Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 


Ny bog om sygeplejersken fra Nykøbing giver overblik

BØGER: Hvorfor kan vi ikke få at vide, hvor mange af den dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansens patienter, som er døde under mistænkelige omstændigheder? Det er et af de spørgsmål, som presser sig på, men som forbliver ubesvaret i ny bog om sygeplejersken, der måske er på fri fod om fire år. 

Hvis man undrer sig over, hvorfor det tog så lang tid inden, at kolleger på Nykøbing Falster Sygehus skred til handling overfor sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der i dag afsoner fængsel for drabsforsøg på fire patienter, så forstår man det bedre, når man har læst journalist Kristian Corfixens nye bog "Sygeplejersken", som giver en samlet fremstilling af en af Danmarks mest omtalte drabssager.

For selv om senere statistiske undersøgelser fremlagt under retssagerne imod hende har vist, at når Christina Aistrup Hansen havde vagt i 2011 og 2012, døde der i gennemsnit over dobbelt så mange patienter på hendes afdeling, M130, som når hun havde fri, så er forestillingen om, at en kollega kan finde på at skade sine patienter på den måde så fremmed, så uhyrlig og så farlig, at den blotte tanke simpelthen er no-go. Man hverken kan, tør eller vil have disse tanker i sit hoved omkring en kollega. med hvem man hver dag går på arbejde for at redde liv. Og skulle man alligevel, som det skete for nogle af Christina Aistrup Hansens kollegaer, blive ramt af disse tabuiserede mistanker, hvad stiller man så op med dem? For tænk, om man tager fejl!

Ifølge Sygeplejersken var flere af sygeplejerskerne på Nykøbing Falster nervøse for, om politiet en dag kunne finde på at indlede et efterspil, hvor myndighederne også ville forsøge at få nogle af Christina Aistrup Hansens tidligere kollegaer straffet for at have svigtet deres ansvar over for patienterne.

Men anklager i byretten Michael Boolsen sagde om den egentlig foruroligende lange liste over ansatte fra Nykøbing Falster Sygehus, der kunne fortælle, at de i længere tid havde næret en mistanke til Christina Aistrup Hansen:

”Jeg fælder ikke dom over andre og deres undladelse af at agere på deres mistanke. Menneskeligt er det forståeligt, at mistanken og mistankegrundlaget forekommer så fjernt, at man ikke umiddelbart agerer herpå.”

I dag sidder Christina Aistrup Hansen i Jyderup Fængsel og tæller ned til marts 2023, hvor hun kan anmode om prøveløsladelse efter i Landsretten at være blevet dømt 12 år kun for drabsforsøg og ikke som oprindeligt i byretten livstid for drab. Landsretten fandt det nemlig ikke tilstrækkeligt bevist, at de i forvejen fire syge patienter var døde af sygeplejerskens overdoseringer og ikke deres sygdomme. I dag erklærer Christina Aistrup Hansen sig fortsat uskyldig fra sin fængselscelle, og forfatterens interview med den dømte bidrager ikke med noget nyt i forhold til politiets anklager og mistanker.

Og at det heller ikke bare var nemt for anklagemyndigheden at bevæge sagen fra mistanker og indicier frem til beviser og således overhovedet opnå at få Christina Aistrup Hansen dømt, fremgår med al tydelighed af Kristian Corfixens detaljerede gennemgang af sagens akter. Efter mere end et års efterforskning havde anklagemyndigheden ingen direkte beviser på grund af blandt andet umulighed med at aflæse fingeraftryk, bortkastet potentielt bevismateriale og manglende dokumentation af medicinordineringen på Nykøbing Falster Sygehus. 

Som "Sygeplejersken" viser, så havde anklagemyndigheden kun en stribe sammenhængende indicier i forhold til fire patienter og alene mistanker i forhold til et ukendt antal andre patienter, hvis skæbner ikke indgik i retssagen. Og desværre er det heller ikke lykkedes forfatteren at komme tættere på de potentielt set flere hundrede andre ofre for Christina Aistrup Hansen’s beskrevne trang til drama og lyst til at vise sine færdigheder under genoplivning. Hvor mange patienter, som hun måske i virkeligheden har forsøgt at skade og måske dræbe, ved vi altså i dag ingenting om.

