Forfatterdebut kom efter en indlæggelse på psykiatrisk

BØGER: Anna Juul, som skriver under pseudonymet Veronika Katinka Martzen, fik sin forfatterdebut umiddelbart efter en indlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling.

Bogen `Jeg bruger min krop som et møbel’ gennemsyres af ironi, fordi ironien er et filter, man kan opleve det tragiske igennem, fortæller hun. 

Anna Juul er også ironisk journalist på Den Korte Radioavis, Radio 24syv, hvor hun i tæt parløb med fiktive Kirsten Birgit laver parodi på en ung, selvhøjtidelig digter, og pseudonymet Veronika Katinka Martzen er også en fiktiv karakter fra Den Korte Radioavis. Derudover er Anna Juul også manuskriptforfatterelev på Den Danske Filmskole.

Bogen er en digtroman, hvor en samling af breve og digte danner en mosaik af tekster, som fører læseren ind under huden på Veronika Katinka Martzen, hvor livet både føles humoristisk og smertefuldt på samme tid. Bogen kom umiddelbart efter, at Anna Juul var indlagt med psykoser og selvmordstanker på lukket psykiatrisk afdeling, og den har på trods af bogens fiktive karakter haft en terapeutisk indvirkning på den 26-årige forfatter.

I dag er Anna Juul velmedicineret, men hun har ikke en fantastisk helbredelseshistorie, hun kan dele, fortæller hun.

I stedet arbejder hun på at tage et råd til sig, som hun fik fra en sygeplejerske under sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Rådet handlede om, at hun skulle prøve at åbne sig op, og det har hun gjort. Både over for sine forældre, men også over for læseren. Det åbne er dog hele tiden halvt i skjul bag ironien, der gennemsyrer bogen, og som Anna Juul bruger som et bevidst greb, når hun folder Veronika Katinka Martzens indre verden ud for læseren.

”Ironi er især sjovt, fordi alle dem med de rigtige meninger hader den – de har denne her idé om, at man ikke kan være ironisk og inderlig på samme tid, hvilket jeg godt mener, at man kan. Ironien er et filter, man kan opleve det tragiske igennem, hvilket jeg egentlig bare synes gør det hele endnu mere tragisk,” siger Anna Juul og fortsætter:

”Det tragiske bliver stærkere, når ironien pludselig bliver skrællet væk,” siger Anna Juul.

Bogen var et produkt af Anna Juuls indlæggelse på psykiatrisk, og hun skrev den lige bagefter, fortæller hun. Derfor har den også fået den tone, den har. 

”Jeg tror ikke, at jeg har lært noget af at være indlagt. Jeg begår stadig alle de samme fejl, men nu er jeg bare mere velmedicineret. Det betyder, at jeg har færre psykoser end tidligere, men jeg har ikke en eller anden god helbredelseshistorie,” siger Anna Juul.

Selvom Anna Juul betegner sig selv som velmedicineret i dag, så kan hun godt savne tiden uden medicin.

”I dag er jeg velmedicineret sådan jævnt uden at være prangende. Men nogle gange kan jeg godt savne tiden uden medicin, man var ligesom i kontakt med sine følelser på en lidt anden måde,” siger hun. 

Et pseudonym kan nogle ting

Anna Juul, som er 26 år og bor på Nørrebro i København, er i gang med at finde ud af, hvem hun er, og i skriveprocessen har hun generøst overført nogle af sine egne tanker og følelser i pseudonymet Veronika Katinka Martzen. Veronika Katinka Martzen er alle Anna Juuls dårlige sider skruet helt op på max. Blandt andet hendes manglende selvironi og selvindsigt, fortæller Anna Juul.

”Anna Juul og Veronika Katinka Martzen er meget forskellige på det punkt, at Veronika har meget høje tanker om sig selv og godt kan lide at vise sig frem på eksempelvis de sociale medier. Anna er ikke på nogen sociale medier,” siger Anna Juul, som mener, at der sker nogle ting, når man skriver under et pseudonym, som kan bruges som et slags filter.

