Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 

Niels Reichstein Larsen tiltræder 1. august 2019 som sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Han kommer fra en stilling som direktør for Bornholms Hospital i Region Hovedstaden.

Niels Reichstein Larsen tiltræder 1. august 2019 som sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Han kommer fra en stilling som direktør for Bornholms Hospital i Region Hovedstaden.

Niels Reichstein Larsen kommer til at sætte sig i direktørstolen på et af de mest skandaleramte sygehuse i flere år. Sygehuset i Ringsted valgte i perioden på de fire år at spare dele af brystkræftundersøgelsen væk, således at mange kvinder fra Region Sjælland med mistanke om brystkræft kun blev tilbudt en mammografi. De nationale retningslinjer siger ellers, at kvinder ved mistanke om brystkræft også skal have en ultralydsundersøgelse samt undersøges med hænderne af en læge. 

Den tidligere sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Vagn Bach, fik efter eget udsagn besked om de mangelfulde undersøgelser allerede i januar 2018, men regionens politikerne fik først noget at vide et år senere.

Det gav ham tidligere på året en fyreseddel, og siden har en midlertidig ledelse på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse holdt skruen i vandet. Men nu får de cirka 3000 ansatte på sygehusene altså sat navn på, hvem der fremover skal sætte den fælles retning for sygehusene og for patienternes behandling. Det bliver den 57-årige Niels Reichstein Larsen, der i øjeblikket er direktør på Bornholms Hospital.

"Jeg vil arbejde for at inddrage patienterne mest muligt og skabe sammenhæng i deres sygdomsforløb. Det er hjerteblod for mig, at der er høj faglig kvalitet, og at medarbejderne trives. Vi skal samarbejde på tværs af egne afdelinger, på tværs af sygehuse og på tværs af sektorer, så vi skaber de bedste forhold for patienter og medarbejdere og styrker afdelingerne og sygehusene i hele regionen," siger Niels Reichstein Larsen i en pressemeddelelse.
 
Niels Reichstein Larsen er uddannet sygeplejerske, men har sidenhen læst videre og blandt andet taget en bachelor i statskundskab og en master i offentlig forvaltning. Udover at arbejde som sygeplejerske har han arbejdet med sundheds-it i amterne og sidenhen Region Hovedstaden. Han blev en del af sygehusledelsen på Bornholms Hospital i 2014 som vicedirektør, og siden 2015 har han været sygehusdirektør på hospitalet.

I en overgangsperiode efter Vagn Bachs fyring har ledelsen bestået af konstitueret sygehusdirektør Michael Werchmeister, der også er psykiatridirektør i regionen, Knut Borch-Johnsen, der har været konstitueret som lægefaglig vicedirektør, men også er vicedirektør og lægefaglig chef på Holbæk Sygehus, vicedirektør Charlotte Bøll Larsen og konstitueret vicedirektør Anne Grethe Larsen.

En af de første opgaver for den nye sygehusdirektør bliver sammen med vicedirektør Charlotte Bøll og direktionen i Region Sjælland at ansætte en vicedirektør med lægefaglig baggrund til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Ud over at Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse i øjeblikket har udfordringer med sagen om de mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus, er sygehusene også i en udviklingsfase med Slagelse som akutsygehus og Næstved som specialsygehus.
 
Privat bor Niels Reichstein Larsen på Christianshavn sammen med sin hustru Hanne. De har tre børn, som han ser frem til at se endnu mere til med skiftet fra Bornholm til Vestsjælland. I fritiden lever han et aktivt liv, hvor han løber meget og langt både traditionelt og på in-liners, mens det om vinteren er telemarkskiene, der bliver løbet på.

Kulturnyheder

Redaktion

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

 

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontaktinfo

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk