Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene


BØGER: Danske hospitaler er sprængfulde af sårbare læger og sårbare patienter, påpeger professor Morten Sodemann i sin ny bog, hvor han efterlyser guidelines eller retningslinjer, for hvordan læger skal forholde sig overfor disse mange særligt sårbare patienter.

BØGER: Danske hospitaler er sprængfulde af sårbare læger og sårbare patienter, påpeger professor Morten Sodemann i sin ny bog, hvor han efterlyser guidelines eller retningslinjer, for hvordan læger skal forholde sig overfor disse mange særligt sårbare patienter.

”I takt med, at vi bliver mere og mere specialiserende, får vi skabt nogle kunstigt sårbare patienter i kraft af, at vores sundhedsvæsen ikke er gearet til, at patienter har flere symptomer, flere sygdomme, eller at de måske fejler noget, som man ikke ved, hvad er. Læger lærer at være bange for det subjektive. Konsekvenserne er, at man skaber en sårbarhed, som er unødvendig, og som skaber social ulighed mellem patienterne,” siger Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital.

Sodemann, som netop har publiceret bogen ’Sårbar? Det kan du selv være’ om den for patienter og læger fælles øgede sårbarhed, finder det bemærkelsesværdigt, at der hverken eksisterer guidelines eller retningslinjer, for hvordan læger skal forholde sig overfor disse mange særligt sårbare patienter. Ikke mindst for patienter med flere symptomer eller sygdomme:

”Vi har 245.000 guidelines i Danmark. Men der findes ikke én eneste guideline for, hvad jeg skal jeg gøre, når der kommer en patient ind af døren, som har et problem, der ikke lige kan løses på ti minutter i ambulatorier, selv om det handler om 10 procent af patienterne. 10 procent for hvem, vi ingen plan B har. De sårbare bliver således mere og mere sårbare, og de, som ikke var sårbare i starten, går hen bliver det på grund af den måde, vi organiserer os på," siger han.

Konsekvenserne af organiseringen i blandt andet ambulatorierne er ifølge Sodemann, at man henviser den komplicerede eller bare besværlige patient med måske for mange subjektive erfaringer til andre afdelinger:

”Fordi vi er organiserede, som vi er, og fordi vi har en kultur, hvor vi tillader hinanden at sige ’dette er ikke mit bord’, ’dette er for komplekst til os’, ’det plejer vi ikke at tage os af her’, ’dette ligger udenfor vores henvisningskriterier¨, ’det må andre tage sig af’, så bliver den blinde plet omkring øget sårbarhed større og større. Patienter, som måske ikke var sårbare for ti år siden, gør vi sårbare i dag," siger Morten Sodemann.

Organiseringen i det danske sygehusvæsen betyder, at mange læger arbejder under, hvad Morten Sodemann betegner som ’hverdagens onde etik’

”Sat på spidsen er hverdagens onde etik, når man hver dag står og skal vælge mellem afdelingens produktion og kollegernes humør på den ene side og så patientens behov på den anden. Det er jo typisk, at der kommer en patient kommer ind af døren, hvor man godt ved, at det er én selv, der bedst kender det problem, og måske også er den, som er bedst til at gøre noget ved det. Men bryder man rammerne for arbejdet i ambulatoriet med 10-15 minutters ekstra patientbesøg, får man ballade med sekretærerne, kollegerne og de andre patienter?, siger Sodemann og fortsætter:

”De fleste lærer således at vælge den nemme løsning og sender videre. Og desværre bliver man som læge mere og mere bestyrket i, at dette er okay. Blandt andet i kraft af, at i det moderne specialiserede sundhedsvæsen er der stort set ingen, som ikke med ret kan sige, at ’dette er ikke mit bord’, eftersom det er meget få patienter, som kun hører hjemme eet sted. Det er blevet meget nemt for de fleste specialer at sige, at dette eller hint er ikke mit bord."

Prisgivet ’hverdagens onde etik’ udvikler de fleste læger ifølge Sodemann forskellige former for metoder til at overleve:

”Man lærer en kampteknik til at komme igennem hverdagen på et sygehus. Der er forskellige valg i det. Men de fleste vælger at lave en hybrid af, hvad kollegerne gør, hvad de ældre gør, og hvad man selv kan leve med. Blandt de ting, som vi lærer hinanden, er det at kunne leve med, at mennesker og patienter er meget, meget forskellige. Man lærer blandt andet, at man nødt til at skrælle det mærkelige væk til fordel for en neutral patientforståelse. En mangel på støj fra den enkelte patient, der gør det muligt på 10 minutter at samle en livs- og en sygdomshistorie til en diagnose og en behandling," siger han.