”Jeg kunne se nogle ting udefra, holde det ud i strakt arm,” siger hun.

Veronika manglede bogen

Anna Juul fortæller, at det var den fiktive Veronika Katinka Martzen, som syntes, at bogen manglede i den danske litteratur, og som derfor skrev den.

”Jeg ved ikke, om jeg synes, at bogen manglede, men bogen er frugten af mine overvejelser. Enten kunne jeg vælge at lave en række dårlige digte, der alligevel ikke er helt dårlige nok til at være rigtigt dårlige, eller også kunne jeg prøve at gøre noget andet. Bogen er mit forsøg på at gøre noget andet,” siger Anna Juul og fortsætter:

”Jeg ved ikke, hvad jeg håber at vække hos læseren ud over bare et eller andet, som ikke er ligegyldighed. Jeg er egentlig ligeglad med, om man elsker eller hader bogen, om man synes Veronika Katinka er forfærdelig eller pissesej, bare man har en holdning til den,” siger hun.

Alligevel fortæller Anna Juul, at hun tager det meget personligt, hvis anmelderne giver hendes bog dårlig omtale. Hun føler også, at der har været noget uvirkeligt over hele processen med at skrive og udgive bogen.

”Anna føler ikke helt, at hun kan tage æren for bogen, for det er jo Veronikas bog. Så hvis nogen har sagt noget godt om bogen, har Anna haft svært ved at tage det ind. Hvis nogen siger noget dårligt om bogen, så tager Anna det meget personligt,” fortæller Anna Juul om sig selv og fortsætter:

”Det er meget mærkeligt og måske også lidt psykotisk nu, hvor jeg tænker over det,” siger hun.

De har været ret terapeutisk at skrive bogen. "Jeg fik vendt nogle ting med mig selv, som jeg måske ikke lige har tænkt så meget over før," fortæller Anna Juul. Derudover synes hun, at ord er sjove, hvad hun da også nævner som en af grundene til, at hun skriver.

Anna Juul fortæller, at hun finder inspiration til sine tekster mange steder, men inspirationen til ”Jeg bruger min krop som et møbel” er især hentet hos danske digtere.

”Nogle vil sige, at jeg har tyvstjålet, men det har jeg hørt er okay, fordi Picasso siger, at det er okay at stjæle de andres gode ting. Ellers finder jeg primært min inspiration på B.T.s hjemmeside,” siger Anna Juul, som allerede er i gang med at skrive på den næste bog.

"Jeg tror ikke, at der kommer flere Veronika Katinka-bøger, men altså, så længe der er penge i hende, skal man aldrig sige aldrig,” siger Anna Juul.

Hun synes, at der er en fin meget fin linje imellem det tragiske og det komiske, og det er netop på den linje, at hun forsøger at balancere, når hun skriver.

”Det er det, Anna gør. Hun finder det komiske i det tragiske for at kunne holde det ud,” siger Anna Juul.

Anna Juul fortæller, at hun synes, at ”det er ret nederen” at være i 20´erne, men det er trods alt bedre end alternativet, som hun siger. Hun har ingen forventninger om, at hendes bog direkte kan hjælpe andre unge, men hun fortæller, at det ville gøre hende glad, hvis den betyder, at der er nogen, som kan føle sig mindre alene, end hun selv har følt sig.

”Når jeg kigger i bogen nu, er jeg meget kritisk og tænker mest over alle de ting, jeg gerne ville have gjort anderledes. Enkelte steder er jeg dog stadig meget glad for den og tænker, at det måske ikke er helt skidt endda. Og så har man da prøvet det, at udgive en bog,” siger Anna Juul.

 

  • Jeg bruger min krop som et møbel
  • Veronika Katinka Martzen
  • Forlaget Gladiator
  • Pris: 250 kr.