Medicinsk Tidsskrift
 Ny viden om behandling af patienter i almen praksis   
Branding Celgene

Besked

Failed loading XML...



Teaterinstruktør: Hospitalernes arbejdsvilkår er groteske

TEATER: De stressede og fortravlede forhold på hospitalerne er livsfarlige for patienterne og en grov nedvurdering af de ansattes vigtige arbejde, advarer teaterinstruktør, Christian Lollike, der i februar har premiere på teaterforestillingen, Hospitalet.

"Jeg forstår ikke, at læger, sygeplejersker og borgere endnu ikke har gjort oprør mod sundhedsvæsnets stadige forsøg på optimering af tid på de danske hospitaler, siger han om baggrunden for sin nye dokufarce.

Hospitalet har premiere på Aarhus Teater 2. februar, og rykkér herefter til Sort/Hvid - det tidligere CaféTeatret i København fra midt i marts til midt i april.

’Forestillingen handler om sygeplejersken, Una, der er splittet mellem sit eget sygeplejeløfte, hospitalets effektiviseringsplaner og de patienter, hun ikke kan svigte, er ved at bukke under for optimeringskrav og stress. Men nu vil og kan hun ikke mere, for hun ved, at forholdene kun bliver endnu værre, hvis ingen siger fra, hvorefter hun tager sagen i egen hånd og gør oprør.

"Jeg har researchet hospitalsverden i flere faser gennem to år, hvor jeg har besøgt forskellige hospitalsafdelinger. Jeg blev mødt med stor venlighed, og det var mit indtryk, at personalerne var glade for, at vi ville tage forholdene op, for hospitalernes arbejdsvilkår i dag er groteske, for nogle af de allervigtigste ting, som for eksempel god kommunikation, forsvinder i travlhed og tidspres," fortæller Christian Lollike, hvis stykke ikke mindst handler om, hvad der sker mellem mennesker, når effektiviseringer indføres og tager overhånd:

"Mine erfaringer fra min research og fra venner og familie, som arbejder i sundhedsvæsnet, er, at ledelserne gør stress, fortravlethed eller måske ligefrem kritik af system og vilkår til personlige ansvar. Man individualiserer simpelthen problemerne overpå de enkelte ansatte. Men jeg mener helt klart, at de effektiviseringsredskaber, der indføres i form af målinger og registreringer fokuserer så meget på måling af tid, at fokus på patienternes behov tabes, og det mindre målbare som for eksempel forebyggelse, pleje og empati forsvinder," kritiserer Christian Lollike.

I ’Hospitalet’ er det ikke kun sygeplejersken Una, som er ved at bukke under for tidspresset. Det samme er hospitalet, hvor Una for sig ser en hær af syge patienter, som vil begynde at kaste mad ud af vinduerne, rive drop, sonder, EKG-elektroder fri af deres kroppe, starte et oprør indefra, som de også vil føre ud på gaderne i bare tæer og hospitalsskjorter, nogle vil falde om og andre vil dø under oprøret mod optimeringer og nedskæringer.

"Det er ret vildt, at vi engang havde et sundhedssystem, som var så godt, men som der nu er blevet drevet så meget rovdrift på, at det er svært at forstå, hvordan det kan være, at personaler og borgere ikke i højere grad gør oprør. I de seneste års tid har vi set læger sige personligt stop på grund af vilkårene," siger instruktøren.

At hospitalsansatte læger og sygeplejersker ikke i højere grad gør samlet oprør på vegne af patienter og sig selv, undrer i dag Christian Lollike:

"Men det handler muligvist nok så meget om de forskellige organiseringer af faggrupperne. At borgerne ikke gør det, ser jeg blandt andet forklaret ved, at vi alle er stressede og fortravlede, og at sygdom er noget, som langt de fleste af helst vil være fri for at tænke på med mindre, at vi tvinges til det," siger Christian Lollike.