Skip to main content

Anders Beich fortsætter som formand for DSAM

Anders Beich

På repræsentantskabsmødet lørdag 7. oktober blev praktiserende læge Anders Beich fra Region Hovedstaden genvalgt som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM.

“Det kræver hårdt arbejde, en masse samarbejde, og at alle med interesse i faget byder ind, hvis man gerne vil have indflydelse. Jeg synes, at vi har en stærk bestyrelse og et engageret repræsentantskab,” sagde Anders Beich efter valget, hvor der ikke var andre modkandidater.

Der er formandsvalg i DSAM hvert andet år.