Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 
Branding Celgene


3. juledag 2010 fik Per Morsing konstateret knoglemarvskræft (myelomatose). Den dengang 60-årige socialrådgiver endte med at skrive 300 haiku-digte om alle sine tanker og følelser i en svær tid.

3. juledag 2010 fik Per Morsing konstateret knoglemarvskræft (myelomatose). Den dengang 60-årige socialrådgiver endte med at skrive 300 haiku-digte om alle sine tanker og følelser i en svær tid.

“Vi har jo alle hver vores måde at komme igennem et sygdomsforløb på. At skrive blev min måde,” fortæller Per Morsing, der i dag kan kalde sig forfatter og sangskriver.

“En psykolog og god ven kom hen til mig og sagde: “Er du godt klar over, at du har været i terapi hos dig selv?,” fortæller Per Morsing, der under sin indlæggelse med myelomatose begyndte at skrive haiku-digte om sit liv, sine tanker og sin sygdom.

“Og ja, det var vel min måde at klare det på. Men vi har jo alle hver vores måde at komme igennem et sygdomsforløb på. At skrive var min måde,” tilføjer den 68-årige odenseaner, der i 2010 fik konstateret myelomatose.

Igennem længere tid havde han døjet med feber og smerter i kroppen og var indlagt hele fire gange uden svar, inden han bankede i bordet og sagde:

“Det kan ikke passe, jeg bliver udskrevet, hver gang feberen forsvinder. Der er et eller andet galt,” genfortæller han.

Kort efter fandt lægerne ud af, at de mange symptomer, han gik rundt med, skyldtes myelomatose. Det var en hård melding at få.

“Jeg kan huske, jeg gik i sort. Jeg har kræft! Der stoppede min hjerne med at arbejde. Systemet lukkede ned,” forklarer Per Morsing, der få år forinden havde mistet sin kone til brystkræft.

“Jeg tænkte straks, at nu skal jeg også dø. Og det er faktisk en af grundene til, at jeg går ud og fortæller om min sygdom - ikke bare her i artiklen, men også gennem bøger og sange. For det er jo langt fra alle kræftformer, man dør af i dag. Nogen dør, men ikke alle. Det betyder noget at vide, at nogen er kommet godt igennem det. Men det kræver, at man kender de historier,” forklarer Per Morsing, der i foråret 2011 var igennem to kemokure og en stamcelletransplantation.

“Og i sådan en proces kører hjernen jo bare derudaf. Man ligger i en sygeseng. Så her startede jeg med at skrive haiku-digte,” forklarer Per Morsing.

Begrænsning åbner nye døre

Han er oprindeligt socialrådgiver og har arbejdet som vicekonsulent i Odense Kommune gennem mange år. Selv kalder han sig for en “projektmand” - en der altid har gang i nogle projekter og sætter sig nogle mål - både arbejdsmæssigt og privat. Og den køreplan har han fortsat i sygesengen og gennem svære perioder i livet.

“At skrive igennem de 11 måneder, jeg var i behandling, gjorde at jeg fik hold på tankerne. Men jeg havde alligevel også behov for at gøre mere med mine tanker end bare føre dem ned på papir. Så jeg omsatte alle ordene til haiku-digte, som jo er en særlig teknisk måde at skrive digte på. Man skal holde sig til nogle særlige antal ord. Det var lidt ligesom at løse kryds og tværs. En spændende udfordring for mig i en svær tid. Noget, der gav mening for mig under hele sygdomsforløbet,” fortæller Per Morsing, der fik produceret 300 haiku-digte.

Egentlig var meningen bare, at digtene skulle hjem i skuffen og blive der. Men en god ven mente, at de var så gode og brugbare for andre i samme situation, at han skulle udgive dem i bogform. Fire år efter Per Morsing fik stillet diagnosen, udgav han digtene i bogform - en bog, der kom til at hedde “Udtryk af indtryk”, og som blev starten på et arbejdsfællesskab med en god ven og musiker, Ivan Schroeder.

