Demensforsker får 10 mio. kroner til test af ny behandlingstrategi

Professor Leif Østergaard, Aarhus Universitetshospital, får en millionbevilling af VELUX Fonden til et forskningsprojekt, hvor han skal undersøge effekten ved at behandle demens ud fra den teori, at sygdommen skyldes iltmangel i hjernen.

Ny forskning fra Aarhus Universitet kan komme til at vende op og ned på vores forståelse af alderssvækkelse og demens. Foreløbig er der tale om en teori, men endnu ikke publicerede data fra Aarhus Universitetshospital tyder på, at demens ikke som hidtil antaget udelukkende forårsages af giftige proteiner, som udvikles i hjernevævet, men også af en svækket distribution af blod i hjernen, og professor Leif Østergaard har netop modtaget 10 mio. kroner af VELUX fonden til et forskningsprojekt, hvor han sammen med kolleger fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitetshospital, skal afprøve, om man kan have succes med at behandle og forebygge demens ud fra denne teori.

”For nogle år siden opdagede vi, at man simpelthen har misforstået, hvordan de små kapillærer bidrager til iltoptagelsen i kroppen, og dermed kan vi også have taget fejl i vores skelnen mellem sygdomme, hvor man mangler ilt, altså karsygdomme, og sygdomme, hvor det er selve vævet, der er noget galt med. Den opdeling er måske kun opstået, fordi vi hidtil ikke har haft metoden til at se, at der var iltmangel,” siger Leif Østergaard.

Kapillærernes rolle i udviklingen af sygdom blev opdaget, da det blev teknisk muligt at observere bloddistributionen på mikroskopisk niveau, og hvis teorien holder, skal forskerne nu dybest set begynde forfra med at forstå en række sygdomme,  fortæller Leif Østergaard. 

Med bevillingen fra VELUX Fonden kan forskere fra en række discipliner udvikle avancerede skanningsmetoder og datamodeller, som vil gøre det muligt at måle kapillær dysfunktion og hvad den betyder for hjernens funktion, og de 10 mio. kroner skal blandt andet gå til at anskaffe et nyt mikroskop, så forskerne kan se nærmere på dyremodeller af Alzheimers sygdom. Samtidig vil de forsøge af behandle dyremodeller ud fra den tanke, at det er blodtilførslen, der skal gøres noget ved. 

”Vi vil prøve ret hurtigt at omsætte den nye teori i praksis og se, om vi kan forebygge eller behandle Alzheimers på en ny måde,” siger Leif Østergaard om projektet. 

Hvis det viser sig, at demens og alderssvækkelse skyldes iltmangel i hjernen, åbner det for helt nye muligheder for behandling og forebyggelse, fortæller han.

”Vi ved, at forandringerne i kapillærerne nok er noget, der kommer over mange år, og det passer i virkeligheden godt med nogle af de ting, man allerede ved virker mod demens. For eksempel spiller den kost vi spiser og motion en rolle, og det vil sige, at der er ting, man kan gøre forebyggelsesmæssigt, og derudover er der nogle celler, som hedder pericytter, som ser ud til at have ansvaret for at kapillærerne virker og bliver fornyet løbende, efterhånden som de bliver slidt, og dem er rigtig mange begyndt at kigge på for at se, om man med medicin kan beskytte dem og dermed behandle sygdommen,” siger Leif Østergaard.