Roche - MS forbindelser har betydning

Branding Celgene

Lidt for konfliktsky guide til unge læger

BOGANMELDELSE: Den nye bog 'Lægens roller' er en 200 sider lang tour de force i de roller og kompetancer, en læge skal have. Men på visse punkter er den for lidt guidende og for konfliktsky.

Den moderne lægerolle består af mange forskellige roller og kræver, at man som læge ikke blot er i stand til at diagnosticere, kende sine retningslinjer og behandle patienterne, men også at man for eksempel kan kommunikere, forske, administrere, samarbejde og lede.

Hvor store og vidtfavnende udfordringer, der kan være forbundet med at besidde denne stribe kompetencer ud over de medicinske, viser den nye bog, Lægens roller - En guide til professionel udvikling af medicinstuderende og yngre læger, med eksemplarisk tydelighed.

"Lægen er ikke bare en del af en naturvidenskab med videnskabelige traditioner som objektivitet. Lægen er en del af en kultur, hvor lægerollen har en kulturel betydning, værdi og social status og funktion. Lægen skal kunne reflektere over sin egen rolle og identitet i enhver given aktuel situation," lyder opfordringen i Lægens roller, som ifølge forlaget, FADL, er en guide til, hvordan yngre læger og medicinstuderende kan arbejde målrettet med lægefaglig professionalisme og de syv roller, som Sundhedsstyrelsen har formuleret som samlet udgørende den moderne lægerolle.

Og Lægens roller er da også en 200 sider lang tour de force i især de syv enkeltroller, som beskriver Styrelsens samlede opfattelse af, hvilke kompetencer og dermed roller, som en dansk læge skal besidde: ’Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker og underviser samt professionel’.

En tour de force, som dog ikke sjældent er af mere filosofisk, etisk karakter end egentlig guidende. For eksempel er der ingen guidning til, hvordan man agerer assertivt og professionelt korrekt, når man som ung og netop færdiguddannet læge ikke kan få sin bagvagt til at komme, selv om man står helt alene med en mistænkt aneurisme hos en akut patient. Bliver du ked af det eller rasende? bliver man i stedet bedt om at reflektere over!

I lyset af hvor mange medicinstuderende, nybagte KBU’ere og yngre læger, som netop har stået afmægtige og rædselsslagne i tilsvarende livstruende situationer, kan man kun undre sig over, at netop denne konkrete situation behandles så lemfældigt i en bog, som har til formål at beskrive lægens roller og dermed også de rollesammenstød, som blandt andet kan opstå, når man forsøger at varetage sin patients behov og samtidigt også egne behov for at blive opfattet som en god og professionel kollega i hverdagen – det vil sige i hvert fald ikke som én, der kun enten tuder eller raser i kritiske situationer. Men måske heller som én, der fluks hidkalder centerledelsen eller truer med kollegial indberetning?

Og netop denne form for konfliktskyhed overfor systemets mere magtfulde personer og instanser samt i kulturen indbyggede dilemmaer i forhold til de mange roller går igen i bogens forskellige kapitler, hvoraf ingen for eksempel rigtigt berører sygehusledelsernes gøren og ladens mulige betydning for den daglige udførelse af de pålagte roller.

Men når disse ting er anfægtet, og der i øvrigt tilsvarende er sukket uforstående over, at der heller ikke guides til oplagte temaer for rollesammenstød ved for eksempel lægers oplevelser af manglende kvalitet og sikkerhed i behandling eller mangel på mening i arbejdets organisering, så fremstår Lægens roller alligevel som et kvalificeret bud på ikke blot en udfoldende italesættelse af Sundhedsstyrelsens krav til den moderne læge, men den giver også en række muligheder for personlige refleksioner herover.

Især bogens første kapitler om lægens professionelle rolle og om klinisk etik giver læseren hjælp til at tænke lidt dybere over, hvilke værdier man egentlig ønsker skal styre ens egen måde at udforme sin lægegerning på, og hvilke konsekvenser disse konklusioner et stykke hen af vejen kan have for såvel én selv som for patienterne.

For eksempel er klassiske professioner som læger, jurister, sygeplejersker og præster ifølge Lægens roller ofte kendetegnede ved, at professionen bliver lig med den professionelle udøvers personlige identitet. Men forfatterne, chefkonsulent Louise Binow Kjær, Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og lektor, Mette Krogh Christensen, ph.d, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser,Aarhus universitet, anfægter delvist synspunktet:

"Du går ikke ind i lægegerningen som et blankt stykke papir. Den professionelle identitet kan således ikke forstås alene ud fra de kundskaber, som du har mødt i din uddannelse. Udviklingen skal i stedet forstås som mødet mellem på den ene side dig som person og på den anden side de værdier og kundskaber, som er i uddannelsen og professionen," siger de to, som guider via eksempler og forslag til personlige refleksioner og dermed dybere forståelse både af sig selv og de kulturelle, professionelle og personlige værdier, som udgør nogle af de vigtigste grundlag for udfoldelse af Sundhedsstyrelsens syv roller.