Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...

Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

BØGER: Bruger du ikke din hjerne, så skrumper den, og hukommelsen fordamper. Men hjernen kan trænes på samme måde, som muskler øges og styrkes ved brug, skriver professor og hjerneforsker i ny bog. 

Noget af det mest tankevækkende i bogen er, hvordan det er lykkedes os at glemme at huske i en grad, så at råd som at begynde at huske sine nærmestes fødselsdage igen fremfor at forlade sig på notifikationer på Facebook, kan virke inspirerende.

”Hvis vi ikke udfordrer os selv, ikke forsøger at lære nyt og ikke gør en indsats for at holde os mentalt aktive, har vi langt færre chancer for at bevare en god hukommelse livet igennem," skriver overlæge på Rigshospitalet, professor og hjerneforsker Troels W. Kjær i sin netop udkomne bog "Klæbehjerne – bliv bedre til at huske", som ikke blot indeholder en sjældent pædagogisk formidlet gennemgang af hjernens måder at huske på, men også flere end 100 sider med øvelser til styrkelse af evnerne til at huske.

”Glemmer du indkøb og aftaler? Siver pinkoder og datoer ud af din hukommelse i samme fart, som du hører dem? Husker du nemmere dine præsentationer på job end plottet i den krimi, du læser før sengetid?”, spørger professoren og fortsætter:

”Jeg mener, at man skal give en stærk hukommelse og en velholdt hjerne samme positive respons som en stærk krop. En stærk hjerne giver foruden evnen til at huske godt, også en større evne til at skabe kreativt, til at have mange bolde i luften, til at tage kvalificerede beslutninger bygget på erfaring, til at skabe relationer, til at lære nyt hele livet og til at bevare vores intellektuelle evner hele livet igennem. Alle kapaciteter i hjernen – uanset hvor de er placeret – øges og skærpes ved brug. Hukommelsen er én af dem,” erklærer Troels W. Kjær og uddyber:

”Jo mere du bruger hjernen, jo mere socialt aktiv du er, jo flere former for oplevelser og læring du udsætter din hjerne for, desto bedre holder du din hjernekapacitet ved lige. Det betyder, at vi alle har plads til at træde større og nye spor og udvikle nye kapaciteter i hjernen ved at udfordre os selv mentalt – både med mere af det vi plejer og med nye aktiviteter."

Hjernen består af et stort og genialt netværk af forbindelser mellem cirka 80 milliarder nerveceller. Netværket er så velorganiseret og stærkt, at ingen computer kan udrette det, som et menneskes hjerne kan. Men det skal trænes hver dag, og det har vi ikke lært ifølge Kjær, som kraftigt opfordrer til større opmærksomhed på hjernen hos sundhedsvæsnets ledere:

”Det ville glæde mig, hvis myndighederne udviklede anbefalinger for vedligehold af hjernen, inklusive hukommelsen. Til trods for at de fleste af os oplever problemer med hu-kommelsen mere eller mindre lige så hyppigt, som vi oplever fysiske udfordringer eller skavanker, findes der ingen officielle sundheds- og træningsråd til vores mentale vedligehold. Det ærgrer mig, for det at have en god hukommelse er lige så givende og glædeligt for os, som det er at have en stærk krop,” kritiserer Kjær, som har skabt et øvelsesprogram, som skulle give positive resultater efter cirka fire uger, hvis man da ellers lige husker at øve sig hver dag.  

Efter de fire uger, kan man teste, om man er blevet bedre og enten starte forfra eller fortsætte med nye og endnu sværere øvelser, som Kjær håber og forventer vil kunne føre til en ny livsstil med mere fokus på mental motion.

Øvelserne som er af varierende sværhedsgrad er sammensat som tre programmer med 28 øvelser i hver, svarende til en øvelse dagligt i fire uger. Et begynderprogram til de der føler, at de husker dårligt eller blot jævnligt oplever, at de glemmer. Et program for øvede der egentlig husker udmærket, men gerne vil være endnu bedre samt en øvelsesrække, som han kalder for livsstilsprogrammet. Programmerne anviser 28 måder at indføre tiltag i hverdagen på, som han lover vil føre til en blivende forbedring af hukommelsen på samme måde som andre livsstilsomlægninger som for eksempel sundere kost og mere motion gør for kroppen.

 Selv anbefaler Kjær, at man starter med begynderprogrammet med mindre, at man består diverse indlagte indgangstests med kryds og slange, for gør man det, kan man gå direkte til programmet for øvede. Indgangstestene har fokus på korttids- og langtidshukommelsens evne til at huske fakta og begivenheder og på den rumlige hukommelse, som er vores evne til lagre oplysninger om orientering og placering.

