Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter

Ny chefjordemoder i Hillerød

Det er en stærk faglig profil med en stor ledelsesballast, der træder ind ad døren den 1.september, når Nordsjællands Hospital får en ny chefjordemoder. Mette Simonsen, 58, har i de sidste fem år været institutchef på Københavns Professionshøjskole/Metropol.

Forinden bestred hun jobbet som chefjordemoder på Rigshospitalet i en periode på over 10 år.  

Mette Simonsen blev uddannet jordemoder i København i 1987 og har siden taget masteruddannelse i både Management Development og Public Health. Mette Simonsen bor i Farum.

Som chefjordemoder indgår Mette Simonsen i afdelingsledelsen for Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital sammen med den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Afdelingen har cirka 225 ansatte og byder hvert år cirka 4.000 nye nordsjællændere velkommen til verden.