Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene


BØGER: Berømt akutlæge skriver i ny bog om hvordan hun fra den ene dag til den anden selv blev livstruet patient på sin egen akutafdeling. Efter traumatiske erfaringer og flere nærdødsoplevelser høster hun i dag stribevis af priser og kollegiale anerkendelser for sit arbejde med at forbedre kommunikationen mellem læger og patienter.

BØGER: Berømt akutlæge skriver i ny bog om hvordan hun fra den ene dag til den anden selv blev livstruet patient på sin egen akutafdeling. Efter traumatiske erfaringer og flere nærdødsoplevelser høster hun i dag stribevis af priser og kollegiale anerkendelser for sit arbejde med at forbedre kommunikationen mellem læger og patienter.

Den amerikanske læge, Rana Awdish, var allerede en respekteret akutlæge, da hun som 33-årig færdiguddannet læge og syv måneder gravid mistede sit barn, sin førlighed og flere gange næsten sit liv på grund af indre blødninger, efter at en godartet tumor i leveren sprang på grund af den særlige form for svangerskabsforgiftning, Hellp-syndromet. HELLP er forbundet med stor risiko for komplikationer, hvilke da også ramte doktor Awdish hårdt, og det er der kommet nogle helt ekstraordinære erindringer ud af i hendes nye bog ’In Shock’, hvori hun analyserer sine erfaringer som patient i lyset af den lægelige kommunikationskultur, som hun selv tidligere var en ukritisk del af, men som hun - efter at have oplevet den på egen krop - nu er overbevist om skader både læger og patienter:

"Som læger er vi ikke trænede i at se vores patienter. Vi er trænede i at se patalogier. Vi lærer at diagnosticere og redde ved hjælp af skalpeller og tests, men den sande relation skabes mellem lægen og sygdommene, som vi hilser som de sande og respektfremkaldende modstandere, som de er, mens patienterne risikere blot at være et vedhæng til hele affæren," fortæller Awdish, der selv oplever, hvordan hun midt i, hvad alle på det tidspunkt opfatter som hendes dødsproces forgæves og panisk forsøger at opnå øjenkontakt med sin behandlende læge:

"Jeg følte instinktivt, at hvis han ikke så mig, så ville han ikke forbinde sig med mig, og at han således måske ikke ville bekymre sig tilstrækkeligt for mig og derfor heller ikke ville gøre det, som skulle til for at hjælpe mig til at overleve," beretter hun og fortsætter:

"Jeg var ikke kun vred over ufølsomheden i deres sprogbrug, deres kommunikation og jargon omkring mig.  Jeg var også i hele forløbet bange for, hvad det betød for min overlevelse. Den fik mig til at føle, at de havde sat mig på modstanderens hold. Det var en skrækindjagende følelse," forklarer Awdish, som siger, at hun aldrig før rigtigt havde tænkt over betydningen af, hvordan læger taler om patienterne.

Indtil Awdish selv blev syg, tænkte hun altid, at det at overleve kritisk sygdom, var det eneste, der betød noget. Men det tror hun ikke mere:

"Jeg havde mareridt over, hvad lægerne havde sagt om og til mig. Og jeg var forbavset over, hvor sårbar jeg følte mig som en kritisk syg patient fuldstændig afhængig og uden egen identitet og kontrol,"siger Amish, som mener, at lægers tillærte kommunikationskultur også er en økonomisk belastning af sundhedsvæsenet:

"Ordentlige sengekantsmanerer er ikke blot en sympatisk ide, det er også en økonomisk og klinisk nødvendighed, for hvis vi lytter ordentligt fra begyndelsen, sparer vi en masse tid," fastslår Awdish, som i dag stik mod alle ods helt har overvundet ikke blot sin akutte sygdom og det dermed forbundne tab af sit 7 måneder gamle foster, men også en række alvorlige følgevirkninger i form af blodprop i hjernen, gentagne organkollaps, hjerneskade og invaliderende gangbesvær.

Men selv om Awdish er helt rask i dag, har hun ’lært ting’ om, hvordan læger kan svigte deres patienter samtidigt med, at de gør alt det lægetekniske perfekt. Ting, som hun siger, at hun måske nok godt kunne have tænkt sig at have været foruden:

"Som for eksempel foruroligende mangler i kommunikation, ukoordineret pleje og et lejlighedsvist fuldstændigt fravær af empati i den mundtlige kommunikation," forklarer Awdish, der indrømmer, at hun selv tidligere har benyttet de samme måder at tale på til sine patienter.

