Ny diabetes-professor i Aarhus

Skrevet af Redaktionen d.

Klavs Würgler Hansen tiltræder et professorat i endokrinologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin den 1. april.

Diabetespatienter kan med ny teknologi overvåge egne glukoseværdier og dermed bedre regulere deres insulindosis, og Klavs Würgler Hansen fra Regionshospitalet Silkeborg analyserer i sin forskning anvendelsen og effekten af ny diabetesteknologi.

Han forsker i, hvordan intelligente insulinpumper og smarte insulinpenne kan hjælpe diabetespatienter med glukosemåling uden, at dette kræver fingerprik.

Den nyslåede professor, som også er tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus, ser det som en fordel, at de teknologiske hjælpemidler kan tilbydes alle patienter, uanset hvor i landet de bor.

Klavs Würgler Hansen forsker også i forhøjet blodtryk hos diabetespatienter og i sendiabetiske komplikationer.

Udskriv