Inspirerende podcast om litteratur som supplement til naturvidenskaben

PODCAST: Vil man gerne være en god læge for sine patienter, kan det være nyttigt for en stund at smide de naturvidenskabelige medicinske lærebøger til side til fordel for en god roman. 

Det mener i hvert fald professor i litteraturvidenskab, Anne-Marie Mai, i en ny podcast "24 Spørgsmål til Professoren" fra radio 24syv med videnskabsjournalist Lone Frank som vært.

Anne Marie Mai, der er professor på Syddansk Universitet, SDU, har modtaget 28 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til at finde ud af, om litteratur kan gøre især læger, men også andre sundhedsfaglige personer bedre til at lytte til og forstå deres patienter.

”Der er lavet undersøgelser, som viser, at lægestuderendes empati falder dramatisk gennem studierne. Men vores undersøgelser viser, at den falder mindre hos de medicinstuderende, der har deltaget i et litteraturkursus,” fortæller Anne- Marie Mai, som blandt andet har oprettet et obligatorisk valgfag i litteratur og patientfortællinger på SDU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor hun og andre af universitets litterære eksperter underviser læger, medicinstuderende og andre sundhedsvidenskabelige kandidatstuderende i litteratur.

De medicinstuderendes litteraturkursus, Narrativ medicin, foregår på andet år af studiet og består af læsegrupper, diskussioner og egne skriveøvelser. Hertil kommer, at hver studerende får tildelt en borger med en kronisk sygdom, som skal besøges i hjemmet mindst tre gange og i øvrigt gives støtte i forhold til kontakt med sundhedsvæsenet - blandt andet for at lære, at patienter er hele mennesker med en historie og ikke blot en samling symptomer. SDU bruger altså  litteraturlæsning som metode til at gøre de medicinstuderende mere lyttende og forstående overfor deres kommende patienter.

” Vi tilbyder dem et rum, hvor de kan finde ud af, hvilken slags læge de vil være for deres patienter,” forklarer Mai.

Men det er ikke altid, at de studerende møder glade og forventningsfulde op ved op ved kursets start. Tværtom, fortæller Anne- Marie Mai:

”De kan ikke vælge faget fra. Det er noget, de skal, og det overrumpler dem. Det er ikke nødvendigvis litteratur, som de har ønsket at beskæftige sig med – de har måske ligefrem valgt den helt fra. De skal læse, lytte, reflektere og skrive. Og de er dygtige til at læse og skrive, og det giver en åbning for dialog, så vi får hul på det,” forklarer Mai til Lone Frank, der i sin egen litteraturbegejstring og mod sædvane desværre stort set helt glemmer at udfordre professoren på sine påstande om, at litteratur vitterlig er et så nødvendigt redskab for den som oftest i forvejen fortravlede medicinstuderende eller læge. Hvor er evidensen for en gavnlig effekt af romanslugende læger i det danske sundhedsvæsen?

Professor Mais stærke tro på litteratur som den perfekte sociale simulator til styrkelse af empati og menneskelige interaktioner er kombineret med professorens og journalistens hver især åbenlyse passioner for litteratur dog både smittende og inspirerende. Det flyver med forfattere, titler, begejstring og en fælles tro på, at ordet og bogen skaber livsafgørende forskelle. Litteraturen er ifølge de to et mulighedsrum, hvor vi kan gå ind og diskutere, tænke og få indsigt til eget og andres bedste. Og man behøver som lytter ikke gøre ret meget vold på sig selv for ligefrem at være villig til at tro på Mais løfter om, at læger også vil spare kostbar arbejdstid, når de gennem litteraturen bliver hurtigere til at skabe dialog, opfatte patienternes situationer og handle herpå.

Men når Mai, der leder et internationalt forskningsprojekt om litteraturens brugbarhed også i retssale, skole og virksomhedsledelser, siger, at også her kan litteraturen formidle store kvalitative forandringer mellem mennesker, ja så kan det blive en kende sværere at holde sin indre og i stigende grad evidenskrævende stemme nede. Især når den også så læseglade programvært ikke presser Mai tilstrækkeligt til, at denne får chancen for at forklare og troværdighedsgøre sine synspunktere bedre overfor de tvivlende og mistroiske lyttere, som mange i hendes primære målgruppe, nemlig læger og medicinstuderende, givetvis vil være.