Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...



Regionshospitalet Viborg henter ledende overlæge fra egne rækker

Regionshospitalet Viborg har ansat ny ledende overlæge på afdelingen Karkirurgi. Den nye leder, Franz von Jessen, er et kendt ansigt på afdelingen, som undersøger og behandler sygdomme i blodårerne.

Den nye ledende overlæge har været ansat som overlæge ved afdelingen siden 2011 og har i den tid også varetaget opgaven som uddannelseskoordinerende og uddannelsesansvarlig overlæge i afdelingen.

Før sit virke i Viborg var Franz von Jessen ansat som overlæge og teamleder på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet. Sammen med oversygeplejerske på afdelingen, Helle Skytte, skal han nu lede Karkirurgi i Viborg fra den 21. juni 2018.

Karkirurgi i Viborg er en af to karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland. Afdelingen arbejder blandt andet inden for ballonudvidelser og andre typer af operationer, som genskaber blodforsyning i alle forsnævrede blodårer udenfor brysthulen, Afdelingen har også et velrenommeret sårcenter og er derfor særlig stærk, når det gælder genetablering af blodforsyningen til benene hos patienter, der samtidig har sår. Også fjernelse af åreknuder er blandt afdelingens specialer.

Franz von Jessen er 58 år gammel og afløser Jes Sandermann, der fratrådte stillingen som ledende overlæge i september 2017.