“Alt det er faktisk mundet ud i et helt dobbeltalbum, som hedder “Morsing/Schroeder Projekt”,” fortæller Per Morsing og smiler. Albummet udkom i maj 2018 og består af digte, som vennen og musikeren Ivan Schroeder har sat melodi til.

Vi må ikke give op

Per Morsing er kommet igennem sin myelomatose. Han kæmper stadig med senfølger og har tilmed diabetes og astma, som svækker hans fysik. Og lige præcis det, at han bliver ramt på sin fysik gør, at han kaster sig ud i projekter, som ikke kræver noget af hans krop.

“Jeg må bare erkende, at jeg ikke kan gøre det, jeg har lyst til mere. Og det bliver jeg jo dagligt mindet om, når jeg kigger ud i haven og mest af alt bare har lyst til at hoppe derud og hakke ukrudt eller slå græs. Der er meget, jeg må gå glip af, fordi min krop ikke vil det, jeg vil. Og det påvirker mig psykisk, at jeg skal være afskåret,” erkender den den album-aktuelle haiku-digter.

“Derfor er det vigtigt for mig at kaste mig over nogle andre og nye projekter, som ikke kræver min fysik. Og at opleve mine digte blive offentliggjort og se folk blive rørt over en tekst, jeg har skrevet i sygesengen, mens de lytter til Ivans melodi, det er der naturligvis en særlig tilfredsstillelse over. Så giver det hele jo mening,” understreger han.

Han kender sig selv godt nok til, at han altid skal have gang i nogle projekter - ellers mister hans liv mening.

“Jeg har altid haft mål her i livet. Og det er vigtigt for mig, at det ikke slutter, fordi jeg har fået en alvorlig sygdom, der giver bekymringer hver eneste dag. Men det må ikke forhindre mig i at sætte mål. For i det øjeblik jeg ikke sætter mig mål, så har jeg givet op,” fortæller Per Morsing, der hverken er optimist eller pessimist, men befinder sig et eller andet sted i midten.

“Jeg er ikke jubeloptimist, for jeg har jo en alvorlig sygdom. Men jeg sidder heller ikke og kigger på statistikker og er realist. Jeg er et eller andet sted midt imellem, hvor jeg stadig tør sætte mig mål og tør tro på fremtiden,” siger han og tilføjer, at han mange gange sammenligner sig selv og sin situation med en vittighedstegning af en frø, der står i næbbet af en stork og holder det åbent.

“Min pointe er: Vi må aldrig give op. For det øjeblik, vi giver op, klapper fælden. Men vi har hver vores måde at sørge for at holde os i live på. Digtene og skriveriet er min måde ikke at give op på.”

Om Per Morsing

Har været arbejdsmand, pædagogmedhjælper, socialrådgiver, konsulent og leder. Privat har han været med til at starte avisenFYN, 2. oktoberkollektiverne, Odense Festival, beboerforeninger og meget mere.

Han begyndte at skrive digte i de tidlige firsere. I julen 2010 fik han diagnosen myelomatose, knoglemarvskræft. Digtsamlingen “Udtryk af indtryk” er inspireret af livet med sygdommen.

Dyk ned i Per Morsings udgivelser her:

  • ”Ukendt og usynlig”, ti personlige fortællinger redigeret af Finn Stahlsmidt, Janssen-Cilag 2016.
  • ”Udtryk af Indtryk”, udvalgte minidigte på Forlaget Mellemgaard 2013 (125 kr)
  • Morsing/Schroeder Projekt, dobbelt cd-album inkl. bog med tekster på 222 sider, af og med Per Morsing og Ivan Schroeder, egen udgivelse maj 2018. (200 kr.)

    Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kulturnyheder

  • Læger skal kunne fortælle deres patienter, at de er det bedste sted

    PODCAST: Det var en ny model for beregning af kvalitet, som afslørede, at patienter med kræft i bugspytkirtlen får uensartet behandling. Læge og phd-studerende Kasper Wennervaldt fortæller i podcast om baggrunden for at forsøge at måle kvaliteten af de operationer, der bliver lavet rundt i landets fem regioner.

    Læs mere

  • I ethvert liv er der kun to dage med færre end 24 timer

    I ethvert liv er der kun to dage med færre end 24 timer

    BØGER: Døden er er ikke frygtelig i sig selv og at tale om den er ikke ubærligt trist, for det dyrbare liv værdsættes bedst i bevidstheden om, at vi alle skal gå den i møde, mener speciallæge i palliation gennem 40 år.

    Læs mere

  • Fremragende bog til alle med type 2 diabetes

    Fremragende bog til alle med type 2 diabetes

    BØGER: Selv om diabetes 2 ikke er at spøge med, så er det lige før, at man bliver misundelig, når man læser ny super lækker bog om, hvordan man kan helbrede sig selv ved hjælp af stjernebestøvet michelin-mad.

    Læs mere

  • At svømme med elefanter er en provokerende bog for rationelle læsere

    At svømme med elefanter er en provokerende bog for rationelle læsere

    BØGER: Hun havde fuld gang i lægekarrieren, stort dyrt hus, kærlig ægtemand og fire børn. Alt kørte på skinner, indtil lægearbejdet pludselig føltes som et fængsel. Nu er Sarah Seidelmann healende shaman. Og for et nøgternt vestligt opdraget menneske kan det være en bizar og provokerende oplevelse at læse om.

    Læs mere

  • Udsendelse om etisk minefelt kradser i overfladen

    Udsendelse om etisk minefelt kradser i overfladen

    RADIO: Danskerne vil vide alt om, hvad der gemmer sig i deres gener. Recept på P1 havde inviteret til debat blandt eksperter, som ikke navigerede skråsikkert i de etiske minefelter, og lidt flere holdningsprægede udsagn havde klædt udsendelsen. Men de 60 minutters radiolytning var dog godt givet ud.

    Læs mere

  • Læger fascinerede over madens betydning for vores sundhed

    Læger fascinerede over madens betydning for vores sundhed

    BØGER: Drop den hvide og bløde mad og skift den ud med grønne og grove måltider, og der kan vanke et sundt blodtryk forude, skriver to læger i en ny bog med en blodtryksvenlig kur, diæt og madopskrifter.

    Læs mere

  • Cannabis-forfatter i opsang til politikerne: I har svigtet patienter og læger

    Cannabis-forfatter i opsang til politikerne: I har svigtet patienter og læger

    BØGER: Jeg finder politikernes retorik direkte uansvarlig. Ikke mindst Sundhedsministerens bombastiske udtalelser har sat patienter og læger i en virkelig dårlig situation. Sådan siger forfatter og journalist Maria Cuculiza til den nye bog ’Sandhederne om Medicinsk Cannabis.

    Læs mere

  • Spis anderledes og knæk koden for migrænen

    Spis anderledes og knæk koden for migrænen

    BØGER: En rejse til Kina, nogle oliven og en masse videnskabelig research på fødevarer og migrænetriggere blev de ledetråde, der førte til, at journalist Helle Torpegaard nåede frem til at undgå sine daglige voldsomme migræneanfald.

    Læs mere

  • Unikt medicinsk-historisk museum risikerer lukning

    Unikt medicinsk-historisk museum risikerer lukning

    Medicinsk-historisk Museum på Næstved Sygehus risikerer lukning, fordi de gamle sygehusbygninger skal sælges.

