Skip to main content

Professor: Sygdom er meget mere end en serie af data

BØGER: Medicinsk behandling har længe været baseret på tunge videnskabelige fakta. Men de seneste år er læger og forskere i stigende grad nået frem til, at den evidensbårne medicin ikke altid i tilstrækkeligt omfang giver patienter, hvad de har brug for til at blive raske.

Opmærksomhed, omsorg, empati og  medbestemmelse er nogle af de nu efterlyste, men svært målelige elementer i lægekunsten.

Og det er da også lige netop manglen og vigtigheden af værdier som disse i sundhedsvæsnet, som forfatter og emeritus professor i engelsk ved University of Virginia, David Morris, forsøger at indkredse og udfolde i sin nye bog, Eros and Illness.

Morris har tidligere skrevet videnskabelige bøger om sygdom og sundhed, men Eros and Illness har han skrevet ud fra personlige erfaringer efter at have været primær pårørende til sin hustru Ruth, som døde i 2016 af en aggressiv form for demens efter godt 20 års eskalerende sygdom. 20 år gennem hvilke han selv passede hende langt de fleste.

Eros and Ilness hører ikke hjemme på hylden for memoirs og er heller ikke en biografi om hustruens lidelsesfulde liv – faktisk er Morris sjældent diskret og respektfuld omkring ægteparrets samliv, for det, som ligger ham på sinde, er hans analyserede erfaringer som nær pårørende af det område indenfor medicinen, som ikke er omfattet af videnskaben, men som alligevel ifølge ham er så vigtigt for patientens helbredelse. Morris kalder dette sted for medicinsk eros i modsætning til biomedicin eller medicinsk logos.

Ifølge Morris har den medicinske eros og den medicinske logos været på kollisionskur lige siden Hippocrates, hvis synspunkter dengang var i stærk konkurrence med gudernes kure og behandlinger. En konflikt som Morris mener fortsat udfolder sig heftigt mellem på den ene side biomedicinens evidens baserede behandlinger og de af statistik og cost-benefit analyser styrede statslige retningslinjer og på den anden side den eros medicin, hvis nærmeste synonymer ifølge Morris er ønske og længsel.

Og ønsker og længsler er netop, hvad patienter er fulde af. Dog ikke efter sex, skriver han, men efter at blive raske, at slippe for smerter og at blive set og hørt. Men selv om Morris’s tidligere arbejder blandt andet har handlet om smerter, så forstår han først selv for alvor eros styrke i sygdom i forbindelse med hustruens sygdom, for da hun begynder at miste hukommelsen og trods voldsomme episoder som følge heraf, udformer hans eros sig som benægtelse, og da han langt om længe beder en læge om hjælp til at finde ud, hvornår han bliver nødt til at overlade sin hustru til de professionelles pasning udenfor det fælles hjem møder han i stedet den medicinske logos i form af en kølig afvisning.: ’Dette er ikke et medicinsk anliggende, lyder svaret fra hustruens neurolog.

Den medicinske eros er stærkest og allermest påkrævet når den medicinske logos har mødt grænsen for sin mulighed for helbredelse af patienten, mener Morris som analyserer eros positive kraft ikke kun for sit eget og hustruens forløb, men også for andre ved hjælp af lægers memoirs og patienters og kunstneres  beretninger om egne alvorlige sygdomsforløb. Mennesker for hvem det gælder, at deres eros, ønsker og længsler har givet dem styrker, glæder, genopfindelser af sig selv og handlemuligheder trods deres liv med prognoser om snarlig død. Skribenter hvis rige liv og sygdomsberetninger har meget mere at gøre med følelser end med sygdommens medicinske biologi.

David Morris argumenter stærkt for sin personlige fortolkning af eros samt sin deraf følgende kontroversielle påstand om en betydeligt større sammenhæng mellem eros og sygdom, end vi normalt tilskriver de to termer, som vi tværtimod er langt tættere på at opfatte som direkte modstandere. At alvorlig sygdom oftest ødelægger lysten til sex lægger Morris dog ikke skjul på, men ligesom erotik tit finder sted under dynen, så befinder den syge sig også ofte her, så sygdommens udfordring består ifølge Morris i at i sengen at finde nye veje til at realisere ikke blot patientens, men også den pårørendes lyster og længsler.

Og det er da også netop Morris’s eros, som gør at han ønsker og formåer selv at passe sin hustru gennem de mage år, hvor han hele tiden forsøger at fastholde den lyst og længsel, som drog ham til sin hustru så mange år tidligere og som senere fastholdt dem som ægtepar i de små 30 år, inden hun blev syg. Gennem disse beskrivelser bliver Eros and Illness også en slags praktisk og filosofisk guide til de opgaver, glæder og sorger som kan være knyttet til rollen som plejende pårørende i situationer, hvor den medicinske logo ikke mere har nogen svar, og hvor eros således står til bage som den største og måske ligefrem eneste ressource.

Man ville godt kunne beskylde Eros and Illness for at være endnu et bidrag til hylekoret, som beklager sig over hvordan den evidensdrevne lægevidenskab har mistet sine humanistiske værdier fulgt op af lægers svar om at de faktiske forhold i hospitalsverdenen kun tillader så og så meget empati.

Men Morris er klogere end dette, så trods hans mission for eros og sin ætsende kritik af, hvad han oplever som biomedicinens tagen sig patent på helbredelse selv, når den ikke magter opgaven -  så er han ikke ude på at bashe hverken læger eller medicinske resultater. Hans nærmeste familiemedlemmer er, som han også flere gange påpeger alle læger, og hustruen arbejdede med medicinsk faglitteratur.

Morris’s ønske er ifølge ham selv alene ’ at få biomedicinen til at anerkende eros’ og dernæst’ bevidst forholde sig hertil, sådan at læger bliver mindet om, at sygdom er mere end en serie af data’. Og ikke mindst i lyset af, hvor ofte den medicinske logos møder sine begrænsninger i forhold til livstruede og døende patienter og deres pårørende, så er Eros og Illness tværtimod et seriøst og givende bidrag til såvel patienters, pårørendes som sundhedspersoners forståelse af lægekunstens væsen - samt et rørende og belærende indblik i, hvordan det kan være som pårørende at blive en integreret del af en sygdom, som ellers ikke er ens egen.

  • Eros and Illness
  • David B. Morris
  • Harvard University Press.
  • 368 sider
  • Pris via Saxo.com: kr. 389,95;
  • Pris hos Amazon.com: $ 39,95