Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene


BØGER: Tidligere overlæge og kirurg Steffen Jacobsen har lagt skalpellen i protest mod Sundhedsplatformen og istedet skrevet en bog om sine erfaringer fra et langt lægeliv og advarer unge mod at blive læger i det danske sundhedsvæsen.

BØGER: Tidligere overlæge og kirurg Steffen Jacobsen har lagt skalpellen i protest mod Sundhedsplatformen og istedet skrevet en bog om sine erfaringer fra et langt lægeliv og advarer unge mod at blive læger i det danske sundhedsvæsen.

Det er ved at blive spist op og ødelagt af djøf’ere, der helst ser hospitalerne tømt for besværlige læger og patienter.

’En utilgivelig fejl,’ kalder han derfor valget af arbejdet som læge.

”Der er ingen grund til at udsætte sig selv for at være læge,” advarer 61-årige Steffen Jacobsen, som er aktuel med sin nye bog, Hvis De lige vil sidde helt stille frue, dr. Jacobsen er ny på Afdelingen". Bogen udkommer i dag.

” Hvis de fem unge mennesker, der aktuelt befinder sig i husstanden – i alderen 16 til 23 år, hvor de er mest tilbøjelige til at foretage katastrofale valg af uddannelse og kæreste – fortalte, at de overvejede medicinstudiet, tror jeg ikke, jeg ville overleve det. Så langt hellere en anstændig karriere som crackpusher eller indbrudstyv," lyder det nok så provokerende han i bogens indledning.

Men Steffen Jacobsen gør sig ikke i tomme provokationer. Han sagde sidste år sit job op i protest mod Sundhedsplatformen, som han mener er symbolet på, at den sorte død har ramt hospitalerne samt skyld i, at læger bliver frataget enhver form for motivation og arbejdsglæde, når de skal bruge mere tid på at registrere end på patienterne.

” Sundhedsvæsenet er blevet et gigantisk tag selv-bord og en oplagt karrieremulighed for økonomer, jurister, etnografer, cand.scient.pol.er, politikere, IT-folk, ingeniører, psykologer, projektmagere, kommunikationseksperter, teambuildere, konsulenter og kulturgeografer – hvoraf ingen dybest set bidrager til at løse sundhedsvæsenets kerneydelse”, revser han.

’Hvis De lige vil sidde helt stille frue, dr .Jacobsen er ny på Afdelingen’ er da også en blanding af erindringer fra et ambitiøst og succesrigt liv som læge på sjællandske og københavnske hospitaler og et rasende og fortvivlet angreb på såvel Sundhedsplatformen som på det fede og brede lag af hospitals ledere og –administratorer, der ifølge ham i en årrække har gjort hospitaler til ’ét stort ædetrug for svimlende mængder af djøf’ere’, som han deklamerede efter sin demonstrative afgang fra Hvidovre Hospital.

”DJØF´erne er den nye adel på hospitalet. Den lægelige kerneydelse er stedse blevet mere og mere marginaliseret. Skal vi lige repetere? Den lægelige kerneydelse består i at diagnosticere sygdomme hos patienter. Hvis en sådan diagnose stilles, skal sygdommen behandles efter bedste, evidensbaserede og internationalt anerkendte specialiststandard. Punktum. Alt andet er dybest set irrelevant,” skriver han og fortsætter:

”På regionsgårdene arbejder man imidlertid sammenbidt på at nå Utopia: hospitaler uden besværlige læger (de forårsager kun bagstræberisk og besværlig ”klinisk støj”) – og også gerne uden patienter (de er generelt bare besværlige). Ethvert åndedræt, som en ansat i Region Hovedstaden drager, skal dokumenteres i skemaer, der sendes til Regionsgården i Hillerød, hvor endemålet for ledelsen og dens mere end 1000 administratorer er kastrering og udgrænsning af læge- og sygeplejerskestanden og andre praktisk kompetente mennesker. En ’dødbringende proces, der foreløbig er kulmineret med Sundhedsplatformens daggert midt i arbejdsglædens hjerte. Det smukke skib er nu ombygget til en østtysk rutebilstation fyldt med bureaukrater”.

Steffen Jacobsen, der altså ikke lægger fingrene imellem, når han nådesløst, men også ustyrligt morsomt spider regionsledelser, hospitalsadministratorer, psykopatiske kollegaer, især kirurger, og lejlighedsvist også sig selv, rammer lige ind i #DetKuHaVæretMig debatten. Debatten, som fulgte af, at en uddannelseslæge fra Svendborg Sygehus først blev dømt i Landsretten og senere frikendt ved Højesteret i forbindelse med en manglende registrering af en ordination overgivet til en sygeplejerske.

Steffen Jacobsens beskrivelse af arbejdsforholdene for yngre læger er da også mere end bekymrende. Faktisk gruopvækkende anskuet i Jacobsens optik. Både for læger og patienter:

” Kun fyrmestre på Ydre Hebrider vil kunne forstå en yngre læges ensomhed på hospitalsvagter, der kan vare op til 72 timer, hvis der i forvagts- eller mellemvagttlaget er sygdom eller andet forfald. Man spurter rundt som en rotte i en forsøgslabyrint og slukker små og større brande, man ikke har nogen som helst forudsætninger for at slukke tilfredsstillende. Det er som at være eneste samvittighedstyngede besætningsmedlem på Titanic – efter isbjerget, og efter at en fyldt Airbus A380 har ramt overbygningen”.

Når de unge læger ’spurter rundt’ er deres væsentligste drivkraft ifølge Jacobsen frygt:

”Frygt for at begå fejl, frygt for at koste sine medmennesker skade på liv og førlighed. Man føler sig kronisk utilstrækkelig – fordi man i virkeligheden ikke aner, hvad man foretager sig, eller hvad der forventes af én – men man har samtidig et enormt ansvar, fordi det er livsvigtigt for ens patienter, at man faktisk ved, hvad man gør (hvilket man altså ikke gør …)”.

”Man har absolut ingen opbakning, hvis man, omtrent bevidstløs af udmattelse, stiller en forkert diagnose eller ordinerer en forkert medicindosering. Hvis man begår en fejl, vil afdelingsledelsen lade, som om de ikke kender én eller har ansat én,”, mener Jacobsen. 

Steffen Jacobsen lægger sig med sine beskrivelser af politikeres og  øverste ledelsers manglende forståelser i en fornem forlængelse af  anerkendte og respekterede britiske kollegers kritik af et underfinansieret og inkompetent ledet offentligt sundhedsvæsen, hvor arbejdsdagene mest af alt lyder til at minde om et dagligt opslidende maratonløb – men uden tilbud om nødvendig væske fra barmhjertige tilskuere og løbsledere langs ruten.

Jacobsen er fræk som en slagterhund. Men det er også mere end almindeligt sørgelige forhold, som Jacobsen beskriver med sin mere end almindeligt skarpe og nådesløse pen.

Og hans kritik kalder i den grad på svar fra hospitalernes ansvarlige driftsherrer. Men desværre vil reaktionerne fra regionsledelserne på de mange gloende kul, som han sanker på deres rygstykker, desværre nok komme til at bestå af en larmende tavshed.

 

 

  • Hvis De lige vil sidde helt stille, frue - dr. Jacobsen er ny på afdelingen
  • Steffen Jacobsen
  • Udgiver: Lindhardt og Ringhof,
  • Pris: 200 kroner

 

Kulturnyheder

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Propatienter

     

    Redaktion

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

     

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Betingelser

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk