Skip to main content

Tak, DR, for gaven til leukæmien

MEDIEKRITIK: Man kommer ikke udenom at store landsdækkende medier kan noget med folkeoplysning, som hverken sygehuse, læger eller patientforeninger magter, og det blev i den grad åbenbaret i Sundhedsmagasinet på Danmarks Radio tirsdag aften.

Sjældent har danskerne haft lejlighed til opleve mere sober og gedigen journalistik om stammecelletransplantation – og det blev et regulært og kærkomment reklamefremstød for donationssagen, leukæmibehandlingen og hæmatologien.

Selve kronvidnet, leukæmipatienten Benedikte var en stjerne. Hun overlod sit liv til sin behandlere, mens hun berettede om det med forbløffende neutralitet i betragtning af det var hendes liv, det drejede sig om.

I et halvt år fulgte udsendelsen hende. Som 20 årig fik hun konstateret akut leukæmi, og hun blev en af de patienter som kunne få knoglemarvstransplantation med blod fra hendes bror, Olivier. Hele donationen blev fulgt tæt. Broderens glæde ved at kunne hjælpe med den livsvigtige donation, og søsterens uhørte taknemmelighed.

Det var stærk kost at følge Benedikte fra dag 0, da hun modtog transplantationen, og hendes bror tændte for knappen, som åbnede så hans blod løb ind i hendes krop. Efter det var der flere nedfald i halvåret, hvor hun var isoleret på Rigshospitalet, og hun berettede om hendes tilstand.

Frem til hun endelig var udskrevet, og den garvede sundhedsreporter og læge Peter Qvortrup Geisling kunne interviewe hende på en bænk med udsigt det fynske ø hav.

Hun havde det godt, dog stærkt svækket, og målsætningen var at komme ud at ro. Selv tv-lægen var rørt.

Undervejs fik Betina Sørensen, overlæge, Aarhus Universitetshospital, adgang til at forklare om blodtransfusionerne, som anvendes til transplanteringerne. Hun aflivede mange myter, som danskerne måtte have om de skrækkelige følgevirkninger af donationerne. Det var – på sit særlige område – dygtig forbrugerjournalistik.

Selve behandlingen blev beskrevet af Rigshospitalets Brian Kornblit, overlæge ved Hæmatologisk Afdeling, som tager sig af Benedikte. Også det nøgternt og professionelt. 

Sådanne gaver fra de store medier er sjældne for hæmatologien, og så slap man for de billige sensationer, som medierne normalt svælger i, når det gælder store dramatiske behandlinger som transplantationer.

Det var sundhedsjournalistik på højeste niveau; dér hvor det kommer til at betyde en masse.