Skip to main content

Forfatter: Anæstesi bygger på tillid, for vi ved ingenting

BØGER: Ingen kan forklare anæstæsiens virkninger, og ingen ved, hvad patienterne oplever, og om de overhovedet er fuldt bevidstløse under operationerne, indrømmer professor i anæstesi i ny, empatisk bog om anæstesiens mystiske verden. 

"Jeg beder mine patienter om at stole på mig, ligesom jeg stoler på min anæstesi. Og min statistik viser, at det fungerer. Men hvorfor det virker, kan jeg ikke fortælle dem, og det er jo ret så selvmodsigende."

Sådan siger associeret professor i anæstesiologi, Henry Jay Przybylo, Northwestern University School of Medicine, der efter 30 års aktivt arbejde i anæstesiologiens hemmelige verden nu har udgivet sine memoirer, ’Counting Backwards’, hvori han sammenfletter egne personlige betragtninger, anekdoter og oplevelser i operationsrummene med faglige udforskninger og beskrivelser af, hvad det er, der sker med patienters bevidsthed, når de ’gasses’ og således bliver i stand til at modtage de invasive kirurgiske behandlinger, som gerne skal gøre dem raske igen.

At hverken Przybylo eller andre anæstesiologer og videnskabsfolk trods generationers brug af for eksempel æter endnu ikke kan forklare, hvordan de anæstesiologiske processer påvirker hjernen, har han i løbet af sine flere end 30.000 anæstesiologiske operationsforløb tydeligvist lært at affinde sig med. Blandt andet ved at erstatte viden med en stort set uimodsagt tillid til nytteværdien af de medicinske præparater, som han blandt andet anvender på flere end 1.000 børn årligt.

Pryzbylo opfatter da også sig selv som en slags healer i kraft af netop denne store tillid, som han selv placerer i gasserne, og som hans mange patienter og deres familier viser ham, når han administrerer de uforklarlige mediciner. Inden fortæller han dem, at det nok skal gå godt, og at de kommer ud igen på den anden side af det sorte hul, hvor drømme ifølge Pryzbylo slet ikke eksisterer. Og om der så eksisterer andet i patienternes bedøvede kroppe og hjerner, ved han heller ikke:

"Det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at når jeg tilfører gas til det indhalerende åndedræt, så følger bevidstløshed. Og når jeg fjerner gassen, kommer bevidstheden tilbage. Og det er et udmattende ansvar, som jeg aldrig tager let på," forklarer han.

Henry Jay Pryzbylo er en empatisk skribent, og hans beskrivelser af, hvordan han hjælper sine patienter af med deres nervøsitet, frygt og ofte store forvirring er sympatiske og troværdige. Ligesom hans beskrivelser af egne medicinske fejl og patientskader gennem 30 år, og hvad de hver især har betydet for hans fortsatte virke som anæstesiolog, også fremstår troværdige, ærlige og inspirerende. Hver dag forsøger han at finde måder, hvorved han kan forbedre sit arbejde med patienterne, også fremstår troværdige, ærlige og inspirerende.

Men selv om tillid, indlevelse og lydhørhed fylder meget i Pryzbylo’s univers, står det dog også for læseren lysende klart, at han ikke selv er kommet sovende gennem sin karriere. Fra at være et normalt smårodet menneske har han bevidst udviklet sig til en total kontrolfreak i operationsrummet:

"Det er godt at være kontrolfreak her, for kritiske episoder, komplikationer og utilsigtede hændelser sker næsten altid på grund af en række af forskellige små fejl, så mine ønsker om orden, orden, orden og kontrol, kontrol og kontrol har givet mig en nærmest obsessive-compulsive personlighed," erklærer Jay Pryzbylo, hvis rejse ud i det begyndte, da han et år inde i sit arbejde som anæstesiolog på grund af sjusk udsatte en patient for en utilsigtet hændelse, som forlængede patientens ophold på operationsbordet med adskillige timer.

"I operationsrummet forlader jeg mig hverken på Gud eller held. I stedet stræber jeg efter konstant øget fokus og præcision," forklarer professoren, der er stor fan af den internationale patientsikkerhedsbevægelses arbejde, som ikke mindst er blevet drevet frem af anæstesiologer, der i høj grad har skelet til flyindustrien og andre produktionsvirksomheder, hvor sikkerhed og kvalitet har haft høj prioritet i de daglige arbejdsprocesser.

’Counting Backwards’ er en fascinerende rejse i anæstesiens verden i går og især i dag med Przybylo som en fremragende guide til dette lidt hemmelige, uopdagede og mystiske nogle gange meget dramatiske hjørne af den medicinske verden, hvor det at fjerne bevidsthed, undertrykke hukommelse og lamme kroppen for blot bagefter at få det hele til at fungere igen tilhører hverdagens orden. Bogen er egnet for alle, som er nysgerrige efter at forstå, hvad der egentlig foregår, mens vi har mistet bevidstheden.

I hvor høj grad at det er godt og rigtigt, hvad der sker under anæstesien i operationsrummet, har Przyblo, som har defineret sit eget mål som værende at fjerne al smerte, ikke noget klart svar på, men gør sig i stedet overvejelser om hvordan fremtidige generationer vil bedømme hans fag:

”Vil de anskue min karriere som lige så barbarisk, som jeg anså barber-kirurgerne I 1900-tallet,” spørger arbejdshesten Henry Jay Przybylo sig selv og sine læsere om.