Skip to main content
Ane Mette Ruges malerier ’Karyatider’ fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Foto Dorte Krogh

Ny undersøgelse: Kunst på hospitaler bør pirke nænsomt til patienterne

KUNST: Et ældre ægtepar sidder i indgangsområdet på Aabenraa sygehus og diskuterer det kunstværk, der omgiver dem: Smilende mennesker iført kitler og hverdagstøj afbilledet i mere end fuld størrelse på lange rækker af søjler – og farvelagt i varme gule og røde toner.

"Jeg tror, at hvis folk er glade og tilfredse, så er de lettere at kurere – men jeg er jo heller ikke læge," filosoferer kvinden, Helga, i en ny dokumentarfilm. Filmen er en del af en stor, ny undersøgelse af sammenspillet mellem kunst, arkitektur og mennesker på danske hospitaler, som sociolog Anette Stenslund har lavet for Museum for kunst i det offentlige rum (KØS).

I undersøgelsen har sociologen interviewet omkring 600 danske patienter, pårørende og personale på hospitalerne om deres oplevelser med kunstprojekter på fem danske hospitaler. Og der viser sig klare fællestræk på tværs af de meget forskellige brugere og kunstværker:

"Mange værdsætter værker, som giver dem ro, når de har brug for det, og aktiverer deres tanker og følelser, når de til andre tider har behov for det," fortalte Anette Stenslund til en pressevisning på KØS fredag eftermiddag, hvor undersøgelsen blev offentliggjort.

Hjemlig stemning på Aabenraa Sygehus

En netop sådan balance finder rigtig mange brugere i det føromtalte værk på Aabenraa Sygehus, Karyatider, lavet af kunstneren Ane Mette Ruge i 2015.

"De pårørende, som sidder og venter i rummet, siger ofte, at det føles meget hjemligt, og at de har en dejlig ro. Selv i perioder, hvor der er meget mennesketomt, siger de påfaldende nok, at det er dejligt, at de ikke føler sig alene. Motivet gør, at de kan nyde deres mad med følelsen af selskab samtidig med, at de får fred og ro," lyder det fra Anette Stenslund.

Men det er ikke al kunst, der opleves helt så positivt af hospitalsgæsterne.

”Den mere traditionelle kunst, som hænger i rammer, beskriver interviewpersonerne ofte som forstyrrende elementer, man skal forholde sig til. Men den integrerede kunst, som er tænkt ind i helheden, oplever de fleste som noget rart.”

Nænsom kunst i psykiatrien

Når kunsten skal finde balancepunktet mellem at give patienten ro og vække til refleksion, så nødvendiggør det nogle etiske overvejelser. Det fortæller Lene Bøgh Rønberg. Hun er kurator på KØS og forskningsleder på en kunstfaglig undersøgelse, der går hånd i hånd med den sociologiske undersøgelse, og som sammen danner grundlag for den aktuelle udstilling ’Hvad gør kunst på hospitaler’ på KØS.

"I psykiatrien er der for eksempel meget fokus på det nænsomme og omsorgsfulde i måden, kunstneren går til værket på," siger hun, idet hun lader blikket vandre hen over et udsnit af kunstneren Malene Landgreens farvesætning og udsmykning af Pskytiatrisygehuset i Slagelse fra 2015.

"Kunstneren her beskriver det stressede sind med krøllede figurer, men med brug af afdæmpede jordfarver."

Ord som ’mærke den rå styrke’ og ’være træt’ møder seeren på glasvæggene, men der er tænkt nøje over placeringen og den sammenhæng, patienten møder ordene i, fortæller Lene Bøgh Rønberg videre.

"I intime rum som sengestuer er det mere generelle tekster uden brug af ordet ’du’, mens teksterne på gangene bliver mere personlige. Her har man indtænkt, at det er meget syge patienter, der opholder sig på sengestuerne, mens de patienter, der bevæger sig omkring på gangene oftere har det bedre og derfor måske bedre kan rumme den mere aktiverende kunst."

Baggrunden for Anette Stenslunds sociologiske undersøgelse er, at der i disse år er et boom i integreret kunst til hospitaler som følge af byggerier af nye supersygehuse og renoveringer af gamle afdelinger for omkring 42 milliarder kroner.