Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsnet bryder dagligt lægeløftet overfor overvægtige børn

BØGER: Svær overvægt er et kronisk sygdomsspektrum, som ikke kan løses ved at spise mindre og bevæge sig mere, fastslår overlæge i pædiatri, som i ny bidsk, passioneret, men også dybt faglig bog, retter vred kritik af Sundhedsstyrelsens og ’ de etablerede behandlersystemers uvidenhed og inkompetence’.

Når overvægtige børn og unge har tabt sig ved at motionere og spise mindre, tager de typisk det hele på igen, og de får at vide, at det er deres egen skyld, selv om det ifølge Jens-Christian Holm,  forskningsansvarlig overlæge i pædiatri og leder af Enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk Sygehus, skyldes kroppens hormoner, den såkaldte neuroendokrinologiske adaptation mod vægttab, som betyder, at kroppen aktivt forsvarer fedtmassen ved at spare på energien i alle andre kropsfunktioner, hvorved patienten tager på igen.

"En behandler, der foreslår en patient med en kronisk sygdom som ekstrem overvægt at spise mindre og bevæge sig mere, har slet ikke forstået patientens virkelighed og specielt ikke fedtmassens hormonelle regulering. Det er en dødssynd for en behandler ikke at forstå patientens situation. Faktisk vil jeg påstå, at de etablerede behandlersystemer overordnet set bryder lægeløftet hver eneste dag i relation til patienter med svær overvægt," skriver Jens- Christian Holm i bogen ’Det bedste for barnet’.

Jens-Christian Holm, der selv har haft internationalt opsigtsvækkende vellykkede resultater med at hjælpe flere tusinde overvægtige og svært overvægtige børn med langvarige vægttab med den såkaldte Holbæk-kur, hvor mellem 70 og 85 procent ud af 3.700 børn og unge overvægtige taber sig, er på vegne af de 10-12 procent overvægtige danske børn på tre år og de 19-25 procent teenagere, både vred og forarget over, at det danske sundhedsvæsen ikke i højere grad har forstået den neuroendokrinologiske adaptation mod vægttab efter en traditionel slankekur.

"Vi skal væk fra at se på svær overvægt med nutidens uvidenhed og inkompetence. Det er livsnødvendigt for store grupper af befolkningen, at vi forbedrer vores sundhedspolitik, sundhedsuddannelser, generelle opmærksomhed og forståelse for at bekæmpe overvægt," skriver overlægen, der argumenterer overbevisende for, at sundhedsvæsnets traditionelle slankeparadigmer uden forståelse for kroppens kamp for forsvare sig mod vægttab via hormonet Leptin, er skadelige, ydmygende og nedbrydende for de overvægtige, som typisk ikke blot slås mod vægten, men også mod en række følgesygdomme.

Og Det bedste for barnet er da også en øjenåbner i forhold til, hvor syge og belastede overvægtige børn kan være: Af de  godt 3.700 børn med en gennemsnitsalder på kun 11,5 år, som Jens Christian Holm og hans medarbejdere har haft i behandling på Holbæk Sygehus, har børnene udover 16 andre invaliderende medicinske og psykosociale komplikationer også for cirka halvdelens vedkommende haft begyndende eller reelt forhøjet blodtryk, foruden at halvdelen har søvnapnø, en tredjedel har fedtlever, mere end en fjerdedel har forhøjede kolesterolværdier i blodet, og en syvendedel forstadier til sukkersyge – alt sammen i sammenhæng med svær overvægt.

Og det, der skal til for at hjælpe de mange overvægtige danske børn og unge, er ifølge Jens-Christian Holm, at Sundhedsstyrelsen og sundhedsmyndighederne anerkender svær overvægt som en kronisk, kompleks sygdom, der er forårsaget af tusinder af faktorer, hvoraf mange er uden for den enkelte patients viden og kontrol og derfor på samfundsplan ’afkræver forebyggelse, forskning og en professionel og værdig medicinsk faglige service’.

