Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene

Spis anderledes og knæk koden for migrænen

BØGER: En rejse til Kina, nogle oliven og en masse videnskabelig research på fødevarer og migrænetriggere blev de ledetråde, der førte til, at journalist Helle Torpegaard nåede frem til at undgå sine daglige voldsomme migræneanfald.

Kronisk migræne og hovedpine og daglige smertestillende piller har været Helle Torpegaards hverdag i over 30 år.  I dag er migrænen og hovedpinen væk, når hun spiser efter en diæt fri for migrænetriggere, som hun ved hjælp af egne og andres erfaringer samt medicinsk research har fundet frem til. Kuren har hun nu beskrevet i en ny bog, Migrænekuren, sammen med redaktør Kirsten Husum.

”I mange, mange år havde jeg i snit tre anfald om ugen. Det sidste halve år før kuren var det dog accelereret. De tre ugentlige migræneanfald blev til anfald hver dag. Jeg var helt desperat, for migræneanfaldene kunne nu komme op til to gange om dagen - både morgen og aften. Hertil kom en hovedpine, som nu var konstant. Og pillerne, mine bedste venner, fungerede ikke længere,” fortæller Helle Torpegaard, der har været sundhedsjournalist og redaktør gennem mere end 10 år.

”Intet hjalp. Jeg kunne simpelthen ikke se et mønster i noget som helst. De eneste triggere, jeg kunne finde, var vin, øl og spiritus - alt andet var væk i en tåge af smerter og piller. Når man hele tiden har migræne, kan man ikke se, hvad der er skyld i den. Man kan være ’heldig’ at få udløst migrænen 10 minutter efter, at man har spist noget bestemt og på den måde få en ide om, at det er en trigger. Men som regel kan der gå timer og op til et døgn, inden migrænen kommer. Og så begynder det at blive mudret, for man spiste måske adskillige hundrede forskellige ingredienser dagen inden, så hvordan skal man gennemskue, hvad der udløste migrænen? Hertil kommer, at det hele bliver endnu mere diffust af, at det for eksempel kun er nogle grøntsager og nogle former for kød, som man ikke kan tåle. Man kan ikke se på maden udefra, om den er risikabel, man er nødt til at vide det på forhånd”, forklarer hun.

Det var i sommeren 2017, hvor Helle Torpegaard havde det værst, at hun blev klar over, at hun var nødt til at gøre en radikal indsats for at få det bedre.

Et par år tidligere havde hun været i Kina, hvor hun helt usædvanligt kun havde haft migræne to gange i løbet af tre uger.

”Jeg tænkte på Kina og over, hvad der mon var sket der. Det eneste, som jeg kunne identificere, var maden, som langt væk fra vestlige hoteller havde været meget lokal og helt anderledes. Jeg begyndte derfor at være meget opmærksom overfor fødevarer. Og så var det, at jeg en dag spiste oliven, og hvor migrænen kom lynhurtigt bagefter. Heldigvis kan man sige, for derved fik jeg øje på, at det nok havde med dem at gøre. Kort efter oplevede jeg det samme med avocado. På den måde kom jeg på sporet af stoffet tyramin som trigger af migræne,” uddyber hun.

Efter således at have fået mistanke til tyramin gik hun og Kirsten Husum ombord i den videnskabelige litteratur om tyramin og migræne. Ligesom de fandt et hav af internationale lister med fødevarer, som indeholdt tyrosin, der omdannes til tyramin. Fødevarer som internationale hovedpineforeninger og sundhedssitet anbefalede, at man skulle undgå.

”Der er således lavet forskning, som viser, at migrænekronikere faktisk har koks i deres tyrosinomsætning, altså har problemer med de fødevarer, der indeholder tyrosin, som omdannes til tyraminer, der giver migrænen. Og selv om forskningen er begrænset, og selv om der også er forskning, som siger, at tyrosin er uinteressant, så kan jeg ikke forstå det, når nogle danske forskere helt afviser tyramin som potentiel trigger. Det provokerer mig, at man har forsket så lidt i tyramin de sidste 20 år og så forholdsvist ensidigt har fokus på forskning i nye typer medicin. For mig er det logik, at det, man putter i munden, kan have en effekt på kroppen. Men dermed ikke sagt, at alles migræne skyldes fødevarer, migrænikere er forskellige.”

