Ny ledende overlæge til Sjællands Universitetshospital

Matias Greve Lindholm, 44,  er fra 1. september ny ledende overlæge på Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Han kommer fra en stilling som overlæge i Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. 

Han blev uddannet læge i 2002 og speciallæge i kardiologi i 2013.

Ifølge Dagens Medicin havde den tidligere ledende overlæge Gunnar Jensen været i stillingen på hjerteafdelingen i 10 år, men de seneste års topstyring fra den daværende hospitalsledelse, et massivt arbejdspres på grund af besparelser og ikke mindst lukningen af hjerteafdelingen i Køge fik ham til at sige stop.