At både politiet og flere af Christina Aistrups Hansens kollegaer giver udtryk for mistanken om mange, mange flere ofre, og at retssagen således kun viste toppen af isbjerget, er måske nok det mest tankevækkende efter at have læst bogen. Ikke mindst fordi udenlandske erfaringer viser, at langt de fleste af de såkaldte medicindræbere, det vil sige læger eller sygeplejersker som dræber patienter med medicin, næsten altid har dræbt i en årrække, inden de bliver afslørede, og at ofrene hver gang som oftest tælles i hundreder af mistænkelige dødsfald.  

Det kan dog undre, at forfatteren så ofte lufter mistanke om mange, mange flere ofre og så alligevel ikke går hårdere efter at forsøge at komme tættere på gåden. Mistanken fremkommer så ofte, at det er svært under læsning af bogen ikke selv at tænke den stygge tanke, at der måske et eller andet sted i et politisk tænkende system ikke har været den helt store lyst og vilje til at grave alt for dybt – selv om politiet i begyndelsen forsøgte. Der var en dokumenteret fordobling af døde i 2011 og 2012 – for slet ikke at tale om de patienter, som slet ikke er talt, nemlig fra 2012 helt frem til 2015. Hertil kommer, at det af bogen fremgår, at man endog slet ikke har talt de patienter, som måske blev forgiftede, men reddede igen på målstregen. Patienter som forekommer mere end vigtige at have styr på, hvis sygeplejerskens motiv ikke var deres død, men at vise, at hun af alle var den bedste til at bestride de efterfølgende akutopkald og eventuelt livreddende behandlinger. Potentielle ofre, hvis antal der ingen viden er om i dag. Blandt andet på grund af et ifølge forfatteren ikke-eksisterende dokumentationsmateriale. Det virker helt skørt.

"Sygeplejersken" er en sober, velskrevet og velkomponeret bog om den viden, der i dag er offentligt tilgængelig. Den er spændende at læse og giver et godt indblik for den, som gerne vil en mere samlet fremstilling end mediernes mere fragmentariske dækning af den spektakulære sag, mens retssagerne kørte. Og den forklarer godt, hvordan mistanken kunne florere i næsten fem år, uden at der blev grebet ind – og hvor svært det er, når den rammer. Men den spørger dog ikke ind til, hvorvidt der også var noget helt grundlæggende galt med kulturen og opfattelsen af patienters sikkerhed på hospitalet. Det kan undre.

Men selv om "Sygeplejersken" rummer en række nye og interessante interviews - ikke mindst med den læge og den sygeplejerske, som sammen valgte at afsløre kollegaen - så efterlader den også en række delvist ubesvarede spørgsmål for den videbegærlige, som for eksempel:

Hvorfor kan hospitalet ikke stille mere dokumentationsmateriale til rådighed for politiet i disse elektroniske tider? Hvorfor har anklagemyndigheden gang på gang manglet nogle af de mest, tilsyneladende afgørende, men umiddelbart også ofte ret banale oplysninger? Hvad foretog ledelseslaget på hospitalet sig egentlig i de første dage? Hvorfor har politikerne været tavse i forhold til at få kulegravet, hvad der rent faktisk foregik i de år på hospitalet, mens man for eksempel i Tyskland ved siden af retssagen også nedsatte en regulær undersøgelseskommission i en lignede sag? Hvorfor var Dansk Sygeplejeråd også helt tavse, bortset fra da organisationen lige lavede en kæmpe sag ud af anklagerens godt nok noget uheldigt formulerede bemærkning om, at det er ’almindeligt’, at sygeplejersker således skader deres patienter. Hvorfor virker det som om, at sundhedsvæsnet ikke mener, at der er noget som helst at lære af sagen? Og hvorfor er det så umuligt at blive klogere på, om vi taler om 4fire patienter eller mange hundrede? Man har vel journaler - trods alt?

Spørgsmål, som bør besvares af systemet, og ikke nødvendigvist af en journalist med begrænset informations- og spørgeadgang, for selv om Christina Aistrup Hansen ikke mere kan arbejde som sygeplejerske, så er der måske en række ofre, som bør anerkendes. Og der bør også sandheden om, hvad der foregik på de mange andre vagter mellem 2012 og frem til hendes arrestation i 2015, hvor hun natten inden er dømt for at forgifte intet mindre end tre patienter på bare en enkelt vagt.

 

  • Sygeplejersken
  • Kristian Corfixen
  • Forlaget Lindhart og Ringhof
  • Pris: 249 kroner