Ny ledende overlæge i Vejle

Skrevet af Redaktionen den .

Lisbet Tokkesdal Jensen tiltræder den 1. maj som ny ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Vejle og Middelfart sygehuse.

49-årige Lisbet Tokkesdal Jensen kommer fra en stilling som funktionsledende overlæge på operationsgangen i Hospitalsenheden Horsens. Hun er kandidat i medicin fra Århus Universitet i 1999, blev i 2009 speciallæge i anæstesiolog og har arbejdet på en række jyske sygehuse herunder Århus Universitetshospital, hvor hun både har haft stillinger som afdelingslæge og som konstitueret overlæge samme sted.

I 2011 blev Lisbet Tokkesdal Jensen overlæge på Anæstesiologisk afdeling på Regionshospitalet Horsens, hvor hun været siden.

"Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Og jeg ser frem til som leder at være med til at skabe gode rammer for medarbejderne, så det faglige niveau forbliver højt, og så det gavner patienterne på bedste vis," siger hun.

Lisbet Tokkesdal Jensen bor i Odder sammen med sin mand, der er selvstændig. Sammen har de en søn på 10 år.