    Læs mere

  • Forførende svigt af smertepatienter

    Forførende svigt af smertepatienter

    BØGER: Er du stresset, træt eller plaget af smerter, så bevæg dig 10-15 minutter 4 gange om ugen og få nogle nye sunde vaner, og du er god som ny. Nogenlunde sådan lyder løfterne fra personlig træner og Youtube-star Anna Bogdanovas i en ny bog om smerter, stress og træthed, ’Smertefri’.

    Læs mere

  • Sjældent fin bog om tilstande mellem døden og livet

    Sjældent fin bog om tilstande mellem døden og livet

    BØGER: Hvad sker der for alvorligt syge patienter, når moderne medicin og dygtige læger nok redder dem på målstregen, men herefter efterlader dem i et liv, som nogle vil mene er en værre skæbne end den død, som de lige netop undgik? Akutlæge har opsøgt patienterne derhjemme. Det er der kommet en fantastisk bog ud af.

    Læs mere

  • Dansk TV-serie tager kønsroller på hospitaler under kærlig, men stereotyp behandling

    Dansk TV-serie tager kønsroller på hospitaler under kærlig, men stereotyp behandling

    TV: Tv-serien Sygeplejeskolen, der handler om tiden, da en håndfuld danske mænd forsøgsvist fik lov at uddanne sig til sygeplejersker, tager datidens mange forargede modstandere overfor det historiske eksperiment ved vingebenet og smider dem op i luften. Vi bringer en guide til, hvor du kan finde ud af, om du skal se den eller ej.

    Læs mere

  • Her har de farligste syge boet igennem 100 år

    Her har de farligste syge boet igennem 100 år

    UDSTILLING: For 100 år siden åbnede den første Sikringsafdeling til de farligste psykisk syge borgere i Danmark. Og for at markere jubilæet er der nu i Slagelse lavet en lille udstilling med billeder og tekster fra de tre Sikringsafdelinger gennem de seneste 100 år.

    Læs mere

  • Da mænd blev sygeplejersker, var det et dybt kontroversielt eksperiment

    Da mænd blev sygeplejersker, var det et dybt kontroversielt eksperiment

    TV: Da syv unge danske mænd blev udvalgt til uddannelse som sygeplejersker var det et forsøg, som mødte stor modstand. Man mente ikke, at mænd havde tilstrækkelig omsorg for medmennesker.

    Læs mere

  • Tvivlsom præmis i bog om at springe alderdommen over

    Tvivlsom præmis i bog om at springe alderdommen over

    BØGER: Aldring er en helbredelig sygdom og ikke et nødvendigt biologisk onde, og derfor vil vi snart ved hjælp af moderne teknologi kunne springe alderdommen over og sige: Vi mennesker fødes, og vi dør, når vi er nogle hundrede år gamle.

    Læs mere

  • Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    Tidligere TV-boss: Sundhedsvæsnet lider af udtalt ulighed

    PODCAST: Hvad skal patienter gøre, som ikke har talegaverne i orden, som ikke har penge, private sundhedsforsikringer, ekstra mentale ressourcer eller en læge som nabo eller en kiropraktor som ven, spørger den kræftramte tidligere chef på DR2 og chefredaktør på B.T., Arne Notkin.

    Læs mere

  • Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    Blændende godt fortalt bog om at give livet fuld skrue

    BØGER: Internationalt berømmet romanforfatter sætter i usædvanlig og blændende god fortalt selvbiografi spotlight på sundhedsvæsnets faglige, men især også kulturelle styrker og svagheder efter at hun selv har haft 17 nærdødsoplevelser, en stribe hospitalsindlæggelser og lige nu har et dramatisk liv med et livstruende sygt barn.

    Læs mere

  • Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    Tankevækkende bog om at kunne huske det, vi glemmer

    BØGER: Bruger du ikke din hjerne, så skrumper den, og hukommelsen fordamper. Men hjernen kan trænes på samme måde, som muskler øges og styrkes ved brug, skriver professor og hjerneforsker i ny bog. 

    Læs mere

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Propatienter

     

    Redaktion

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

     

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk