Branding Celgene

Bevægende podcast om fødselslæges eget tab

PODCAST: Fødselslægen, der selv mistede et barn kan høres på Ugeskriftet her

Charlotte Wilken-Jensen mistede sit barnebarn ved en dødfødsel. Tragedien fik hende til at overveje at opgive sit arbejde som læge, men den erindrede hende også om, at læger altid skal gøre sig umage og huske empatien.

Sådan lyder nogle af den ledende overlæges konklusioner i en bevægende og alligevel nøgtern podcast med Ugeskriftet.

Charlotte Wilken- Jensen, der i dag er 64 år og ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, samtidigt med at det også er hospitalet, hvor hendes datter i 2008 mistede sit barn, forklarer i podcasten, at hun er et meget privat menneske, men hun håber, at andre læger måske kan lære noget af hendes erfaringer, som blandt andet handler om at genfinde troen på sig selv, når ens personlige tragedie også rammer ens professionelle virke.

Og det er som lytter af podcasten svært ikke også at blive ramt af Charlotte Wilken- Jensens beretning, når hun som her fortæller om sine selvbebrejdelser og de deraf følgende vanskeligheder med at beholde sin faglige selvtillid:

“Jeg følte, det var så rasende forkert, at jeg ikke havde kunnet passe bedre på hende. Havde jeg ikke været opmærksom nok? Havde jeg overset noget? Og hvordan skulle jeg være dygtig nok til at passe på tusindvis af fødsler hvert år, hvis jeg ikke kunne passe på min egen familie,” erindrer Charlotte Wilken-Jensen, der også siger, at hun måske blev særligt ramt, fordi hun ubevidst havde troet, at datterens graviditet kun kunne ende godt blandt i kraft af netop hendes egen faglighed.

Man fornemmer som lytter en fin og meget behagelig rapport mellem den nænsomt diskrete interviewer og Charlotte Wilken- Jensen, som tydeligvist har besluttet sig for at trodse sin trang til privathed for således at gøre sit for, at hendes sørgelige erfaringer kan komme patienter og de kollegaer, som delte hendes forundring over, at netop hun skulle komme i den tragiske situation, til gavn:

“Men det var ikke kun min reaktion at have troet, at min faglighed var en beskyttelse. Andre, også kollegaer, reagerede på samme måde. Ligesom når man, læger, taler om kræftlagen, som selv får kræft. Men det er dumt, for man kan ikke beskytte sig ved at arbejde fagligt med tingene,” lyder nogle af advarslerne til kollegaerne fra overlægen, der også understreger vigtigheden i, at læger forstår, at de ikke ved, hvordan deres patienter har det:

“Vi skal bare være gode til og aldrig negligere eller glemme empatien med patienterne, og vi skal ikke tro, at vi ved, hvordan patienter oplever deres sygdomssituationer,” erklærer Charlotte Wilken- Jensen.

Ugeskriftets valg af en tilbagetrukket og meget venlig interviewer, som primært leverer medspil til podcastens hovedperson fungerer godt, for Charlotte Wilken-Jensen er ikke bare basalt set en intelligent fortæller, men man mærker også at hun har tænkt over sine oplevelser i en årrække, og hun ved præcist, hvad hun ønsker at fortælle sine omgivelser og hvorfor. Af samme grund gør det heller ikke spor, at podcasten’s lydbillede er så enkelt grænsende til det primitive – som lytter har man rigeligt at gøre med netop at lytte.

’Fødselslægen der selv mistede et barn’ giver desuden masser af mulighed og plads til selvrefleksion samtidigt med, at man også fuldstændigt tror på Charlotte Wilken-Jensen, når hun siger, at hun efter sin egen tragedie har lært at hjælpe de omkring 200 danske forældre, som hvert år får et dødfødt barn, bedre end hun gjorde før, inden hun oplevede tabet på egen krop.

MSD Branding