Branding Celgene


Kreativitet sikrer patienter højere livskvalitet

Patienter kan få en bedre hverdag, hvis de lærer at skrive deres egne historier og derigennem blive hurtigere raske og leve længere.

Det er i hvert fald ideen bag den nye betegnelse ’anvendt narrativ medicin’, som antager, at alvorligt syge patienters kreative skrivning om egne erfaringer kan bidrage til øget livskvalitet i hverdagen, hvilket igen har betydning for at kunne forebygge en forværring af sygdommen og eventuelle tilstødende sygdomme.

Både på det humanistiske og sundhedsvidenskabelige område bliver der lige nu i Danmark forsket på livet løs i betydningen af at skrive kreativt om ens oplevelser som patient.

Blandt andre har Syddansk Universitet haft oprettet skriveværksteder for mennesker med et alkoholmisbrug og nu senest også et skriveværksted for alvorligt syge kræftpatienter i alderen 46-82 år med store psykiske og fysiske rehabiliteringsbehov. Skriveværkstedet blev gennemført over to gange – først to dages ophold og så en dags opfølgning.

 Post.doc, og forsker ved SDU, Anders Juhl Rasmussen, som fulgte projektet tæt siger: 

"Hypotesen bag skriveværkstederne, som i øvrigt er velafprøvet gennem mange år i USA og England, er, at patienterne kan blive bedre til at håndtere deres forståelse af sygdommen som en brudt livsfortælling og som et rum for nye fortællinger om dem selv. Det gør, at de kan få en højere livskvalitet i hverdagen. Sammenhængen mellem mental sundhed og fysisk sundhed er velkendt, så det, at de får det bedre i hverdagen, kan betyde, at de bliver mindre syge eller i al fald bedre til at leve med deres sygdom, forklarer han. 

To helt nye publikationer om narrativ medicin fra SDU dokumenterer de hidtidige erfaringer på området: ’Læse, skrive og hele. Perspektiver på narrativ medicin’ og ’Skriveværksted samt Skrivning som innovativ indsats i rehabilitering og palliation’. Den sidste er en evalueringsrapport over skriveværkstedet på REHPA i Nyborg, hvori 19 kræftpatienter har trænet kreativ skrivning ved hjælp af to professionelle forfattere med erfaring i at undervise, Trisse Gejl og Pablo Llambías. Antagelsen er, at kreativ skrivning har en dobbelt funktion, nemlig dels som en vej til den enkelte patients selverkendelse og dels som en vej til at forstå og blive genkendt, set og værdsat af andre.

Hypotesen er, at kreativ skrivning kan bidrage til at få en struktur på de ofte kaotiske tanker og følelser, som følger med livstruende sygdom, forklarer Anders Juhl Rasmussen.

"Vi fokuserer på patienters egen kreative skrivning frem for bare læsning, for vi tror på, at netop skrivning med bevidsthed om sprogets virkemidler har et forvandlende potentiale, som samtalen ikke kan give. Tankerne bag er blandt andet at, at når vi som mennesker skaber noget med sproget, går vi samtidigt på udforskning og opdagelse i sindet," siger Anders Juhl Rasmussen, som deltog i skriveværkstedet og desuden har bidraget til begge udgivelser.

Forsker og professor i humanistisk rehabiliteringsforskning, Helle Ploug Hansen, Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet, som udførte etnografisk feltarbejde under Skriveværkstedet, siger om sin foreløbige evaluering af deltagernes udbytte:

"Det havde klart værdi for de allerfleste af deltagerne at være med i Skriveværkstedet. Flere af dem gav udtryk for, at de havde fået nogle skriveredskaber, som de forhåbentlig kunne benytte til at skabe orden på noget af det kaos, de havde oplevet under deres sygdomsforløb," forklarer hun og fortsætter:

"Gennem skriveøvelser og højtlæsning, samt forfatternes og de andre deltageres tilbagemeldinger på, hvad de havde skrevet, blev de støttet i den bearbejdningsproces, som de var i gang med og i at give deres følelser og tanker en mere præcis form," siger hun.

Deltagernes skriftlige evaluering af kurset peger også på, at kreativ skrivning kan gøre en forskel for mennesker med alvorlig sygdom.

 

Det sagde kræftpatienterne selv om Skriveværkstedet

  •  "Jeg når ikke at lære mine børnebørn at kende, men de skal lære mig at kende gennem de erindringer, jeg vil skrive."
  •  ”Jeg vil gerne skrive mine erindringer."
  •  "Jeg vil gerne skrive lidt erindringer. Jeg har glædet mig til kurset, men jeg kan ikke snakke så lang tid ad gangen. Det kan min stemme ikke holde til."
  • "Jeg vil gerne skrive om hele mit lange sygdomsforløb."
  • "Der er så meget, som jeg gerne vil skrive om – hele mit sygdomsforløb, de tanker jeg har gjort mig, alt det som presser sig på i hverdagen.”
  • "Jeg vil gerne kunne skrive lidt og på den måde få sygdommen og behandlingssteder ud af kroppen."
  • "Jeg vil gerne kunne skrive lidt ned om mit liv og mine tanker om det, jeg har været igennem. Der er rigeligt at tage af i hverdagen, så dette kursus, tænker jeg, kan være en slags åndehul, hvor jeg beskæftiger mig med mig selv."
  • "Jeg har så mange erfaringer og så meget, jeg gerne vil dele ud af. Nu vil jeg gerne lave denne her blog for mennesker, der har kræft. Jeg håber, at kurset her kan hjælpe mig videre."
  • "Jeg har ikke så mange forventninger til kurset, men jeg vil gerne blive bedre til at skrive og formulere mine tanker. Jeg tror, at det kan give lidt tryghed og give styr på hele sygdomsforløbet"

- Kilde: Skriveværkstedet

 

Obligatorisk fag for medicinstuderende

Skriveværkstederne tager teoretisk afsæt i principperne i ”narrativ medicin”, som er blevet obligatorisk for alle medicinstuderende på 2. semester på SDU. Narrativ medicin skal give de studerende en kompetence i at lytte bedre og mere opmærksomt til deres patienter. Metoderne er nærlæsning af litterære tekster og film samt kreativ skrivning i forlængelse heraf. I narrativ medicin ligger vægten på læsning af æstetiske narrativer, mens vægten i anvendt narrativ medicin ligger på kreativ skrivning. Fælles for de to aktiviteter er potentialet til at forstå sig selv og andre på en ny måde gennem litteraturens forvandlingskraft, erfaringsrigdom og skønhed.

- Kilde: Post.doc.Anders Juhl Rasmussen, SDU