MSD Branding

Branding Celgene


Mayo-Professor på Youtube: Udbrændte læger er en systemfej

VIDEO: Udbrændthed er et stigende problem for den vestlige verdens læger. Men hospitalsledelserne er ansvarlige for denne kultur, og de kunne nemt hindre, at det sker for deres ansatte læger.

Sådan lyder det enslydende fra både forskere i lægers udbrændthed og ledelsespersoner på det prestigefyldte amerikanske universitetshospital, Mayo Clinic, i en række videoer, som institutionen har lagt ud på Youtube i form af interviews og foredrag. Medicinske Tidsskrifter har hørt seks af dem:

”Det er et stort problem i USA, hvor det er en epidemi. Og det er det også blandt læger i resten af den vestlige verden. Men hele verdens hospitalsledelser kan gøre noget mod det. Det er ikke raketvidenskab,” erklærer Steve Swenson, administrerende hospitalsdirektør, Mayo Clinic og fortsætter:

”Udbrændte læger er farlige for patienterne, som får dårligere behandlingsresultater, de er også farlige for sikkerheden, laver flere alvorlige fejl, de er mindre produktive og ofte selvmordstruede,” siger Swenson, som i videoen fastslår, at lægers udbrændthed handler om mangel på god ledelse.

Video med Steve Swenson: Mayo Clinic's Approach to Limiting Physician Burnout:

https://www.youtube.com/watch?v=zSGmHFtI-Bw

Især indenfor akut og intern medicin

Ifølge et review, som forskere på Mayo Clinic har udført på 1.800 videnskabelige artikler, der siden blev prioriteret og reduceret til 54 studier af flere end 6.000 læger om udbrændthed, sker burnout for læger indenfor alle kliniske områder.

Men især akutlæger og ikke mindst interne medicinere og neurologer er hårdt ramte ifølge hovedskribent på undersøgelsen, Daniel Roberts, intern mediciner på Mayo Clinic Hospital, Arizona.

”Der er en signifikant grad af udbrændthed blandt læger alle steder, hvor man søger. De lider for eksempel ofte af for meget arbejde og føler for lidt kontrol over arbejdet på

jobbet. Men det er vigtigt ikke at forveksle udbrændthed med depression,” siger han og fortsætter:

”Depression er en klinisk tilstand, som dækker hele tilværelsen. Det gør udbrændthed ikke. Det er en arbejdsspecifik tilstand. Og ofte handler det heller ikke om glæde ved arbejdet som sådan. De kan faktisk godt være meget glade for deres arbejde, men de er kommet i en situation, hvor de bare ikke kan finde sig selv i det,” forklarer Daniel Roberts.

Video med Daniel Roberts, læge i intern medicin, Mayo Clinic Hospital, Arizona

Youtube: Physician Burnout - Mayo Clinic: https://www.youtube.com/watch?v=Azr7pDWrcUQ

Kynisk ikke at tage hånd om udbrændthed

En anden læge og forsker på Mayo Clinic, som også har forsket og arbejdet med lægers udbrændthed, er professor, phd. i intern medicin og biomedicinsk statistik, Colin P. West. Han kalder det ’kynisk’, at hospitalsledelser ikke tager hånd om lægers udbrændthed, men i stedet overlader ansvaret til den enkelte læge – til trods for at udbrændthed er en systemfejl:

”Et af mysterierne med sygdom er, at ingen kan blive helbredte af nogen, hvis tomhed er større end deres egen,” siger han i sin indledning af foredraget.

”Det er uprofessionelt at lade udbrændthed fortsætte uden at gøre noget,” siger professoren og citerer undersøgelser, som viser, at hver anden læge føler sig udbrændt samt, at hver tredje læge selv oplyser, at de mindst en gang om ugen behandler en patient som en genstand og ikke som et menneske:

”Nogle har forklaret de høje tal med, at læger måske allerede inden studiestart, er mindre robuste overfor udbrændthed. Men det er ikke rigtigt, for data viser, at medicinstuderende er stærkere og scorer bedre i forhold til blandt andet livskvalitet, stress og depression end deres jævnaldrende gør ved studiestart. Men det ændrer sig alt sammen under studiet og disse negative forandringer, hvor de nu får det dårligere end deres jævnaldrende, fortsætter i arbejdsårene,” uddyber Colin P. West, der også har

påvist, at hovedårsagerne for lægers udbrændthed typisk består af for meget arbejde, ineffektive arbejdsforhold, ubalancer mellem privatliv og arbejde, mangel på selvstændighed i arbejdet og tab af kontrol og værdier samt mangel på støtte. Problemer, som gør dem emotionelt udmattede samtidigt med, at de, føler, de ikke magter udfordringerne.

Video med Colin P. West, MD, PhD, Professor i intern medicin og biostatistik, Mayo Clinic:

https://www.youtube.com/watch?v=BuA0iyxabt4

Det kan læres at hindre udbrændthed

Men på Mayo Clinic har læger og forskere ikke kun beskæftiget sig med, hvordan lægers udbrændthed viser sig, og hvad den skyldes. De har også undersøgt, hvad ledelser kan gøre, hvis de påtager sig ansvaret.

En af de professorer, der har stået for en stribe undersøgelser, er Tait Shanafelt, Mayo Clinic, Rochester, som blandt andet i et studie har undersøgt 3.000 læger fra Mayo Clinic. Studiet viser, at tilfredse læger har ledere ,som inkluderer, engagerer samt styrker dem ved at inddrage dem i beslutninger og implementering af retningslinjer.

”Der er en snæver sammenhæng mellem udbrændthed og ledelse. Men vi har også påvist, at den ledelsesadfærd, som hindrer udbrændthed, består af ting, som kan læres af ledelser, der ellers lader som om, at det er lægernes personlige ansvar selv om det er en systemfejl,” fastslår professor Shanafelt, som netop er blevet ansat på Harvard Universitet, hvor han skal hindre, at institutionens læger brænder ud.

Video med professor, Tait Shanafelt, Mayo Clinic, Rochester,

Nine Organizational Strategies to Reduce Physician Burnout;

https://www.youtube.com/watch?v=vjAsCUAevlI

Video med professor, Tait Shanafelt, Mayo Clinic Rochester, USA: Impact of Leadership on Physician Burnout and Satisfaction

https://www.youtube.com/watch?v=pOhPBaRPcQ4

MSD Branding