Men denne overlevelsesteknik har store negative følger for nogle patienter, mener Morten Sodemann:

”Konsekvenserne er, at de fleste patienter bliver set som en middelklasse standardpatient, hvor det er tabeller med diagnoser og differentialdiagnoser, som der skal findes frem til. En måde at se patienter på, som kan føre til, at den stillede diagnose og efterfølgende behandling slet ikke passer til den enkelte patient. Patienten har måske ikke råd til den, kan ikke finde ud af den, eller forstår ikke baggrunden og dropper derfor ind og ud af behandling, eftersom den ikke er skræddersyet til deres behov, som lægen rent faktisk ikke forstår og ikke har ikke sat sig ind i. Forhold, som fører til den ulighed i sundhedsvæsnet, som vi ser i dag, hvor vi leverer stangvarer af høj kvalitet til middelklassen, men som ved Gud ikke nødvendigvist passer til den enkelte patient."

Morten Sodemann fortæller om sit arbejde med ’Sårbar? Det kan du selv være’, som er en udløber af et regionsprojekt om sårbare patienter, at noget af det, som har forbavset ham mest, nok er lægers reaktioner på selv at blive afhængige af sundhedsvæsnet.

”Det, som slog mig var, at det ser ud som om, at der er to tidspunkter, hvor læger vågner op. Det ene er, når de selv bliver gamle og står foran pension, og det andet er, når de selv bliver syge. Disse læger skriver tykke bøger om den vanvittige oplevelse, som det kan være selv at blive patient. Men det, som slog mig allermest var, at de fleste af de disse læger beskriver, hvordan det er at blive en kedelig patient, når man går fra at være en spændende akut patient med en lidelse, som man forhåbentligt bliver rask af, til at være hamrende kedelig, blive ignoreret, tingsliggjort, mærkværdiggjort og bagatelliseret, når behandlingerne ikke lykkes. En meget, meget ubehagelig oplevelse for et menneske, og som patienter måske kan ligge og tænke over i sengene, men som læger bliver decideret fortørnede over, når de selv har prøvet det," fortæller Morten Sodemann.

 At læger kan blive så sårbart fortørnede over at blive udsat for deres egen medicin i lyset af, at de jo netop tidligere har været vidne til utallige patienters sygdomsforløb, tilskriver Sodeman blandt andet, at læger gennem deres arbejde trænes i at undgå at se patienters lidelse:

” Patienters lidelse er jo en falliterklæring og hænger sammen med ikke at blive rask. Lidelse er direkte udtryk for faglig utilstrækkelighed. At man ikke kan gøre rask, at man ikke kan få styr på diagnosen er et nederlag, som jeg fremmedgør mig overfor, da der bør ikke være lidelse, når jeg har været der. Hvis der alligevel er mere lidelse, er du en kedelig patient, og det skal en anden tage sig af," siger Sodemann og uddyber:

"Vi lærer ikke at ville patienten. Vi lærer og trænes i at ville diagnosen og at ville den spændende patient, selv om de fleste læger jo oprindeligt går ind i arbejdet fordi de grundlæggende gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men den ide og følelse af empati for andre mennesker, får vi nok pillet ved undervejs, for der er jo masser af evidens for at empatien falder under studiet, erklærer Morten Sodemann, hvis bog kan downloades gratis her på www.ouh.dk.

Kulturnyheder

  • Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    PODCAST: Hvad skal patienter gøre, som ikke har talegaverne i orden, som ikke har penge, private sundhedsforsikringer, ekstra mentale ressourcer eller en læge som nabo eller en kiropraktor som ven, spørger den kræftramte tidligere chef på DR2 og chefredaktør på B.T., Arne Notkin.

    Læs mere

  • Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    BØGER: Internationalt berømmet romanforfatter sætter i usædvanlig og blændende god fortalt selvbiografi spotlight på sundhedsvæsnets faglige, men især også kulturelle styrker og svagheder efter at hun selv har haft 17 nærdødsoplevelser, en stribe hospitalsindlæggelser og lige nu har et dramatisk liv med et livstruende sygt barn.

    Læs mere

  • Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    BØGER: Bruger du ikke din hjerne, så skrumper den, og hukommelsen fordamper. Men hjernen kan trænes på samme måde, som muskler øges og styrkes ved brug, skriver professor og hjerneforsker i ny bog. 

    Læs mere

  • Det kan kræve ressourcer og frækhed at få en diagnose

    Det kan kræve ressourcer og frækhed at få en diagnose

    RADIO: Kun gode talegaver og personlige ressourcer sikrede TV-chef behandling af aggressiv kræft.

    Læs mere

  • Velskrevet bog om kriseramte læger

    BØGER: Alt imens sundhedsvæsnets ledere lægger flere og flere opgaver over på hospitalslægerne, skærer ned og effektiviserer, og der ovenikøbet bliver flere og flere alvorligt syge patienter, hvem passer så egentligt på lægerne? Det er der faktisk ingen, der gør, siger psykolog i ny og meget velskrevet bog.

    Læs mere

  • Kræftsyg TV-chef: Giver det mening at bruge ordene at kæmpe mod kræft?

    Kræftsyg TV-chef: Giver det mening at bruge ordene at kæmpe mod kræft?

    RADIO: Medicinske Tidsskrifters kulturjournalist Maria Cuculiza anmelder i en række artikler en programserie på P1 med TV-chefen Arne Notkin. I det første program handler det om, hvordan man taler om kræft. For nogle er krigsretorik provokerende, men det hjalp Notkin at "kæmpe mod" sin aggressive kræftsygdom.

    Læs mere

  • Han skrev sig gennem kræften

    Han skrev sig gennem kræften

    3. juledag 2010 fik Per Morsing konstateret knoglemarvskræft (myelomatose). Den dengang 60-årige socialrådgiver endte med at skrive 300 haiku-digte om alle sine tanker og følelser i en svær tid.

    Læs mere

  • Inspirerende podcast om litteratur som supplement til naturvidenskaben

    Inspirerende podcast om litteratur som supplement til naturvidenskaben

    PODCAST: Vil man gerne være en god læge for sine patienter, kan det være nyttigt for en stund at smide de naturvidenskabelige medicinske lærebøger til side til fordel for en god roman. 

    Læs mere

  • Podcast til kræftpatienter: Man kan ikke gøre det her alene

    PODCAST: To nye podcast, hvor patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fortæller om, hvordan det er at leve med kræft, kontroller, behandlingsvalg, palliation og livskvalitet, bør høres af alle med alvorlig sygdom tæt inde på livet – uanset om man er patient eller pårørende. 

    Læs mere

  • De døde og dræbte gør retsmedicineren gladere for livet

    De døde og dræbte gør retsmedicineren gladere for livet

    BØGER: Detaljeringsgraden i bogen "De 7 dødssynder" er med til at give læseren et sjældent og interessant indblik i, hvad der egentlig helt konkret sker med de døde bag de ellers så lukkede retsmedicinske mure.

    Læs mere

  • Overfladisk bog om mænds seksualitet

    Overfladisk bog om mænds seksualitet

    BØGER: Bogen Hvad alle bør vide om mænd er en overfladisk tour de force i alle hånde former for trusler mod pik, potens og parforhold, så læseren ikke har mulighed for at blive ret meget klogere på de enkelte problemstillinger.

    Læs mere

  • Rørende bog om en mor, som forsvinder

    Rørende bog om en mor, som forsvinder

    BØGER: Når det fælles sprog, fælles liv og fælles erindringer fortabes på grund af demens, lider de pårørende ofte mindst ligeså meget som den syge. Ny bog forsøger at hjælpe begge parter til fortsat nærhed og fællesskab.

    Læs mere

  • Spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden

    Spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden

    BØGER: Sommerens uhyggeligt spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden får hårene til at rejse sig, for hvordan kan det lade sig gøre, at en ung pige i 20’erne kan få lov at bedrage den finansielle og medicinske verden for milliarder af dollars i mere end 10 år?

    Læs mere

  • Skuespillere til demensramtes pårørende: I er ikke alene!

    Skuespillere til demensramtes pårørende: I er ikke alene!

    Med teaterforestillingen ’Træerne Vokser Ind i Himlen’ ønsker holdet bag, at de kan være med til at rive murene ned mellem demensramtes pårørende, som ofte kan føle sig ensomme og isolerer sig.

    Læs mere

  • Forfatter: Derfor ønsker ingen at huske den spanske syge

    Forfatter: Derfor ønsker ingen at huske den spanske syge

    BØGER: ’Den Spanske Syge’ handler ikke kun om ansvar og fortielser. Læseren bliver i kapitel efter kapitel ført gennem en lang række gruopvækkende øjenvidneberetninger til den angst, sorg, lidelse og død, som herskede under epidemien. Desværre giver forfatteren ingen bud på, om vi i dag vil være bedre i stand til at tage kampen op mod en aggressiv epidemi.

    Læs mere

  • Fra læge til komiker efter onde år i hospitalsvæsenet

    Fra læge til komiker efter onde år i hospitalsvæsenet

    BØGER: Efter at have arbejdet seks år i det britiske hospitalsvæsen, NHS, smed lægen, Adam Kay, sine operationshandsker i ringen og blev i stedet kritikkerrost komiker og TV-manuskriptforfatter. Nu har han skrevet prisbelønnet bestseller om yngre lægers arbejdsforhold.

    Læs mere

  • Hjernemadsen: Yngre læger og reservelæger hårdest ramt af søvnproblemer

    Hjernemadsen: Yngre læger og reservelæger hårdest ramt af søvnproblemer

    BØGER: Dårlig søvn er en risikofaktor for reservelæger og yngre læger, der som regel er de hospitalslæger, som har de fleste og de længste vagter, siger hjerneforsker, Peter Lund Madsen, i forbindelse med hans nye bog om hjernen og psykiatriske lidelser.

    Læs mere

  • Professor: Patienters brogede erfaringer er en irrelevant støj

    BØGER: Læger lærer at frygte patienters subjektive erfaringer og fortællinger, som der ikke er plads til i det hyperspecialiserede sundhedsvæsen, lyder kritikken fra professor og infektionsmediciner, Morten Sodeman, der har udgivet en elektronisk bog om især patienters, men også lægers sårbarhed i det moderne hospitalsvæsen.

    Læs mere

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Propatienter

     

    Redaktion

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

     

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk