Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...

Hospitalsenhed Midt får ny lægefaglig direktør

Efter fyringen af to hospitalsdirektører på Hospitalsenheden Midt sidste mandag, er etableringen af en ny ledelse allerede i gang. Claus Brøckner Nielsen, 57 år, er ansat som ny lægefaglig direktør.

Den nye direktør kommer fra et tilsvarende job i Region Nordjylland og har tidligere været ledende overlæge på afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Hospitalsenhed Midts nye lægelige direktør har fra første dag i sit nye job et indgående kendskab til sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. I dag er Claus Brøckner Nielsen lægefaglig direktør i Region Nordjylland, men på hans CV står også ni år som ledende overlæge på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Midtjysk hospitalsstruktur, kultur og samarbejde er med andre ord kendt stof for Claus Brøckner Nielsen, og det glæder ifølge en pressemeddelelse fra Region Midtjylland koncerndirektør Ole Thomsen.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi med Claus Brøckner Nielsen ansætter en kompetent, vellidt og stedkendt direktør i spidsen for behandling og forskning i Hospitalsenhed Midt. Hospitalet er i en usædvanlig situation med den nuværende konstituerede ledelse, og ikke mindst derfor er det forhåndskendskab Claus Brøckner Nielsen har med sig af stor værdi," siger Ole Thomsen i pressemeddelsen.

Det er Thomas Balle Kristensen, som konstitueret hospitalsdirektør. Han var indtil i sidste ugel daglig direktør i Præhospitalet, men har nu dedikeret sin tid til ledelsen af HE Midt, indtil der er rekrutteret en ny hospitalsledelse.

Over 4.000 ansatte

Som lægefaglig direktør får Claus Brøckner Nielsen fra sin tiltrædelse 15. oktober andel i ansvaret for driften af 22 afdelinger og centre på fire regionshospitaler i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og medansvar for, at Hospitalsenhed Midt udvikler specialiserede sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet. I alt er der 4.150 ansatte.

Hospitalsenhed Midt har 4.150 medarbejdere og omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Hospitalet har også ledelsen af Diagnostisk Center i Silkeborg og specialiserede funktioner på Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

De fire hospitaler har et budget på 2,3 mia. kr. årlig og behandlede i 2017 over 359.000 ambulante patienter og udskrev 52.747 patienter ¬-efter indlæggelse.

Claus Brøckner Nielsen bor sammen med sin familie i Risskov ved Aarhus. Fritiden bliver blandt andet brugt på lange løbeture. Målet er at løbe Berlin Marathon 10 gange inden han fylder 60 år. Det niende løb han i weekenden!