Skip to main content

Ny uddannelseslæge i Gråsten

Kong Christian X’s gigthospital i Gråsten har ansat Karen Schreiber som uddannelseslæge. Stillingen som uddannelseslæge er et led i Karen Schreibers uddannelse til speciallæge i reumatologi.

Karen Schreiber blev uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2008 og kommer fra en stilling som læge og forsker på det anerkendte St. Thomas’ Hospital i London.

Her har hun primært beskæftiget sig med bindevævssygdommen lupus og de afledte komplikationer til denne alvorlige sygdom, der især rammer yngre kvinder. Et område som også er emnet for den ph.d.-afhandling, hun forventer at afslutte i løbet af sommeren.

Trods sin flytning tilbage til Sønderjylland bevarer Karen Schreiber sin tætte tilknytning til det internationale forskermiljø i London, hvor hun fortsat vil stå i spidsen for et stort internationalt forskningsprojekt på St. Thomas’ Hospital. Hun er medlem af British Society for Rheumatology og modtog sidste år den anerkendte Young Investigators Award for sin forskning.

Kong Christian X’s Gigthospital, som er det eneste gigthospital i Danmark, modtager patienter fra hele Danmark. Det ejes og drives af Gigtforeningen og flytter ved årsskiftet til nye, moderne lokaler på Sønderborg Sygehus.