Men nu er for hendes vedkommende helt slut med den form for sprogbrug, bedyrer Awdish, der ud over sit fortsatte arbejde som akutlæge har viet sit faglige virke til at forandre og styrke lægers forståelse af kommunikation ved hjælp af undervisning, supervision og ledelse i det daglige arbejde. Et arbejde for hvilket hun gennem de seneste tre år har modtaget en række priser og æresudnævnelser - foruden at hun for nyligt netop er blevet udnævnt til medicinsk direktør for behandlingserfaringer i det amerikanske sundhedsvæsen med det særlige mandat at forbedre patienters oplevelser i hele det amerikanske sundhedsvæsen.

Og Awdish er ikke blot en dygtig og respekteret læge og underviser. Hun er også en fremragende iagttager og hertil kommer, at hun desuden skriver stærkt, bevægende og involverende om sine traumatiske oplevelser i en grad, så man som læser nærmest er nødt til at lægge bogen fra sig indimellem for lige at få vejret igen, så man kan klare endnu en runde med hendes smertelige eksempler på uempatisk, ikke-patientcentreret kommunikation – uanset om det er eksempler fra hendes liv som patient eller fra hendes oplevelser som læge og chef eller kollega.

’In Shock’ er således elementært spændende og velskrevet, og indeholder da også en række råd til såvel læger som patienter om, hvordan de to parter kan opnå en bedre kommunikation med hinanden. Men bogens store styrke ligger i hendes forsøg på at beskrive sine egne dyrekøbte erfaringer overfor kolleger og sundhedsvæsners ledere samt de konsekvenser, som hun mener, at disse oplevelser bør føre til i form af et kulturelt selvopgør blandt læger og sundhedsvæsnets ledere.

Men ’In Shock’ er dog ikke alene en bog om kommunikation mellem læger og patienter. Den er også et sjældent dybt, intelligent og langt detaljeret studie i de helt ekstra og særlige videnbaserede kommunikative belastninger, som man kan havne i, hvis man som en alvorligt syg læge indlægges på et hospital – selv når hospitalets læger er så dygtige, som de ifølge Awdish var på netop hendes akutafdeling.

Kulturnyheder

  • Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    PODCAST: Hvad skal patienter gøre, som ikke har talegaverne i orden, som ikke har penge, private sundhedsforsikringer, ekstra mentale ressourcer eller en læge som nabo eller en kiropraktor som ven, spørger den kræftramte tidligere chef på DR2 og chefredaktør på B.T., Arne Notkin.

    Læs mere

  • Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    BØGER: Internationalt berømmet romanforfatter sætter i usædvanlig og blændende god fortalt selvbiografi spotlight på sundhedsvæsnets faglige, men især også kulturelle styrker og svagheder efter at hun selv har haft 17 nærdødsoplevelser, en stribe hospitalsindlæggelser og lige nu har et dramatisk liv med et livstruende sygt barn.

    Læs mere

  • Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    BØGER: Bruger du ikke din hjerne, så skrumper den, og hukommelsen fordamper. Men hjernen kan trænes på samme måde, som muskler øges og styrkes ved brug, skriver professor og hjerneforsker i ny bog. 

    Læs mere

  • Det kan kræve ressourcer og frækhed at få en diagnose

    Det kan kræve ressourcer og frækhed at få en diagnose

    RADIO: Kun gode talegaver og personlige ressourcer sikrede TV-chef behandling af aggressiv kræft.

    Læs mere

  • Velskrevet bog om kriseramte læger

    BØGER: Alt imens sundhedsvæsnets ledere lægger flere og flere opgaver over på hospitalslægerne, skærer ned og effektiviserer, og der ovenikøbet bliver flere og flere alvorligt syge patienter, hvem passer så egentligt på lægerne? Det er der faktisk ingen, der gør, siger psykolog i ny og meget velskrevet bog.

    Læs mere

  • Kræftsyg TV-chef: Giver det mening at bruge ordene at kæmpe mod kræft?

    Kræftsyg TV-chef: Giver det mening at bruge ordene at kæmpe mod kræft?

    RADIO: Medicinske Tidsskrifters kulturjournalist Maria Cuculiza anmelder i en række artikler en programserie på P1 med TV-chefen Arne Notkin. I det første program handler det om, hvordan man taler om kræft. For nogle er krigsretorik provokerende, men det hjalp Notkin at "kæmpe mod" sin aggressive kræftsygdom.

    Læs mere

  • Han skrev sig gennem kræften

    Han skrev sig gennem kræften

    3. juledag 2010 fik Per Morsing konstateret knoglemarvskræft (myelomatose). Den dengang 60-årige socialrådgiver endte med at skrive 300 haiku-digte om alle sine tanker og følelser i en svær tid.

