Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...

Ny ledende overlæge skal styrke akutafdeling

Kitten Engell Weber er ansat som ny ledende overlæge i Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital pr. 1. september og skal blandt andet bidrage til at styrke rekrutteringen og uddanne læger til det akutmedicinske speciale.

Udover akutmodtagelsen i Hillerød omfatter akutafdelingen også akutklinikkerne i Helsingør og Frederikssund.

"Med Kitten har vi fået en den akutmedicinske profil, vi har ledt efter, som skal være med til udvikle vores Akutafdeling. Det er en afdeling, der bliver stadig mere central og afgørende i hospitalets arbejde, og som vi kommer til at se tage nogle store spring under Kittens lægelige lederskab," siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth til hospitalets hjemmeside.

Blandt opgaverne i Akutafdelingen er arbejdet med det kommende akutmedicinske speciale. Det betyder, at der i Akutafdelingen skal oprettes uddannelsesstillinger og udvikles uddannelsesprogrammer, der skal positionere Nordsjællands Hospital som en attraktiv uddannelses- og karrieremulighed.

Fra sin tidligere stilling har Kitten Engel Weber netop stor erfaring med uddannelse og supervision af uddannelseslæger. Kitten Engel Weber har blandt andet erfaring som lægelig souschef og kvalitetsansvarlig overlæge i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus.

Hun er speciallæge i almen medicin (2014) og uddannet cand. med. fra Københavns Universitet i 2004. Hun har senest gennemført fagområdeuddannelsen i akutmedicin i Region Midtjylland.

Privat er hun gift, har tre døtre og bor i Slagelse.