Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...

Viborg-operationsafdeling får ny ledende overlæge

Carsten Søndergaard Poulsen er ny ledende overlæge for afdelingen Operation og Intensiv på Regionshospitalet Viborg fra denne uge. Sammen med afdelingens oversygeplejerske skal han lede de forandringer, som forbereder afdelingen til indflytning i hospitalets nye akutcenter.

Operation og Intensiv har 330 ansatte, herunder anæstesilæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter samt lægesekretærer. Afdelingen rummer Regionshospitalet Viborgs intensivafdeling samt operationsgang, hvor kirurger fra de forskellige kirurgiske afdelinger på hospitalet opererer hver dag.

"Operation og Intensiv i Viborg har et godt ry blandt andet om et godt arbejdsmiljø og stærk faglighed. Derfor har det længe været min drømmeafdeling, hvis der skulle opstå mulighed for at tage del i ledelsesopgaven," siger Carsten Søndergaard Poulsen.

Carsten Søndergaard Poulsen er speciallæge i anæstesi og kommer fra en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge på Operation og Intensiv på RH Randers.

 

Carsten Søndergaard Poulsen er 49 år og bor i Hinnerup med sin hustru og to børn.