    Læs mere

  • Inspirerende podcast om litteratur som supplement til naturvidenskaben

    Inspirerende podcast om litteratur som supplement til naturvidenskaben

    PODCAST: Vil man gerne være en god læge for sine patienter, kan det være nyttigt for en stund at smide de naturvidenskabelige medicinske lærebøger til side til fordel for en god roman. 

    Læs mere

  • Podcast til kræftpatienter: Man kan ikke gøre det her alene

    PODCAST: To nye podcast, hvor patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fortæller om, hvordan det er at leve med kræft, kontroller, behandlingsvalg, palliation og livskvalitet, bør høres af alle med alvorlig sygdom tæt inde på livet – uanset om man er patient eller pårørende. 

    Læs mere

  • De døde og dræbte gør retsmedicineren gladere for livet

    De døde og dræbte gør retsmedicineren gladere for livet

    BØGER: Detaljeringsgraden i bogen "De 7 dødssynder" er med til at give læseren et sjældent og interessant indblik i, hvad der egentlig helt konkret sker med de døde bag de ellers så lukkede retsmedicinske mure.

    Læs mere

  • Overfladisk bog om mænds seksualitet

    Overfladisk bog om mænds seksualitet

    BØGER: Bogen Hvad alle bør vide om mænd er en overfladisk tour de force i alle hånde former for trusler mod pik, potens og parforhold, så læseren ikke har mulighed for at blive ret meget klogere på de enkelte problemstillinger.

    Læs mere

  • Rørende bog om en mor, som forsvinder

    Rørende bog om en mor, som forsvinder

    BØGER: Når det fælles sprog, fælles liv og fælles erindringer fortabes på grund af demens, lider de pårørende ofte mindst ligeså meget som den syge. Ny bog forsøger at hjælpe begge parter til fortsat nærhed og fællesskab.

    Læs mere

  • Spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden

    Spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden

    BØGER: Sommerens uhyggeligt spændende fakta-thriller fra virkelighedens medico-verden får hårene til at rejse sig, for hvordan kan det lade sig gøre, at en ung pige i 20’erne kan få lov at bedrage den finansielle og medicinske verden for milliarder af dollars i mere end 10 år?

    Læs mere

  • Skuespillere til demensramtes pårørende: I er ikke alene!

    Skuespillere til demensramtes pårørende: I er ikke alene!

    Med teaterforestillingen ’Træerne Vokser Ind i Himlen’ ønsker holdet bag, at de kan være med til at rive murene ned mellem demensramtes pårørende, som ofte kan føle sig ensomme og isolerer sig.

    Læs mere

  • Forfatter: Derfor ønsker ingen at huske den spanske syge

    Forfatter: Derfor ønsker ingen at huske den spanske syge

    BØGER: ’Den Spanske Syge’ handler ikke kun om ansvar og fortielser. Læseren bliver i kapitel efter kapitel ført gennem en lang række gruopvækkende øjenvidneberetninger til den angst, sorg, lidelse og død, som herskede under epidemien. Desværre giver forfatteren ingen bud på, om vi i dag vil være bedre i stand til at tage kampen op mod en aggressiv epidemi.

    Læs mere

  • Fra læge til komiker efter onde år i hospitalsvæsenet

    Fra læge til komiker efter onde år i hospitalsvæsenet

    BØGER: Efter at have arbejdet seks år i det britiske hospitalsvæsen, NHS, smed lægen, Adam Kay, sine operationshandsker i ringen og blev i stedet kritikkerrost komiker og TV-manuskriptforfatter. Nu har han skrevet prisbelønnet bestseller om yngre lægers arbejdsforhold.

    Læs mere

  • Hjernemadsen: Yngre læger og reservelæger hårdest ramt af søvnproblemer

    Hjernemadsen: Yngre læger og reservelæger hårdest ramt af søvnproblemer

    BØGER: Dårlig søvn er en risikofaktor for reservelæger og yngre læger, der som regel er de hospitalslæger, som har de fleste og de længste vagter, siger hjerneforsker, Peter Lund Madsen, i forbindelse med hans nye bog om hjernen og psykiatriske lidelser.

    Læs mere

  • Professor: Patienters brogede erfaringer er en irrelevant støj

    BØGER: Læger lærer at frygte patienters subjektive erfaringer og fortællinger, som der ikke er plads til i det hyperspecialiserede sundhedsvæsen, lyder kritikken fra professor og infektionsmediciner, Morten Sodeman, der har udgivet en elektronisk bog om især patienters, men også lægers sårbarhed i det moderne hospitalsvæsen.

    Læs mere

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Propatienter

     

    Redaktion

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

     

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk