Branding Celgene
Kristian Lunds blog
Nyheder, analyser og debat om kræftbehandling
Branding Celgene


Læges opfordring: Kære kolleger, sæt dog tempoet ned!

BØGER: Læger skal tage ved lære af Slow Food bevægelsen og kræve tiden sammen med patienterne tilbage, siger amerikansk læge og stifter af begrebet Slow Medicine i ny bog.

10 minutters patientsamtale i et ambulatorium, hvor en stor del af tiden går med at efterleve administratorernes, djøffernes og computerens krav, er ikke godt nok. Risikoen for, at man slet ikke har set, hørt og forstået patienten i sin sammenhæng og deraf følgende fejlbehandling, overdiagnosticering og overbehandling til følge er mere end overhængende, mener læge og klinisk professor i medicin ved University of California, Victoria Sweet. Hun udgav for nylig bogen, Slow Medicine: The Way to Healing”, hvis hovedbudskab er, at vestens sundhedsvæsner i den ivrige jagt på effektivitet har glemt, at god lægekunst og patienters sundhed og fravær af sygdomme ikke fremkommer alene ved hjælp af moderne teknologi, men mest af alt kræver tid.

Ifølge Sweet skal læger fungere overfor deres patienter som en gartner overfor sine planter ved at hjælpe patienten med at helbrede sig selv i kraft af opmærksomhed og omsorg - og så i øvrigt bruge sin viden om patienten til at fjerne, hvad der hæmmer patientens sundhed som for eksempel unødig medicin, ubehag, smerter, frygt, bekymringer, hvorved det bliver nemmere at styrke patientens selvhelbredende kræfter

"Der er en hemmelighed, som økonomerne i deres iver efter at løse sundhedsvæsnernes økonomiske udfordringer helt har misset. Hemmeligheden er, at hvad, man både som patient og læge ønsker mest af alt, er den rigtige diagnose og den rigtige behandling. Men for at opnå dette er hurtighed, effektivitet, teknologi og hurtig medicinn ikke tilstrækkeligt. I stedet kan det at have tid nok vise sig at være den mest effektive behandling - uanset hvor ineffektivt det kan se ud på et stykke papir, siger Sweet.

Hun fortæller bl.a. om sin 94 årige far, som på grund af manglende lægelig tid og opmærksomhed - og på trods af fagligt dygtige læger, digitaliserede kommunikationsmidler, elektronisk journal, teambaserede samarbejder, og andre bureaukratiske kvalitetsfremmende initiativer - alligevel kom til at koste sundhedsvæsnet en masse penge, uden at lægerne på noget tidspunkt diagnosticerede ham korrekt. Journalen på den gamle mand var på 812 sider ved udskrivningen, men han fik kun et stærkt negativt udbytte ud af det,  mentalt og fysisk. 

"Jeg vidste godt, at systemerne var blevet mere bureaukratiske end nogensinde, og at læger og sygeplejersker tilbragte mere og mere af deres tid foran computeren for at finde sundhedsdata. Men jeg anede ikke, at det var blevet så slemt. Og hvis jeg som læge ikke kan få relevant behandling af en pårørende i et fint hospital med dygtigt personale, hvem kan så?"spørger Sweet. Hun rekvirerede farens elektroniske journal og gennemtrævlede, hvad der for ham blev en traumatiserende nærdødsoplevelse, inden at Sweet og hendes søster i sidste øjeblik fik reddet ham ud af hospitalet lige inden, at man vil behandle ham for en hjerneblødning, som han ikke på noget tidspunkt havde haft.

"Jeg kan godt forstå, at ingen kunne finde ud af, hvad der foregik med min far eller finde rundt i journalen, som det tog mig fire timer at læse. En robot-læge kunne ligeså vel have været den, som havde taget sig af min far," fortæller Sweet, som siger, at størstedelen af journalen bestod af copy pastes og usammenhængende apotekeroplysninger. Hun advarer derfor imod, at moderne hospitaler nu er blevet så fragmenterede, at ingen tager og ingen har mulighed for at tage ansvar for de tusindvis af småstumper, som et patientophold er blevet dekonstrueret til at bestå af.

Victoria Sweets Slow Medicine: The Way to Healing bevæger sig fra den indledende beretning om hendes fars gruopvækkende oplevelser videre i mere memoirerprægede beretninger fra hendes liv som læge. Krumtappen for de sammenvævede fortællinger er dog valget mellem langsom og/eller hurtig medicin. Hun fører bevis for vigtigheden i, at ’Slow Medicine’ ikke sjældent er både billigst, mest humant og behandlingsmæssigt bedst for såvel patienter som for læger – alt sammen dog uden at hun på nogen måde har mistet den faglige respekt for den lynhurtige ’Fast Medicine’, når situationen kræver akut livreddende indsats.

"Hurtighed har sin berettigelse. Antibiotika, CT-og MR-scanninger har sin plads og redder alt sammen liv. Men de kan også skade, ja endog dræbe. Som regel under normale forhold gør de overordnet mere godt, end de skader, men de kan også gøre en masse skade samtidigt med, at de gør godt," forklarer Sweet, for hvem ’Fast Medicine’ er den traditionelle medicinske praksis ifølge hvilken, at man så vidt muligt altid gør noget for en patient. Også selv om handlingen er helt uden effekt, slet ikke gør noget positivt eller endnu værre ligefrem forringer patientens tilstand.

Sweet er en glimrende skribent. Hun binder med stor stilistisk sikkerhed egne oplevelser i klinikken, personlige refleksioner, patientberetninger og kollegasamtaler sammen til en skarp og systemisk, men i sidste ende også konstruktiv kritik af det moderne, fortravlede hyperdigitaliserede, overbureaukratiske, og ifølge hende også tragisk dyre og fejlbefængte moderne sundhedsvæsen med dets ledelsesmangler og mange serielle fejldiagnoser af patienterne. 

Men uanset om man er enig med Sweet i, at ’Slow Medicine’ er fremtidens løsning på et presset hospitalsvæsens sygdomme og fejlbarligheder, så er hendes bog en god og tankevækkende reminder om, hvorfor det kan være vigtigt at forsøge at tage sig tid til en mere nærværende kontakt med patienter. Og også hvorfor det er en daglig kamp, som det kan være værd at kæmpe midt i sundhedsplatformer, nedskæringer og omfangsrige dokumentationskrav.

 

  • Slow Medicine: The Way to Healing
  • Victoria Sweet
  • Pris på Saxo.com: kr. 239,95
MSD Branding