Men som en læser med en udmærket hukommelse, men ikke den exceptionelle klæbehjerne, som bogen forsøger at guide til, er det måske endnu mere givende at starte med det væsentligt blødere livsstilsprogram, for det er her, at Kjærs fagligt skarpe og øjenåbnende guldkorn især ligger begravet. Ligesom det er i livsstilsprogrammet, at man hver især kan få øje på, hvordan man selv på grund af uvidenhed og slaphed faktisk nærmest dagligt aktivt bidrager til at sløve sin hukommelse og gøre hjernen mindre, end den kunne være. Så kan man altid bagefter gå videre til de to andre programmer, når man trænet lidt hverdagshukommelse, for de er altså ikke altid lige nemme for almindeligt dødelige, der ikke i årevis har underholdt sig med at huske sådan, som Kjær tydeligvist har.

”Den største udfordring for vores hukommelse er, at vi holder op med at bruge den. Generelt gælder, at de mennesker, som bruger hovedet, husker bedst. At ’bruge hovedet’ gælder i denne forbindelse al hjerneaktivitet: at læse, lytte, skrive, gå, cykle, danse. Hvis det, du foretager dig med din hjerne, er anderledes og nyt i forhold til det, du tidligere har gjort, vil du opleve, at din hjernekapacitet bliver større, og at din hukommelse bliver bedre,” påpeger Kjær, som også i livsstilsprogrammet opfordrer til i højere grad at lukke ned for mobilen til fordel for at skrue op for brug af egne hjerneceller:

”Vi spiser, mens vi tjekker Facebook og Instagram. Vi cykler, mens vi hører podcast. Vi fjerner fokus fra arbejdsopgaven, når en boks eller lyd på vores skærm gør opmærksom på en ny mail. Vi sender lige en hurtig sms til den i familien, der skal købe ind i dag,” skriver Kjær, der advarer mod, at mængden af informationer, vi rammes af fra et hektisk hverdagsliv, fra vores forandringsvillighed på job og fra teknologi og digitale medier, forringer vores evne til at tænke og huske.

”Problemet er ikke, at vi googler efter information, problemet er, at vi googler igen næste gang, vi skal bruge samme information. Spørgsmålene er: Hvorfor tyr vi til Google efter viden, som vi allerede har i hukommelsen? Hvorfor overlader vi til Facebook at minde os om fødselsdage, som vi faktisk godt kender? Hvorfor bruger vi apps til at minde os om aftaler og mødetider, når vi før i tiden klarede os fint uden. Og hvad gør disse valg ved os? Vi tyr til Google og andre eksterne hukommelser af bekvemmelighed og dovenskab,” erklærer Kjær, som i bogen giver masser af gode råd og øvelser til, hvordan vi lærer igen at bruge og styrke vores hjerne og hukommelse blandt andet ved at skrue ned for mobilbrugen.

Og at netop disse mange lavpraktiske og indimellem nærmest småbanale råd kan forekomme så helt relevante, er måske noget af det mest tankevækkende i bogen, for hvordan er det dog lykkedes os at glemme at huske i en grad, så at råd som at begynde igen at huske sine nærmestes fødselsdage fremfor at forlade sig på notifikationer på Facebook virker inspirerende? Og hvorfor går så mange af os med til at leve i en permanent undtagelsestilstand af afbrydelser, selv om vi jo egentlig godt ved, at konstante forstyrrelser udfordrer vores fokus og opmærksomhed og dermed også vores hukommelse og effektivitet?

Blandt Klæbehjerne – bliv bedre til at huske’s styrker er, at den forsøger at give hjælp og øvelser både til dem af os, som ustandseligt kommer hjem fra indkøb med halvdelen af varerne og aldrig kan huske vores pinkoder, til de som gerne vil kunne huske både kongerækker, busafgange og top-ti-lister i et væk og endelig også til dem af os, som bare gerne vil motionere vores hjerner ved hjælp af overskuelige småtricks i hverdagen fremfor bare bevidstløst at svække den. Og skulle man høre til dem, der egentligt altid har været smådårlig til at huske, så er der ifølge Kjær alligevel håb forude, hvis man bare træner og motionerer:

”Glemsomhed er nemlig ikke en del af vores personlighed, sådan som nogle mennesker tror. End ikke selvom vi er vant til at huske dårligt. Slappe armmuskler er heller ikke en del af vores personlighed. De kan trænes. Det kan hukommelsen også,” lyder det fra Kjær, som også påpeger, at noget desuden tyder på, at mennesker, der bruger hjernen meget, ikke får demens senere – uden at der dog er videnskabeligt bevis for, at hjernetræning direkte beskytter mod demens.

 

  • Klæbehjerne – bliv bedre til at huske
  • Troels W. Kjær & Anne-Mette Futtrup
  • Politikens Forlag.
  • Pris 250 kroner.