Skip to main content

Britisk læge: Dine tarme er foret med hjerneceller

Hvis vi begyndte at fodre vores tarme med den rigtige mad, ville vi få det meget bedre, og mange syge ville ikke have behov for deres medicin, mener Michael Mosley, der er britisk læge og videnskabsjournalist og forfatter til den nyudkomne Sund mad til kloge tarme.

Han mener, at det kan ændre langt de fleste menneskers fysiske og psykiske helbred i afgørende positiv retning.

"De nye metoder til at foretage DNA-sekventering af tarmen har vist os, at vores tarme er hjernen bag det meste af vores fysiske og psykiske helbred. De styrer det meste af vores immunforsvar og producerer 24 forskellige hormoner, som influerer på alt fra vores appetit og sundhedstilstand til vores humør ved hjælp af de flere end 50 billioner mikroorganismer, der lever i vores tarme.  Og de kan manipulere vores adfærd og humør blandt andet ved at ændre på signalerne i Vagus-nerven, forklarer han.

Michael Mosley, der er uddannet læge i London, har ikke blot skrevet de internationale bestsellere’ 5:2 Kuren’ og ’Høj Puls’, men har også høstet en række anerkendelser og priser for sit arbejde som TV-tilrettelægger og vært på den britiske tv-station BBC. Men i en samtale med Medicinske Tidsskrifter formåer Mosley ikke at skjule sin begejstring og tillid til de nye videnskabelige landvindinger i forhold til at forstå betydningen for vores helbred af tarmens bakteriekultur, vores såkaldte mikrobiom.

"Vi har i gennem de seneste årtier set en massiv stigning i autoimmune sygdomme som for eksempel astma, allergi og diabetes1 på grund af et overaktivt immunforsvar, og samtidigt har vi i disse år stærkt reduceret mængden af forskellige mikroorganismer i vores tarme. Vi har ødelagt mangfoldigheden og på tragisk vis smadret vores mikrobiom ved blandt andet forkert mad, for meget sukker og antibiotika. Og evidensen for, at der er en sammenhæng mellem vores mikrobiom og disse immunsygdomme, er nu meget, meget stærk, erklærer Michael Mosley, som ivrigt og hurtigt opremser stribevis af forskningsreferencer, der skal understøtte og verificere hans udsagn.

Men ligeså vigtigt som mikroorganismers liv i tarmen er for vores kroppe, ligeså barskt og voldeligt er livet i tarmene ifølge Moshley, som mener, at bakterierne og parasitterne lever i én lang krigstilstand, hvor det alene handler om at udrydde hinanden og få mere plads og magt til sig selv.

"Men disse krigsudfoldelser retter de ikke kun mod hinanden. De retter dem også mod os og forsøger at styre vores adfærd. De er intelligente, de invaderer os, de hacker sig for eksempel ind i vores hjerne, og de får os for eksempel til at spise mere sukker, hvis det er sukker, som de ernærer sig ved. De kæmper for livet og vil gøre alt for at få overtaget," siger Mosley, som undrer sig over ’hvor lang tid, det har taget forskerverdenen at forstå betydningen for vores helbred af, hvad vi spiser og drikker.’

Ifølge Mosley er der studier, som viser, at mennesker med et mangfoldigt mikrobiom ofte er slanke og raske, mens mennesker med et mere begrænset økosystem oftere forbindes med at være overvægtige og sygelige.

"Men hvis man forandrer og styrker blandingen og mængden af tarmbakterier, vil man kunne mindske påvirkningen fra disse sygdomme, og jeg er ret så sikker på, at enhver kan ændre og reparere sit mikrobiom inden for ganske kort tid ved hjælp af kosten," forklarer Moshley, der flere gange har fået testet egne kostomlægningers positive betydning for sit personlige mikrobiom, og som i ’Sund mad til kloge tarme’ giver masser madopskrifter og rådgivning til, hvordan man kan gøre ham kunsten efter, så man kan styre tarmene til at arbejde for sig og ikke imod ens velvære ved at fodre tarmens gode, sundhedsfremmende bakterier og samtidigt udsulte disses fjender, som også truer vores sundhed.

Men det er ikke alene ønsket om at sprede og omsætte verdenssamfundets medicinske forskeres nye resultater om tarmens betydning i en informerende og guidende bog, som begejstrer Mosley. Han er nemlig med egne ord blevet ’helt besat’ af tarmens forunderligt intelligente verden og det enteriske nervesystem, som tarmen udgøres af, og som også kaldes for vores anden hjerne:

”Langt inde i tarmene er der et meget tyndt lag hjerne. Det enteriske system, som er lavet af den samme slags nerveceller, neuroner, som vi finder i hjernen. Der er flere end 100 millioner neuroner i tarmen, altså ligeså mange som du finder i en kat. Tarmen er ligeså klog som en kat. Jeg har selv en kat, og den er meget klog!," erklærer Moshley og fortsætter:

”Men hvor neuronerne i hjernen ligger i en klump, så ligger neuronerne tarmens enteriske system spredt ud i et tyndt lag, der går fra din hals og ned til din endetarm. Det er denne anden hjerne, som også er i spil, når vi taler om mavefornemmelser, for den er intelligent, den husker, den får os til at reagere og handle, så udtrykket afspejler, hvor tæt vi er på virkeligheden i hvilken vores to hjerner er stærkt forbundne."