fungere dårligt. Søvn er altså vanvittig vigtig for hjernen, for det er ene og alene under søvnen, at hjernen får hvile. Og det er kun under den dybe søvn, at hjernen slapper af ved at nedsætte sin aktivitet til det halve. Det er her, at den opbygger sine brændstofdepoter og udvasker affaldsstoffer. Den manglende eller ufuldstændige søvn, som mange oplever som en daglig eller periodevist forekommende plage, nedsætter livskvaliteten samt hjernens generelle effektivitetsniveau."

I følge Peter Lund Madsen er det ikke mindst de konstant skiftende dag- og nattevagter, som er en særlig belastning for lægers muligheder for sund søvn:

"Når man har haft nattevagter, kender man til at blive vækket fra den dybe søvn. Det er der, hvor man, mens man forsøger at vågne op, tænker: Nej, det her kan jeg altså ikke! Og også næste dag kan man klart mærke, at man er blevet forstyrret i den dybe søvn. Og det bliver ikke bedre af at forsøge at sove, når man kommer hjem efter vagten."

Og Peter Lund Madsens kendskab til manglende søvn er ikke kun teoretisk:

"Jeg kender fra mig selv, hvordan jeg kom hjem fra vagter lidt hypomanisk, gik i seng og vågnede sur, træt, udmattet og meget muggen, fordi jeg havde sovet dårligt på grund af nattevagtens voldsomme forstyrrelser af de søvn- og døgnrytmer, som kun bliver yderliget belastede af de konstante skift mellem dag- og natarbejde. Selvom jeg havde været vågen hele natten, kunne jeg ikke få et naturligt, uforstyrret søvnforløb. Hjernen er skabt til at sove om natten, når det er mørkt. For de fleste af os er natarbejde en hjernebelastning."

Peter Lund Maden har selv på et tidspunkt arbejdet som ivrig søvnforsker, og han fortæller, at der i den videnskabelige litteratur foreligger masser af rapporter om de skadelige effekter, der opstår, når mennesker berøves deres søvn.

”Mangel på søvn og dårlig søvn spiller en helt central rolle for de alvorlige typer af stress. Den dårlige søvn er også en klar trigger for angst, og den vil i mange tilfælde kunne betyde en tendens til, at man bekymrer sig unødigt eller får angst og panikanfald. Når hjernen ikke er tilfreds, laver hjernen meget gerne angst. Selv tror jeg personligt også på, at der en sammenhæng mellem angst og døgnrytmer, men det er ikke rigtigt klarlagt endnu."

Peter Lund Madsen finder i det hele taget en påfaldende stor sammenhæng mellem søvn og forekomsten af en række sygdomme.

”Det gælder ikke mindst de mentale sygdomme. Blandt andet er søvnen også noget af det første, der bliver påvirket under depression og begyndende psykoser. Der er massive ændringer i søvnen op til og under psykotiske episoder hos mennesker med skizofreni. Og der er en enorm sammenhæng mellem søvn og depression. Det er så tæt forbundet."

Ifølge Peter Lund Madsen er søvnen så afgørende for mentale sygdomme, at den dag, hvor vi ved, hvad der sker i den sovende hjerne, så vil vi også vide mere om de fleste alvorlige sindssygdomme. Ikke mindst depression:

"Man sover jo for eksempel meget dårligt, når man har en depression. Ved depression er et af hovedsymptomerne også den udtalte døgnvariation, hvor det typiske mønster er, at man vågner – alt for tidligt – plaget af depressive tanker, som så aftager hen over dagen. Og at man kan fjerne depressive symptomer ved at forhindre søvn, viser, at der er sammenfald mellem de hjernemekanismer, der er i spil, når vi sover, og når vi bliver deprimerede. 

Når læger – bedst undersøgt i England og især i USA – bliver udbrændte, får mentale problemer eller er overrepræsenterede blandt mennesker, som begår selvmord, vurderer Peter Lund Madsen, at det kan være udtryk for en udmattelse, som han også ser brikker til i Danmark, og hvor søvn også spiller en vigtig rolle:

”Når danske læger eventuelt kan være udmattede, så skyldes det også en række andre forhold. For eksempel er hele vagt-cirkuset ikke bare ødelæggende for søvnen og den mentale tilstand. Det er også destabiliserende for familielivet og den grundlæggende stabilitet i livet.", siger Peter Lund Madsen, der også mener, at læger ofte har nogle særlige karakteristika:

"Oveni udmattelsen kommer, at læger er karakteriserede ved at være højt kontrollerede mennesker, at de stiller meget høje krav til sig selv, og at de er trænede i at skubbe følelser fra sig, fordi man jo er vidne til de mest forfærdelige ting i sit arbejde. Hertil kommer en ofte stor ensomhed i jobbet på grund af korttidsansættelser kombineret med at have et stort ansvar, hvor der ikke må fejles både i forhold til patienterne, men også i forhold til at få tingene til at ske på et hospital. Alt sammen faktorer, som kan bidrage til udmattelse, som så kan øges af mangel på søvn og forstyrrede søvn-og døgnrytmer," siger Peter Lund Madsen, der dog advarer imod at gå i panik, hvis man løber ind i en periode med søvnløshed:  

”Man behøver ikke at ligge søvnløs og frygte, at hjernen får varige mén. fordi man ikke lige kan sove. Men hvis perioden med den manglende eller dårlige søvn bliver meget langvarig eller måske et livsvilkår, så stiller tingene sig anderledes,” siger Peter Lund Madsen.

• Frihedens pris
• Peter Lund Madsen
• Udkommer 6. juni 
• Forlag: Lindhardt og Ringhof,
• Vejl. pris 299 kr.