Kristian Lunds blog
VORE MEDIER: Medicinsk Tidsskrift | Onkologisk Tidsskrift | Hæmatologisk Tidsskrift | Sundhedspolitisk Tidsskrift | MS Tidsskrift | Propatienter
| | | | |
 

Tine Jess er tiltrådt som professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet med særligt fokus på at bygge bro mellem metode og klinik.

Tine Jess er tiltrådt som professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet med særligt fokus på at bygge bro mellem metode og klinik.

Den 44-årige ledende overlæge dr.med. er er ekspert i klinisk epidemiologi, særligt indenfor gastroenterologien, hvor hun som 33-årig forsvarede sin disputats om risikoen for kolorektal cancer ved inflammatorisk tarmsygdom.

I de seneste år har Tine Jess, gennem sit virke som leder af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, haft stigende fokus på at bygge bro mellem metode og klinik. Med en vision om, at de bedste metodemæssige og statistiske kompetencer skal bringes i spil til løsning af de mest presserende kliniske problemstillinger, har hun etableret en række frugtbare samarbejder mellem metodefolk og klinikere på tværs af specialer i Region Hovedstaden. Resultatet er forskningsprojekter, der gør en forskel for patienter nationalt og internationalt.

Tine Jess har tidligere arbejdet ved Mayo Clinic i USA, har været medansvarlig for stiftelse af Novo Nordisks epidemiologiske afdeling, har siden 2013 været adjungeret professor ved Aalborg Universitet, har bestridt en række nationale og internationale tillidsposter, har været medlem af Det Unge Akademi i Det Kongelige Videnskabernes Selskab og har modtaget en række anerkendelser for sin forskning, herunder UNESCOs For Women in Science Award og Hædersmedaljen fra Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi.

Hun ser et særligt behov for tværdisciplinære forskningssamarbejder, når det gælder forskning indenfor personlig medicin. Dels ser hun en nødvendighed i ikke alene at skabe behandlingsalgoritmer baseret på genetik, andre biologiske data og kliniske data indenfor givne sygdomsområder, men også at teste evidensen for den faktiske virkning af disse. Endvidere har Tine Jess en særlig ambition indenfor det gastroenterologiske felt, hvor hun ønsker at drage nytte af adgang til biologisk materiale og unikke longitudinelle data på patienter med inflammatorisk tarmsygdom for at bidrage til udviklingen af personlig medicin på dette felt, hvor behovet for forskning er stort. Denne ambition understøttes af samarbejde med førende forskere nationalt, såvel som internationalt på Harvard, Mayo Clinic, Stanford og på førende europæiske universiteter.  

"Jeg tror på, at vi kan gøre en betydelig forskel for patienter med inflammatorisk tarmsygdom internationalt, hvis vi forstår at kombinere biologiske og kliniske data med unikke danske registerdata og dermed gøre det muligt at forudse forløb og behandlingsrespons," siger Tine Jess.

Kulturnyheder

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Propatienter

     

    Redaktion

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

     

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondatapolitik

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk
    www.mstidsskrift.dk