Kristian Lunds blog

Nyheder, analyse og debat om hæmatologisk behandling

Branding Celgene

Advarsel

JFile: :læs: Kan ikke åbne fil: http://haematologisktidsskrift.dk?format=feed&type=rss

Besked

Failed loading XML...

Ny professor ved Steno Diabetes Center Aarhus

Per Løgstrup Poulsen tiltræder 1. juli 2018 som ny klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus. Her skal han forske i hjerte-kar-sygdomme.

Hver femte diabetespatient lider nemlig af en hjerte-kar-sygdom, der er den hyppigste dødsårsag blandt patienter med type 2 diabetes.

"Der er sket store fremskridt i den forebyggende behandling, men patienter med type 2 diabetes har stadig stor risiko for hjerte-kar-sygdomme, eksempelvis blodpropper i hjerte og hjerne på grund af åreforkalkede pulsårer," forklarer Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA).

Han ser det derfor som en vigtig oprustning på forskningsfronten, når Per Løgstrup Poulsen tiltræder som klinisk professor ved SDCA. Her skal han forske i nye metoder til at målrette og forbedre både forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme blandt patienter med diabetes.

Som klinisk professor vil Per Løgstrup Poulsen også fungere som overlæge på afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme samt SDCA på Aarhus Universitetshospital.

Per Løgstrup Poulsen har modtaget et Borregaard klinisk forskerstipendium fra Novo Nordisk Fonden på 5 mio. kr. til det 5-årige forskningsprojekt "Karstivhed og åreforkalkning ved type 2 diabetes".

SDCA er Region Midtjyllands nye specialiserede videns- og kompetencecenter inden for diabetes. Det er etableret pr. 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at styrke diabetesindsatsen til gavn for diabetespatienter både i og udenfor Region Midtjylland.