Men ifølge Jens-Christian Holm, er der desværre ikke nogen hvide kaniner, som kan tages op af hatten for at neutralisere den neuroendokrinologiske effekt, som han kalder for en ’brutal, nådesløs og ubarmhjertig realitet’, som kun kan holdes i ave ved hjælp af en livslang 24/7 livsstilsændring. Og det er da også Jens- Christian Holms grundige og omfangsrige indføring til læger og andre behandlere i disse nødvendige 24/7 diæt- og livsstilsforandringer og mange konkrete råd til, hvordan man som behandlingsansvarlig hjælper de overvægtige børn og unge bedst, som udgør den største del af værkets 360 sider, hvis sidste 40 sider består af videnskabelige referencer.

Med Det bedste for barnet ønsker Jens- Christian Holm tydeligvist på vegne af de overvægtige at slå mange faglige, menneskelige, psykosociale og samfundsmæssige fluer med ét smæk, hvilket da også lykkes i kraft af hans mangeårige erfaringer og resultater, en befriende bramfrihed, hans dybe refleksioner over magtbalancen i læge-patientrelationen samt ikke mindst den engagerede forståelse og omsorg for de overvægtige børn og unge, som gennemstrømmer hele bogen fra start til slut, som alt i alt grundlæggende er et fagligt nødskrig om et nyt lægevidenskabeligt paradigme for behandling af overvægt.

Det bedste for barnet bør således om ikke for andet så alene i kraft af de enestående resultater for de overvægtige på Holbæk Sygehus blive pligtlæsning for sundhedsmyndigheder og –politikere og især alle sundhedsbehandlere, som har at gøre med overvægtige børn og unge. At Jens-Christian Holm tydeligvist finder, at han er nødt til at råbe usædvanligt højt for at få sundhedsmyndighederne i tale om den ellers i faglitteraturen så vel dokumenterede effekt af Leptin, kan kun forundre og forstemme på vegne af de overvægtige og deres pårørende, som i øvrigt sagtens selv vil kunne have udbytte af at læse såvel forklaringerne på, hvorfor det er så svært at komme af med de overflødige kilo igen samt af rådene om, hvad der så derfor skal til for alligevel at opnå et mere permanent vægttab.

  • Det bedste for barnet
  • Jens-Christian Holm
  • Politikens Forlag,
  • Pris: 250 kr. 

Sådan kan en skræddersyet behandlingsplan se ud:

1)  Mindre kræsen

2)  Morgenmad: Hver dag

3)  Ikke toastbrød, chokopops eller cornflakes til morgenmad

4)  I stedet havregryn eller havregrød med en tsk. sukker, rug-, havre eller minifras med mini- eller skummetmælk, eller rugbrød (evt. ristet) med 1-6 %-pålæg til morgenmad

5)  Frokost: hver dag

6)  Ikke grovboller, almindelig leverpostej, spegepølse eller smør til frokost

7)  I stedet tre-fire halve stykker rugbrød med 1-6 % pålæg og gnavegrønt

8)  Eftermiddagsmad: hver dag

      9)  Ikke nudler, knækbrød, toast eller almindelig ost

10)  I stedet som punkt 4 + gnavegrønt til eftermiddagsmad

     11) Aftensmad (spiseøvelse): portionsanrettet i køkkenet

12)  Aftensmad anrettes efter T-tallerkenmodellen

13)  Hvis der skal spises en anden portion, skal det være 20 minutter efter, at første portion er spist

14)  Mæt til måltider med måde

15)  Fastfood højst en gang om måneden

16)  Slik og snacks kun en gang om ugen

17)  Sodavand og saft kun en gang om ugen og maksimalt 1/2 liter i alt

18)  Starte til håndbold

19)  Tv/pc ikke før kl. 17.00

20)  Tv/pc højst to timer om dagen.

 

- Kilde: Det bedste for barnet