Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 


Ny slankebog tæller kalorier som i gamle dage

BØGER: Slankeekspert lover vægttab uden de store livsstilsændringer. Alt sammen pakket ind i kalorieberegninger, udokumenterede løfter om konkrete store årlige vægttab og lækre illustrationer.

Selv om ernæringsekspert Stina Dannerskov i bogen "100 genveje til vægttab" lover at "Du behøver absolut ikke tælle kalorier" så går det alligevel løs med kalorietælling på hver eneste side med kalorieberegninger på alt fra enkelte fødevarer overfor andre fødevarer, morgenmåltider, frokoster, middage, snacks, drikkevarer, ture i byen, restaurantfrokoster, cafebesøg, julemad, parforholdshygge, tv-kigning, besøg hos venner osv. osv.

At moderne ernæringsvidenskab i disse år for eksempel arbejder med, at det rent faktisk betyder noget, hvilke typer mad man putter i munden, også selvom mængden af kalorier af de forskellige fødevarer er den samme, at man bruger mere energi på at forbrænde proteiner end på kulhydrater, at det har betydning for stofskiftet, hvilken slags kalorier man indtager, og der er forskel på hvilke kalorietyper, der bliver lagret som fedt og muskler, at forskellige næringsstoffer kræver forskellig energiomsætning for at blive omsat eller gemt i kroppens depoter, og at forskellige fødevarer kan påvirke appetitregulering og energiomsætning forskelligt, og at et vellykket vægttab eller ej måske kan have nok så meget at gøre med tarmflora og psykiske problemstillinger, spænder ikke ben for Dannerskovs iver efter at få sine kalorieregnskaber til at stemme.

Og Dannerskov rutter da heller ikke med de tilladte kalorier. En kvinde på 60 år må for at holde sin vægt kun få 1700 kcal dagligt, med mindre at hun er meget fysisk aktiv både på arbejde og i fritiden, for så må hun få 1940 kcal dagligt. Hvis hun vil tabe sig, anbefales hun reducere med mellem 500 og 1000 kalorier. Det vil altså sige helt ned på mellem 700 og 940 kcal dagligt.  Det er da kalorietælling, så det vil noget. Og hvordan disse kvinder skal opretholde vægttabet efter således at have tabt og sultet sig til frem til det og formentligt derved har fået nedsat deres forbrænding og desuden herefter skal slås med en krop, som skriger på at blive fedet op igen, det melder bogen heller ikke noget om.

I stedet lover hun sine læsere videre:

”Du behøver ikke lave hele din livsstil om, hvis du vil tabe dig. Ofte er det nok at ændre på én vane (eller ganske få) og dermed finde din helt personlige genvej til drømmevægten,” skriver hun og fortsætter:

”Langt de fleste mennesker har ret fornuftige grundvaner, så det i virkeligheden ofte er ganske små justeringer, der skal til. Kunsten er at få indkredset, hvor det kan betyde en afgørende forskel at sætte ind.”

Blandt de steder, hvor man blandt andet kan sætte ind ifølge 100 genveje til Vægttab er at skære et eventuelt forbrug af mandler og nødder ned til 10 gram dagligt – f.eks. kun 2 valnødder om dagen i stedet for 10, hvilket hun mener på årsplan vil spare ikke mindre end 12,5 kg kropsfedt. Ligesom for eksempel et formindsket avokadoforbrug og de derved sparede kalorier vil betyde 10 kg mindre kropsfedt om året. Og sådan fortsætter bogen slag i slag med beregninger og løfter om sparede kilo om året, hvis man begynder at skifte enkelte madvarer ud eller begynder at sige nej tak til en hel masse af det, som jo netop kan være svært at takke nej til som for eksempel den varme ret i kantinen, kagen på arbejde og glasset med vin til en middag hos venner.

”Nogle gange bliver man lamslået over, hvor meget selv de mindste uvaner kan bonne ud på badevægten, fordi man gentager dem dag efter dag, år efter år,” forklarer Dannerskov, som lader forstå, at hendes mission er at hjælpe læserne med at gøre små, dårlige vaner synlige og således bryde kalorierige mønstre i hverdagen for på den måde at gøre vægttabet ’overskueligt og realistisk’.

Men selv om Dannerskov grundlæggende har ret i, at når man spiser flere kalorier, end man forbrænder, så tager man på, og at det gør man uanset, hvad man spiser, så er der dog ved at tegne sig en videnskabelig konsensus om, at der altså er forskel på, hvad man spiser, og hvad man forbrænder. En kalorie er således ikke bare en kalorie, hvorfor hendes mange fremskrivninger af kolossale vægttab på årsplan i kalorietælling ikke virker overbevisende i 2019, men mere som flashbacks fra Sundhedsstyrelsens nu forældede rådgivning før årtusindskiftet. På samme måde er hendes ide om, at man kan kompensere for sine syndefald ved at droppe et måltid for på den måde at få kalorieregnskabet til at stemme heller ikke rigtigt i overensstemmelse med den moderne ernæringsforsknings rådgivning om opnåelse af vægttab.

Men kritikken til trods, så spotter hun givetvis i sin gennemgang af utallige spisesituationer nogle helt overflødige kalorier, som mange af os sagtens kunne være foruden, og som vi ved at blive gjort opmærksomme på vores vaner måske godt kan finde ud af at droppe eller justere på uden de store afsavn og således måske tabe af et par kilo eventuelt overflødigt fedt. Som øjenåbner for muligt fedende vaner fungerer bogen godt nok.

Selv siger hun om sit overordnede budskab:

”Betragt dit energibehov som en slags ”omvendt” bankkonto, hvor du enten skal stræbe efter at være i balance, så du holder vægten, eller sørge for at være i minus, så du opnår et vægttab. Putter du flere penge ind på kontoen, end du kan nå at bruge, vil du få en stor opsparing i form af ekstra fedtdepoter fordelt på hele kroppen.”

 

  • 100 veje til vægttab
  • Stina Dannerskov
  • Politikens Forlag
  • Pris: 250 kroner