Skip to main content

Interessant podcast om smertelæges forhold til medicinsk cannabis

PODCAST: Smertelæge Karin Bruun Plesner podcast om forsøgssordningen med cannabis kan høres på Ugeskriftet

Karin Bruun Plesner

Hvis vi skal have en ordentlig erfaringsopsamling, skal vi centralisere ordination af medicinsk cannabis på så få hænder som muligt, anbefaler smertelæge Karin Bruun Plesner, Smertecenter Syd, i en nøgternt undersøgende Podcast på Ugeskrift for Læger’s nyhedsside.

Karin Bruun Plesner, der i podcasten fortæller, at hun for et år siden var stærkt imod det politiske ønske om, at læger skulle begynde at ordinere cannabis til særlige patienter i kraft af en politisk besluttet forsøgsordning, har nu langsomt ændret sig til at være, hvad hun selv betegner som ’forsigtigt imødekommende’ i forhold til nogle specifikke patientgrupper.

Og det er netop dette personlige faglige skift kombineret med, at hun dagligt behandler smertepatienter, samt hendes udprægede venlige nøgternhed, som gør denne podcast-samtale om en lægepolitisk varm kartoffel særligt interessant. Karin Bruun Plesner bærer nemlig både tilhængeres og kritikeres argumenter i sig selv på en og samme gang.

Når hun har bevæget sig fra at være ren modstander til forsigtigt imødekommende i forhold til specifikke patientgrupper, hvor intet andet fungerer overfor deres smerter, skyldes det ikke kun, at der findes smertepatienter for hvem intet hjælper, men nok så meget hendes afdelings gennemgang af 29 studier af medicinsk cannabis, hvoraf de 22 viser en positiv, men dog oftest beskeden virkning for et mindre antal af patienterne. En gennemgang, som er blevet efterfulgt af et års tænkning og samtaler med kolleger.

Men argumenterne imod er da fortsat vigtige og vægtige for Karin Bruun Plesner, som finder, at hun og hendes kollegers stejlen overfor politikeres konkrete indblanding i ordination af medicin er naturlig i lyset af, at de sidste mange års store fremskridt i lægevidenskaben og lægers patientbehandling indtil nu har været båret primært af evidens. Ligesom at den begrænsede mængde studier samt de ikke-eksisterende studier af mulige kort- og langvarige alvorlige bivirkninger - som for eksempel afhængighed, psykoser og forringede kognitive præstationer - også fortsat bekymrer hende.

Og fordi at der i dag netop ikke er noget, som kan minde om tilfredsstillende svar på disse bekymringer - ikke mindst hos de mange praktiserende læger, som må kunne forventes at blive bombarderet med spørgsmål og mulige krav fra blandt andre deres smertepatienter, når forsøgsordningen går i gang om kun en måned, så forstår hun godt, når Dansk Selskab for Almen medicin siger fra og anbefaler sine medlemmer ikke at iværksætte behandling.

Men i stedet for at afvise og helt sige nej, argumenterer hun tydeligvist velovervejet for, at det bør være smerteklinikkerne, som udvælger patienter samt igangsætter behandlingerne i kraft af, at det er her, at man har den daglige kontakt med smertepatienter, den specialiserede viden om deres behandlingsmuligheder - og altså også de bedste muligheder for at høste erfaringer og viden.

Midt i en ophedet og til tider ret så følelsesladet debat blandt læger indbyrdes, mellem læger og patienter og begge parter med og mod politikere, er podcasten en sjælden god mulighed for at spejle egne synspunkter hos en læge, som ikke bare tænkt grundigt over problematikken, men som også magter at kommunikere meget lidt emotionelt, men i stedet ganske fagligt om et rygende aktuelt og brændvarmt spørgsmål.

Blot kan man ærgre sig over, at Karin Bruun Plesners selvudnævnte forsigtige imødekommenhed ikke blev udfordret mere på risikoen for at inducere psykoser, som alt andet lige må være enhver praktiserende læges største mareridt, når de om kort tid presses af patienter til at udskrive medicin, om hvilken de ved, at effekten er uden synderlig dokumentation samtidigt med, at medicinen er totalt tom for evidensbårne retningslinjer for indikation, ordinering, dosis og bivirkninger samt anden form for håndtering. Alt sammen ukendte størrelser for såvel lægen som for den i forvejen svært lidende patient.