Årets mest bemærkelsværdige podcasts

PODCAST: Fremragende og/eller debatskabende? Medicinske Tidsskrifters kulturanmelder, Maria Cuculiza, har her udvalgt fem af årets mest bemærkelsesværdige podcasts, som hun har anmeldt.

 

Min kamp mod kræften, Arne Notkin på DR program 1

At få sin kræftdiagnose kræver held og ressourcer, selv om man har kræft over al, så det var i sidste øjeblik, da det endelig lykkedes journalist Arne Notkin at få banket murene ned til den kræftbehandling, som han ellers havde haft brug for i flere måneder.

For selv om den i dag 64- årige, Arne Notkin i flere måneder havde lidt af voldsomme smerter i sit ene ben og kun formåede at gå ved hjælp af krykker, blev vejen frem til en kræftdiagnose et langt og udmattende forhindringsløb, som kun endte, hvor det burde i kraft af hans veltalenhed, journalistiske kompetencer og vedholdenhed.

”Det forhindringsløb oplever rigtigt mange andre kræftpatienter også. Kun halvdelen af alle kræftpatienter kommer i en af de hurtige kræftpakker fra start,” beklager Notkin, som har lavet en serie på fem podcast og programmer om sin vej gennem sundhedsvæsnet fra tiden før diagnosen frem til i dag, hvor han har overlevet en aggressiv lymfekræft.

I program 2 fortæller Notkin skridt for skridt om hans umenneskelige kamp for at få sin diagnose. At det skulle være så svært for ham er mere end urovækkende og nok seriens vigtigste program, for hvordan kan man være så åbenlyst syg og forpint, uden at nogen af de mange læger, som han opsøger, får tanken at sende ham i en kræftpakke? Det virker helt ubegribeligt.

Men hvad der synes at stå lysende klart er, at når et diagnoseforløb af kræft begynder skævt og udenfor pakker, så skal man helst være både rig, rask, veluddannet, personligt ressourcestærk, fræk og have et veludviklet netværk, hvis man skal have en reel chance for at nå frem til de nødvendige behandlinger i tide. En social ulighed i sundhedsvæsenet som Notkin får fremlagt på overbevisende vis, og som bør mane til eftertanke hos sundhedsvæsnets ansvarlige ledere, da hans oplevelser desværre ikke er en enlig svale i det danske hospitalsvæsen.

Og det er oplagt at tænke, at Notkins bitre og livstruende erfaringer bør føre til selvransagelse og iværksættelse af en kerneårsagsanalyse i et sundhedssystem, som tydeligvist har svært ved at magte en af sine hovedopgaver nemlig at stille den korrekte diagnose i tide fremfor at rode rundt med irrelevante undersøgelser og heraf følgende helt forkerte diagnoser.

I de resterende programmer 1, 3, 4 og 5, fortæller Notkin om sit behandlingsforløb for sin lymefekræft, senfølger, bivirkninger, alternativ medicin samt ikke mindst, hvordan kræften ikke kun ramte ham selv, men også hans familie hårdt.

Kan høres HER

 

Podcasts fra Rigshospitalet til kræftpatienter

Med en alvorlig kræftdiagnose melder behovene for de eksistentielle samtaler sig sammen med en masse lidelser fra de barske behandlinger. Og som var det ikke tilstrækkeligt udfordrende, så stilles man som regel også overfor en stribe svære valg i forhold til for eksempel endnu flere barske behandlinger, valg af livskvalitet i forhold til mulig livslængde og eventuel palliativ behandling.

”Hvordan går livet videre, når omstændighederne ændrer sig voldsomt? Hvordan skal man tage stilling til balancerne mellem behandling og bivirkninger? Må man overhovedet takke nej til behandling? Hvilke valg passer med det liv, man gerne vil leve? Er døden kommet helt tæt på?

Det er nogle af disse valg og spørgsmål, som trænger sig på både for patienterne og deres pårørende. Men også spørgsmål som travle, produktionspressede hospitaler ikke altid udgør de bedste rammer til at tage op. Så for at hjælpe patienter og pårørende med at få taget vigtige, svære samtaler med hinanden, har Rigshospitalets Onkologisk Klinik produceret foreløbigt to meget rørende, men også meget sobre podcasts, som patienter og pårørende med fordel kan bruge som afsæt for at tale om de svære emner

I den første podcast, "Netværk og familien omkring patienten med livstruende sygdom", beretter kræftramte Betina samt Betinas mand, søster og psykolog Ditte Tang fra Palliativt team på Rigshospitalet om, hvordan livstruende sygdom også rammer ikke blot patienten, men også hele netværket omkring den syge.  