Men at knække koden til forståelse af hvilke fødevarer, der fremkalder migræne, bliver ifølge Helle Torpegaard heller ikke nemmere af, at der kan være dage, hvor man tåler en bestemt fødevare samtidigt med, at der er andre dage, hvor man slet ikke gør:

”Mange kronikere nedbryder tyramin dårligt og har derfor så høje værdier i kroppen, at der ikke skal ret meget mere tyramin til, før de får migræne. Det svarer lidt til, at en vask er stoppet
- vandet siver kun langsomt ud af vasken, fordi vandet ikke uhindret kan løbe væk. Og åbner man for vandhanen igen - spiser mad med tyramin - så skal der ikke meget til, før vasken løber over, forklarer hun.

Migrænekuren, der primært henvender sig til migrænikere med mange anfald, består således især af oplysninger om fødevarer med og uden tyrosin, men ikke kun. 
De to forfattere har også medtaget nogle andre af de største triggere, som enten den videnskabelige litteratur eller Helle og andre migrænikere rapporterer om, som udløsere af anfald.

”Det har været ikke så lidt af et detektivarbejde at identificere hvilke helt bestemte fødevarer, man skal undgå, og vi postulerer ikke at have løst migrænens gåde. Vi har blot fundet og bearbejdet den videnskabelige viden, der er, og tilføjet vores egne erfaringer dels fra mig selv og dels fra andre migrænikere, som vi har testet vores meget konkrete diæt på."

Som mangeårig sundhedsjournalist er Helle Torpegaard helt på det rene med, at Migrænekurens helbredende eller forbedrende virkninger på hende selv og de i bogen medvirkende migrænikere kan opfattes som havende blot anekdotisk værdi:

”Vi er udmærket klar over, at vi ikke udtaler os med videnskabelig sikkerhed, og at vi ikke kan vide, om vores fødevarer er så afgørende triggere, som vi siger, for det er der ingen, der ved. Men vi har viden og erfaring indenfor sundhedsjournalistik og formidling af forskning. Vi fremlægger en teori, og ud fra hvad jeg og andre har oplevet af væsentlige forbedringer, så tror vi på, at fødevarer er årsag til mange tusinde migræneanfald hver dag i Danmark, og at vores kur giver ikke alle migrænikere, men mange af de hårdest ramte nogle redskaber til den individuelle basiskost, de skal have for at mildne eller helt undgå migræneanfald,” erklærer Helle Torpegaard, der heller ikke tror, at Migrænekurens positive resultater er udtryk for placebo:

”Jeg har gennem årene brugt langt over 100.000 kroner på alternativ behandling. Jeg har i min desperation forsøgt mig med forebyggende medicin, neurologer, akupunktur, zoneterapi, træning, kraniosakralterapi, kiropraktik, fysioterapi, biopati - ja selv homøopati og andre varianter af kostforandringer. Havde jeg været modtagelig for placebo, så havde jeg nok følt positive resultater bare en enkelt gang, men det gjorde jeg aldrig.”

 

Omsætningen af tyramin

Når madvarer, som indeholder tyrosin, nedbrydes, dannes tyramin.

  • Mange fødevaremigrænikere kan ikke nedbryde tyramin hurtigt, og det øger indholdet af tyramin i blodet.
  • Tyramin trækker blodkar sammen.
  • Jo mere tyramin, der er i maden, jo større er risikoen derfor for at få migræne.
  • Jo mere maden nedbrydes/ældes/modnes, jo mere tyramin dannes.
  • Altså er risikoen for at få migræne størst, når maden - ingredienserne - ikke er helt friske.
    Kilde: Migrænekuren, 2018