I den anden podcast "Palliation, valg og livskvalitet" fortæller de to også meget alvorligt syge patienter 62-årige Jens og 62-årige Anette om, hvordan det er at leve med en livstruende kræftsygdom, når det handler om valg eller fravalg af medicin og behandling i lyset af livskvalitet.  

Tilrettelæggerne har tydeligvist sat sig for at afmystificere begrebet palliation, som fortsat af mange blandes sammen med terminal pleje. Alene dette gør podcasten værd at høre, for missionen lykkes nænsomt og præcist – godt hjulpet frem af to meget velorienterede og bevidste patienter. Men også ved hjælp af en fin indsats fra onkolog, afdelingslæge Iben Spanggaard, der fortæller om behandling og støtte til patienter med alvorlige kræftsygdomme på en måde, som mange syge og pårørende må kunne spejle sig i – og som nogle af hendes kolleger godt kunne lære af.

Selv om det er tunge følelser og tanker, der behandles i de to podcasts, så flyver tiden, når man lytter, for her vrøvles ikke et sekund. De to tilrettelæggere bag de to podcast, Rikke Thagesen og Jon Günther Andersen, virker som om, at de ved, hvad de har haft med at gøre. Og alle deltagere, som i øvrigt er fænomenalt godt castede, bidrager med intenst nærvær og gode viljer til at hjælpe andre syge og pårørende på en måde, som er både bevægende og brugbar for udenforstående.

De to podcasts kan findes HER

 

24 spørgsmål til professoren, Radio 24syv

Vil man gerne være en god læge for sine patienter, kan det være nyttigt for en stund at smide de naturvidenskabelige medicinske lærebøger til side til fordel for en god roman. 

Det mener i hvert fald professor i litteraturvidenskab, Anne-Marie Mai, i en podcast "24 Spørgsmål til Professoren" med videnskabsjournalist Lone Frank som vært.

Anne- Marie Mai, der er professor på Syddansk Universitet, SDU, har modtaget 28 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til at finde ud af, om litteratur kan gøre især læger, men også andre sundhedsfaglige personer bedre til at lytte til og forstå deres patienter.

”Der er lavet undersøgelser, som viser, at lægestuderendes empati falder dramatisk gennem studierne. Men vores undersøgelser viser, at den falder mindre hos de medicinstuderende, der har deltaget i et litteraturkursus,” fortæller Anne- Marie Mai, som blandt andet har oprettet et obligatorisk valgfag i litteratur og patientfortællinger på SDU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor hun og andre af universitets litterære eksperter underviser læger, medicinstuderende og andre sundhedsvidenskabelige kandidatstuderende i litteratur.

Men det er ikke altid, at de studerende møder glade og forventningsfulde op ved op ved kursets start. Tværtom, fortæller Anne-Marie Mai:

”De kan ikke vælge faget fra. Det er noget, de skal, og det overrumpler dem. Det er ikke nødvendigvis litteratur, som de har ønsket at beskæftige sig med – de har måske ligefrem valgt den helt fra. De skal læse, lytte, reflektere og skrive. Og de er dygtige til at læse og skrive, og det giver en åbning for dialog, så vi får hul på det,” forklarer Mai til Lone Frank, der i sin egen litteraturbegejstring og mod sædvane desværre stort set helt glemmer at udfordre professoren på sine påstande om, at litteratur vitterlig er et så nødvendigt redskab for den som oftest i forvejen fortravlede medicinstuderende eller læge. Hvor er evidensen for en gavnlig effekt af romanslugende læger i det danske sundhedsvæsen?

Professor Mais stærke tro på litteratur som den perfekte sociale simulator til styrkelse af empati og menneskelige interaktioner er kombineret med professorens og journalistens hver især åbenlyse passioner for litteratur dog både smittende og inspirerende. Det flyver med forfattere, titler, begejstring og en fælles tro på, at ordet og bogen skaber livsafgørende forskelle. Litteraturen er ifølge de to et mulighedsrum, hvor vi kan gå ind og diskutere, tænke og få indsigt til eget og andres bedste.

Hør det HER

 

Er patienterne det bedst tænkelige sted, Ugeskriftet.dk

Det var en ny model for beregning af kvalitet, som i november måned afslørede, at danske patienter med kræft i bugspytkirtlen får uensartet behandling i forhold til, hvor de bor i landet.

Læge og phd-studerende Kasper Wennervaldt fortæller i podcasten om baggrunden for at forsøge at måle kvalitet af de operationer, der bliver lavet rundt i landets fem regioner ved hjælp af denne nye model.

Hverken de danske sygehuse eller regioner måler kvalitet på tværs af regionsgrænserne. Kasper Wenndervaldt er derfor sammen med kollegaer og støttet af Kræftens Bekæmpelse i gang med at udvikle en model til måling af kvalitet på tværs. Det første område, som er blevet sat under lup, var operation for kræft i bugspytkirtlen:

Og den første afprøvning af modellen påpegede da også markantevariationer i den behandling, som 4 nationale centre på danske sygehuse giver til patienter med den meget alvorlige sygdom og vanskelige operation. Variationer som demonstrerer en sammenhæng mellem antallet af operationer for kræftsygdommen og udfaldet for patienterne, sådan at de sygehuse, der oftere opererer patienter med kræftsygdommen, har bedre resultater end sygehuse, som kun sjældent udfører operationerne.

Undersøgelsens talmaterialer fra sygehusene med få operationer er små, og derfor er eksperterne bag undersøgelsen ifølge Wenndervaldt forsigtige i deres konklusioner omkring betydningen for patienterne. Og i podcasten har både værten og Wenndervald således valgt at lægge stort fokus på selve modellen. Et interessant valg som giver udsendelsen vigtig berettigelse, for det er nemlig en principielt super spændende model til måling af kvalitet som Wenndervaldt og hans kollegaer har gang i. En model som måske også i fremtiden ville kunne afsløre andre problematiske brister i det danske sygehusvæsen.

”Vi har forsøgt at skabe transparens for beslutningstagere i sundhedsvæsenet og behandlere og klinikkere.  Perspektivet er at brug modellen til forskellige kræftsygdomme, og at man på den lange bane således kan lære af hinanden, så man med ro i stemmen kan fortælle patienterne, at de er det bedste sted, forklares det i den forholdsvist korte podcast som skal have ros for at sætte spot på noget så umiddelbart usexet, men så meget desto vigtigere nemlig en model for kvalitetsmåling, der virker som om, at den vitterlig er tænkt som en intelligent målbar og ikke-bureaukratisk metode til bedre patientbehandling.

Kan høres HER

 

En mand med en sag, Radio24 syv

Musikeren Søren Rasted har siden sidste sommer hjulpet sin 83-årige mor, som i en årrække har lidt af gigt og svære smerter, til at få den cannabis-olie, som de begge mener har givet hende livet tilbage.

Men olien er ulovlig, og han spørger derfor i 12 radioprogrammer på Radio 24/7 en række læger og andre eksperter om, hvordan det overhovedet er muligt, at man i 2018 fortsat kan forbyde en plante, som han er overbevist om effektivt helbreder en lang række kroniske sygdomme helt uden nogen former for bivirkninger.  

Programmernes styrke er klart det store antal medvirkende, og at disse får lov at fremlægge deres synspunkter i god ro og orden, for programmerne haster ikke tingene igennem.  Det er godt, at Radio 24syv har forstået, at 12 timer ikke er for meget til et så komplekst emne. Lige som det også er fint, at Søren Rasted og hans medtilrettelæggere giver de mange forskellige medvirkende den plads, som de har brug for til, at man som lytter forstår, hvorfor de medvirkende siger, som de gør – og ikke kun hvad de siger.

Men når det er sagt, så er det mindre godt, at det faktisk er ret vanskeligt ikke at finde programseriens overordnede præmis stærkt tvivlsom. Søren Rasted er nemlig tilsyneladende ikke et splitsekund i tvivl om, at den medicinske cannabis helt uden bivirkninger kan kurere alle former for gigtsygdomme, alle hånde smertetilstande og ikke mindst rækken af meget forskellige inflammationssygdomme samt angst, stress, posttraumatiske reaktioner og depressioner – i hvert fald op til 80 procent af dem. Og når medicinsk cannabis og hasholien CBD ikke anvendes som primær medicin til de mange danskere, som lider af disse sygdomme, så lægger han ikke skjul på, at han mener, at det må skyldes enten uvidende eller kyniske kræfter i det danske samfund, som bevidst forholder syge og lidende mennesker denne effektive hjælp.

Søren Rasted formår således ikke at tage ind, at eksperterne ikke har uret, når de forklarer, at evidensen indenfor langt de fleste af de opremsede sygdomme mangler. Rasted fastholder frejdigt og uden smålig skelen til faktuel viden, at cannabisen er mere end almindeligt effektiv og kommer således til at oversælge sin sag med det resultat, at medicinsk cannabis i programmerne fremstår som en uskyldig, forfulgt og undertrykt mirakelmedicin, som alle syge mennesker straks og helt uden forbehold bør kaste sig over.

Men måske endnu værre er, at Søren Rasted også fastholder gennem programmerne, at medicinsk cannabis er helt uden bivirkninger. Selv om næsten alle eksperter gentagne gange forsøger at forklare ham, at sådan forholder det sig givetvis ikke.

Kan høres HER